Strategiprocessen skal være åben

Det er en ambition for Aarhus Universitet, at strategiprocessen bliver præget af både åbenhed og medarbejderinddragelse. Som et led i opfyldelsen af denne ambition er der oprettet en e-mailadresse som alle medarbejdere kan benytte. Der kan spørges om alt. Spørgsmål og svar af almen interesse vil blive gengivet i det nedenstående i anonymiseret form.

Benyt formularen nederst på strategiens websider eller skriv på: strategi@au.dk .

Spørgsmål

• Hvordan tilmelder man sig forandringsprocessens nyhedsbrev?
• Strategien omtaler, at universitetet vil etablere en effektiv, professionel og proaktiv forskningsstøtteenhed. Hvornår sker det?
• I strategien står der, at, der skal etableres et fleksibelt meritsystem, der giver de studerende mulighed for nye utraditionelle fagkombinationer. Hvornår bliver det gennemført?
• Indebærer den vedtagne strategi, at der skal udvikles et fælles e-læringssystem, og hvor langt er processen?
• Hvilke initiativer er der taget med henblik på at øge kommercialiseringen af forskningsresultater, og hvorfor er det nødvendigt?
• Hvornår regner man med at etablere en HR-organisation på AU? Skal den være centralt eller decentralt funderet, og hvor stor regner man med den skal være?
• Indgår universitetets planer om et højhus på hjørnet af Ringgaden og Nørrebrogade i den nye strategi?
• Kommer strategien til at betyde noget for de studerende?
• Er der taget højde for, at universitetet er meget mere end de gule bygninger i Århus?
• Hvad sker der med internationaliseringen på Aarhus Universitet?
• I strategien står der, at service og administration skal tilpasses til den enkelte enheds reelle behov på basis af geografi, hovedområde og andre karakteristika. Betyder det at der vil komme store forskelle i serviceniveauet rundt omkring på universitetet?
• Hvad er de konkrete planer mht. fælles administrative systemer?

Hvordan tilmelder man sig forandringsprocessens nyhedsbrev?

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.  Ud over nyheder om forandringsprocessen og om de enkelte spor vil nyhedsbrevet behandle forskellige temaer med relation til processen. For eksempel skriver universitetsdirektør Niels Højberg i det første nyhedsbrev om sine forventninger til forandringsprocessen og i det andet nyhedsbrev vil der være et tema om projektarbejdsformen.
Første nummer af nyhedsbrevet om den administrative forandringsproces kommer i slutningen af maj 2008.

Strategien omtaler, at universitetet vil etablere en effektiv, professionel og proaktiv forskningsstøtteenhed. Hvornår sker det?

Når det nævnes i strategien, at Aarhus Universitet vil oprette en stærk forskningsstøtteenhed er det for at bidrage til at hjælpe universitetets forskere til at bliver endnu bedre til at udarbejde ansøgninger til nationale og internationale fonde og andre bevillingsgivere. De kommende år skal succesraten for vores ansøgninger forbedres, så vi får forøget vores andel af eksterne midler – naturligvis med det klare sigte at fastholde og forøge forskningskvaliteten.

Dette mål er fastholdt, og det arbejdes der hårdt på at nå. Det middel der blev nævnt i strategien er imidlertid revideret. I stedet for selv at etablere en selvstændig forskningsstøtteenhed har vi valgt at udbygge det samarbejde, vi de sidste år har haft med Forskningsstøtteenheden på Århus Sygehus. Der har været endog meget stor tilfredshed med dette samarbejde, og det bliver nu udvidet til at gælde hele universitetet og omfatte flere ydelser. Vi har vurderet, at et tæt samarbejde med Århus Sygehus vil være det allerbedste udgangspunkt for det fremtidige arbejde.

Forskningsstøtteenheden vil meget snart informere nærmere om sit arbejde.

I strategien står der, at, der skal etableres et fleksibelt meritsystem, der giver de studerende mulighed for nye utraditionelle fagkombinationer. Hvornår bliver det gennemført?

Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for at gøre uddannelserne mere fleksible, også via merit, hvis det store potentiale for utraditionelle fagkombinationer på universitetet skal udnyttes. Uddannelsernes indhold styres blandt andet af studieordninger og via beslutningerne i det enkelte studienævn. I Studieudvalget arbejder vi på at skabe de overordnede rammer for at gøre uddannelserne og meritsystemerne mere fleksible. Men også på dette punkt kan strategien kun realiseres, hvis den aktivt støttes i de faglige miljøer. Eksempelvis hører meritspørgsmål under studienævnenes kompetence efter universitetsloven. Der påhviler således medlemmerne af studienævnene, herunder de studerende et medansvar for, at praksis ændres i den retning, som strategien anviser.

Indebærer den vedtagne strategi, at der skal udvikles et fælles e-læringssystem, og hvor langt er processen?

Det ligger i strategien, at universitetets mangfoldighed bl.a. skal bruges til at udvikle nye uddannelseskombinationer. Det skal understøttes systemmæssigt, og der må etableres et system, der sikrer at studerende og undervisere har mulighed for moderne kommunikation på tværs af uddannelser og hovedområder. Om det nødvendigvis kræver et helt fælles e-læringssystem er ikke afgjort på nuværende tidspunkt. Emnet trænger sig på, men må afvente, en etablering af en fælles it-infrastruktur under en fælles it-ledelse er sat i gang. De første skridt hertil er allerede taget.

Hvilke initiativer er der taget med henblik på at øge kommercialiseringen af forskningsresultater, og hvorfor er det nødvendigt?

Aarhus Universitet oprettede for få år siden en ny enhed (Patent- og kontraktenheden) og har i efteråret ansat en vicedirektør for Technology Transfer and Innovation Service. Disse enheder skal hjælpe forskerne med at omsætte deres forskningsresultater til f.eks. patenter, produktudvikling eller lignende. I det hele taget ønsker Aarhus Universitet at styrke indsatsen inden for innovation, teknologioverførsel og erhvervssamarbejde. Det er et klart ønske fra universitetet (og et krav fra samfundets side), at forskningsresultater bør komme samfundet til gavn så hurtigt som muligt.

Hvornår regner man med at etablere en HR-organisation på AU? Skal den være centralt eller decentralt funderet, og hvor stor regner man med den skal være?

Universitetet skal stå sig i konkurrencen om de bedste medarbejdere. Det vil vi blandt sikre ved at etablere efteruddannelsesprogrammer, så universitetets medarbejdere videreudvikler de kompetencer, der skal til for at gennemføre universitetets kerneaktiviteter. Et vigtigt middel hertil er etableringen af en intern HR-organisation. Universitetet har indgået en aftale med Rambøll Management. Konsulentrapporten skal afdække de HR-kompetencer, der allerede findes centralt og decentralt på universitetet og fremkomme med ide- og beslutningsgrundlag til ledelsen om placering, omfang, udvikling m.v. af en sådan HR-funktion. Det er aftalt, at rapporten skal foreligge medio marts 2008.

Indgår universitetets planer om et højhus på hjørnet af Ringgaden og Nørrebrogade i den nye strategi?

Det er stadig en vision med et sådant byggeri, men der er p.t. ikke taget konkrete skridt. I overensstemmelse med den vedtagne strategi for universitetet for 2008 til 2012 – Kvalitet og Mangfoldighed arbejder universitetet på nuværende tidspunkt med en visionsplan for den fysiske udvikling af det samlede universitet.

Kommer strategien til at betyde noget for de studerende?

Ja, blandt andet er studiemiljøet et højt prioriteret område i universitetets strategi og universitetet vil arbejde for, at de fysiske rammer for et godt studiemiljø skal udvikles i takt med ændrede behov. Studievejledningen vil blive moderniseret, og det skal sikres, at alle studerende, herunder internationale studerende, integreres i studiemiljøet, for eksempel gennem etablering af læsegrupper, mentor- og tutorordninger, og ved anvendelse af interaktive undervisningsformer. Universitetet vil løbende måle de studerendes tilfredshed med studiemiljøet

Universitetet vil tilbyde nye uddannelser, der afspejler fremtidens behov ved at udnytte hele sin bredde. Allerede pr. 1. september 2008 tilbyder universitetet tre nye uddannelser en bacheloruddannelse i jordbrug, fødevarer og miljø, en kandidatuddannelse i jordbrugsvidenskab og en kandidatuddannelse i idræt. Herudover forventer universitetet at kunne tilbyde flere nye uddannelser i løbet af de kommende år. Universitetet vil arbejde for, at de studerende selv får bedre muligheder for at udnytte universitetets store fagbredde til at udvikle nye utraditionelle fagkombinationer.

Er der taget højde for, at universitetet er meget mere end de gule bygninger i Århus?

Ja. universitetet har besluttet at igangsætte en række initiativer, som skal være med til at få universitetet til at hænge geografisk sammen.  Det drejer sig blandt andet om udarbejdelse af en sammenhængende it-strategi med fælles campusnet og systemunderstøttelse, der effektivt skal binde universitetet sammen. Herudover er universitetet ved at udarbejde en fælles udviklingsplan for universitetets biblioteksfaciliteter.  Det er besluttet, at universitetets service og administration skal tilpasses til den enkelte enheds reelle behov på basis af geografi, hovedområde mv.

Hvad sker der med internationaliseringen på Aarhus Universitet?

Forskningen er international og universitetet vil i de kommende år styrke den internationalt anerkendte forskning yderligere blandt andet ved at påtage sig lederskab og repræsentation i internationale netværk og fora samt styrke universitetets centrale og strategiske internationale samarbejdsaftaler. Universitetet vil tiltrække flere internationale forskere og studerende. Universitetet vil også styrke den administrative støtte til internationalisering, herunder udvikle servicepakker til danske og internationale studerende og medarbejdere. De studerende skal have mulighed for at indarbejde et internationalt fuldt meritgivende studieophold af et omfang på mindst 30 ECTS-point i deres studium. Flere incitamenter til styrkelse af international forskermobilitet vil også blive taget i den kommende periode.

I strategien står der, at service og administration skal tilpasses til den enkelte enheds reelle behov på basis af geografi, hovedområde og andre karakteristika. Betyder det at der vil komme store forskelle i serviceniveauet rundt omkring på universitetet?

Formålet er at sikre en professionel støtte til universiteternes kerneaktiviteter. Der er næppe nogen, der kan være uenige i, at servicen skal tilpasses de reelle behov, vanskeligheden består i at afgøre hvem og hvordan de reelle behov skal gøres op. Det vil være op til de kommende udviklingsprojekter på det administrative område at give nogle af svarene. En række af disse udviklingsprojekter vil bl.a. basere sig på brugerundersøgelser og andre analyser, der skal sikre en relevant og effektiv udnyttelse af de administrative ressourcer. En metode, som meget vel kunne tænkes bragt i anvendelse på nogle områder, f.eks. bygningsområdet, vil være at lade områderne selv fastsætte deres ønske til niveauet for støtte mod at betale for den hertil knyttede ydelse.

Hvad er de konkrete planer mht. fælles administrative systemer?

På det administrative område er der igangsat en række forskellige projekter. På det studieadministrative område er det besluttet, at universitetet tilslutter sig universiteternes fælles STADS samarbejde. Der er igangsat et forprojekt, som i løbet af et halvt år skal afklare hvornår, på hvilken måde og med hvilke arbejdsmæssige konsekvenser der skal ske overgang til STADS, som er navnet på det fælles studieadministrative system. Handelshøjskolen og Handels- og IngeniørHøjskolen benytter allerede STADS. Tilsvarende er det besluttet, at universitetet i fremtiden skal have et fælles økonomisystem Navision Stat. Også her arbejdes der på en planlægning af overgangen. Overgangen bliver størst for ASB og DPU, der hidtil har anvendt et andet system, men hele universitetet vil komme til at mærke omlægningen i det der samtidig skiftes til den seneste version. Der arbejdes med fællessystemer også på HR området, på bygningsområdet og på det område, der bredt kan beskrives som kontorsystemerne.

Planerne om udvikling af en fælles it-infrastrukturen på hele universitetet er også vigtigt.