Du er her: AU » Om AU » STRATEGI » Strategi 2008-2012 » Kerneaktiviteter » Fremragende forskning

Fremragende forskning

Aarhus Universitet tilhører den internationale elite. Universitetet er blandt Europas førende forskningsinstitutioner og det universitet i Danmark, der har forskningskompetence i det bredeste spektrum af forskningsområder. Universitetet vil kombinere forskningen på nye måder – mellem nye fagområder og på tværs af traditionelle faggrænser, søge dybere og sprænge grænsen for det kendte. Forskningen på Aarhus Universitet omfatter alle typer af forskning fra grundforskning, anvendt forskning og strategisk forskning til forskningsbaseret myndighedsrådgivning og videnudveksling.

Universitetets forskningsaktivitet er bredt anerkendt i den internationale forskningsverden, og det er karakteristisk for Aarhus Universitets forskning, at de indikatorer, der mere kontant måler forskningsresultaternes gennemslagskraft, ligger i den absolutte internationale topklasse – for flere hovedområders vedkommende i verdenseliten.

Universitetet indgår aktivt i det internationale forskningssamarbejde og har en lang række strategiske alliancer med universiteter og forskningsinstitutioner over hele verden. Universitetets forskere og forskertalenter indgår i de bedste internationale teams, og dets institutter, centre og afdelinger har state of the art-udstyr, databaser og biblioteker og i en række tilfælde værtskabet for internationale forskningsaktiviteter.

Aarhus Universitet fik i 2006 tildelt omkring 2,1 milliard kr. i forskningsbevilling fra staten og andre eksterne finansieringskilder. På landsplan opnåede Aarhus Universitet 26,3 % af de samlede konkurrenceudsatte offentlige midler til forskning; heraf var ca. 290 millioner kr. fra forskningsråd, 100 millioner kr. fra EU og 124 millioner kr. fra Danmarks Grundforskningsfond, hertil kommer et trecifret millionbeløb fra en række private fonde især Lundbeckfonden, Velux, Novo, Carlsberg etc. Universitetet har knap 3.500 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, der har en høj publiceringshyppighed i videnskabelige bøger og i de mest citerede peer-review'ede tidsskrifter inden for samtlige hovedområder. Det udgør knap 25 % af det samlede antal universitetsansatte forskere og knap 25 % af den samlede forskningspublicering i Danmark.

Aarhus Universitets mål er at:

  • stimulere nybrud i forskningen
  • styrke den internationalt anerkendte forskning
  • have forskningsgrupper i hele sit fagspektrum, der bidrager til frontforskningen

Aarhus Universitet har besluttet, at:

  • grænseoverskridende forskning skal støttes ved, at der skabes rammer for originale og nytænkende forskningsindsatser også på tværs af hovedområderne
  • forskningsaktiviteten skal styrkes gennem forbedret forskerrekruttering, forøget forskermobilitet og forskerudveksling
  • andelen af publicerede artikler i anerkendte tidsskrifter skal forøges, og publikationer skal fokuseres mod udvalgte målgrupper
  • håndhæve, at handlingsplanerne til sikring af mangfoldighed i forskningsstaben med hensyn til alder, køn og nationalitet gennemføres
  • universitetets position som eliteuniversitet skal understøttes ved at anvende 75 % af ressourcerne – direkte eller indirekte – til forskning

Stil et spørgsmål

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk