Fremragende forskning skabes, hvor der er fremsynet og erfaren forskningsledelse med en høj faglig kompetence. Herved skabes gode, kreative og fornyende forskningsmiljøer, hvor der er frihed til, at de største talenter kan forfølge deres intuition og nysgerrighed.

Et stærkt og sammenhængende forskningsmiljø udvikles bedst inden for fælles fysiske rammer, men kan også have en mere virtuel karakter. I den forbindelse spiller det som regel en afgørende rolle, at fremragende miljøer altid er i intimt samspil med andre internationale elitemiljøer i form af konkret forskningssamarbejde eller netværkssamarbejde.

Aarhus Universitet rummer mange stærke forskningsmiljøer. Disse miljøer skal styrkes og nye udvikles. Forskningsmiljøerne vil i sig selv medvirke til realisering af den overordnede strategi. Gode forskningsmiljøer muliggør rekrutteringen af de bedste medarbejdere, resulterer i en stor forskningsproduktion af en høj kvalitet og tager i betydelig grad ansvar for forskertalentudviklingen.

Inden for nogle fagområder er det afgørende at opbygge tilstrækkeligt store miljøer, der kan råde over enestående fysiske faciliteter og datamateriale, så større problemkredse kan angribes på et højt internationalt niveau. Sådanne miljøer går ofte på tværs af institut- og fakultetsgrænser. Stærke forskningsmiljøer skabes og stimuleres af en række faktorer, ledelsesmæssige og personalemæssige ressourcer samt gode fysiske og økonomiske rammer, der kan måle sig med fagområdets bedste.

Aarhus Universitets mål er at:

• skabe rammer for, at flere kreative internationale forskningsmiljøer kan udvikles på universitetet

Aarhus Universitet har besluttet at:

• tiltrække flere internationale forskerprofiler med potentiale for forskningsledelse
• undgå detailstyring og skabe mulighed for langsigtet strategisk forskningsplanlægning
• sikre, at økonomiske og administrative principper støtter forskningsmiljøernes langsigtede personale- og talentudvikling
• udvikle nye fleksible organisations- og ansættelsesformer
• udarbejde indikatorer for ”det gode forskningsmiljø” og løbende følge udviklingen