Du er her: AU » Om AU » STRATEGI » Strategi 2008-2012 » Kerneaktiviteter » Uddannelser og formidling i verdensklasse » Strategien i praksis - uddannelser og formidling i verdensklasse

Strategien i praksis - uddannelser og formidling i verdensklasse

Det indre uddannelsesmarked

Det indre uddannelsesmarked har til hensigt at skabe mere fleksibilitet til at sammensætte sin uddannelse på tværs af hovedområder. Det er forsøgt gennem bl.a. en fælles politik for kvalitetssikringsarbejdet på uddannelsesområdet, gennemskuelige uddannelser, studentermobilitet og forbedring af samarbejdsmuligheder på tværs af fakulteter. (1. kvartal 2009)
læs mere om det indre uddannelsesmarked

EU-kommissionens ECTS-label

I juni 2009 fik AU EU-kommissionens ECTS-label som det første universitet i Danmark. Det er et kvalitetsstempel, der anerkender at universitetet opfylder målsætningerne i det europæiske samarbejde om uddannelse, og at det ligger i eliten hvad angår muligheder og fremmelse af international studiemobilitet.

Aarhus Universitetsforlag

Pr. 1. januar 2009 bliver alle forskningspublikationerne fra hovedområderne samlet i Aarhus Universitetsforlag, hvilket skal sikre udgivelsernes kvalitet og synlighed.

Tværgående uddannelse
Som et meget synligt resultat af fusionerne udbød universitetet fra september 2008 en række nye uddannelser:

  • Kandidatuddannelse i molekylær ernæring og fødevareteknologi: Udviklet mellem DFF, SUN, NAT og Handelshøjskole
  • Bachelor i jordbrug, fødevarer og miljø: Udviklet mellem DJF og NAT
  • Kandidatuddannelse i biosystemteknologi: Udviklet mellem DJF og NAT
  • Kandidatuddannelse i agroenvironmental management (jordbrug, natur og miljø): Udviklet mellem DJF, DMU og SAM

Efteruddannelse til gymnasierne

Mange gymnasier har et akut behov for lærere i fagene matematik og kemi. For at imødekomme dette behov udbyder Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet en videreuddannelse i matematik og kemi for kandidater med en naturvidenskabelig eller teknisk baggrund med det formål at give undervisningskompetence i gymnasiefagene

Undersøgelse af studiemiljøet på AU

Studiemiljø et af de højt prioriterede områder i universitetets strategi. Universitetet ønsker i de kommende år at videreudvikle et attraktivt studiemiljø, der til stadighed kan tiltrække og fastholde de bedste studerende. Universitetet har netop blandt 30.000 studerende gennemført en måling af studiemiljøet, som viser, at 84 % af de studerende enten er tilfredse eller meget tilfredse.

De første uddannelser i jordbrug

En bacheloruddannelse i jordbrug, fødevarer og miljø og en kandidatuddannelse i jordbrugsvidenskab er blandt de første jordbrugsuddannelser, der september 2008 bliver udbudt på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet – det, der indtil 1. januar 2007 var sektorforskningsinstitutionen Danmarks JordbrugsForskning. Det nye fakultet løfter hermed en stor og spændende opgave, når undervisningsaspektet nu også kommer med ind i jordbrugsforskningen.

To nye eliteuddannelser

To eliteuddannelser ved Aarhus Universitet har fået Videnskabsministeriets blå stempel. På humaniora kan man studere Master of Arts in Cognitive Semiotics og på samfundsvidenskab kan man studere Master of Science in Quantitative Economics på elitekandidatniveau. Undervisningen foregår på engelsk, og de studerende vil blive undervist af internationalt førende forskere.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk