Fysiske faciliteter og infrastruktur af høj kvalitet
Forudsætningen for et internationalt forskningsuniversitet er en state of the artinfrastruktur. Derfor råder universitetet over et stort bygningsareal, avancerede laboratorier, apparatur, teknisk udstyr, en række nationale databaser og forskningsskibe.
Universitetet har trådløst netværk, og der arbejdes på at skabe sammenhæng mellem universitetets forskellige it-systemer. En ny, fælles it-strategi skal bygge bro mellem alle universitetets hovedområder. Af hensyn til udbygningen af universitetets kompetencer er det vigtigt, at det tekniske udstyr vedligeholdes, opdateres og jævnligt udskiftes. Bibliotekerne ved Aarhus Universitet er organiseret som et flercampusbibliotek, hvor bibliotekerne befinder sig tæt på brugerne på de enkelte hovedområder eller institutter. Statsbiblioteket er en institution under Kulturministeriet og fungerer som universitetsbibliotek. Hertil kommer 27 biblioteksenheder, herunder to større: Handelshøjskolens bibliotek og Danmarks Pædagogiske Bibliotek.
Samlet råder universitetet over en meget betydelig bygningsmasse på 513.099 m 2 og faciliteter på 1356 ha fordelt på mange lokaliteter i landet. Bygningsmassen repræsenterer meget forskellige stilarter, aldre og funktioner. Og universitetet har ansvar for bygningerne i Universitetsparken i Århus, der er optaget i den Nationale Kanon over de 10 væsentligste bygningsværker i Danmark.
Aarhus Universitets mål er at:
- infrastrukturen effektivt understøtter universitetets virksomhed
- universitetet råder over state of the art-faciliteter for sine kerneaktiviteter
- sikre effektive it-systemer, der dækker alle universitetets lokaliteter
Aarhus Universitet har besluttet at:
- udarbejde en visionsplan for den fysiske udvikling af det samlede universitet frem til 2028, herunder hvordan Århus Sygehus kan indgå i planerne. Udgangspunktet for denne vision er de faglige strategier og forventninger til antallet af studerende og ansatte
- udarbejde en investeringsplan for universitetets forsknings-, undervisnings-, og informationsfaciliteter
- udarbejde en sammenhængende it-strategi med fælles campusnet og systemunderstøttelse, der effektivt binder universitetet sammen
- sikre, at de nationale databaser på miljø-, jordbrugs- og sundhedsområderne videreudvikles
- udarbejde en udviklingsplan for universitetets biblioteksfaciliteter
Samlet råder universitetet over en meget betydelig bygningsmasse fordelt på mange lokaliteter i landet.
Stil et spørgsmål




