Fakultetets strategi forholder sig til den overordnede strategi for Aarhus Universitet og adresserer således en række kerneaktiviteter og prioriteringer inden for forskning, uddannelse, forskertalentudvikling samt rådgivning og videnudveksling . Som et særligt kendetegn for fakultet er desuden medtaget en femte kerneaktivitet, som beskriver og prioriterer samspillet med sundhedssektoren.

For at give medarbejderne og de studerende de bedste betingelser for at yde deres bidrag til opfyldelsen af fakultetets målsætninger og prioriteringer er det nødvendigt, at der sker en udvikling og styrkelse af fakultetets rammer og ressourcer . Dette er beskrevet i afsnit om o rganisation og infrastruktur samt ledelse, administration og personaleudvikling.

Indhold

• Forord
• Om det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Fakultetets udfordringer og muligheder
• Om det Sundhedsvidenskabelige Fakultets strategi 2008 - 2012
• Fakultetets kerneaktiviteter og prioriteringer
  
  • Forskning
  • Uddannelse
  • Forskertalentudvikling
  • Rådgivning og videnudveksling
  • Samspil med sundhedssektoren
• Rammer og ressourcer for fakultetets aktiviteter
  • Fakultetets organisation og infrastruktur
  • Ledelse, administration og personaleudvikling

---

Forord

Denne ”Strategi for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet 2008 – 2012” er fakultetets bidrag til den overordnede strategi for det nye Aarhus Universitet, som med universitetsfusionerne i 2007 har fået en forøget videnskabelig dybde og bredde. Denne mangfoldighed i viden og kunnen, som henvender sig bredt til de væsentligste sektorer i samfundet, åbner nye perspektiver for opbygning og styrkelse af interdisciplinære forskningsområder og uddannelser, som både giver nye muligheder og udfordringer.

Som en del af den samlede strategi for Aarhus Universitet vil strategien for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet adressere og respektere den overordnede universitetsstrategi med dens understregning af de akademiske værdier og betoningen af universitetets særlige rolle for sikring og udvikling af viden, velfærd og kultur.

Strategien skal desuden ses som en naturlig opfølgning på fakultetets ”Status og Planer 2002 – 2006”, som gav et dækkende og bredt billede af fakultetets aktiviteter inden for uddannelse, forskning og forskeruddannelse samt for de strategier og planer, der tegnede sig ved indgangen til perioden. Denne strategi byggede igen på fakultetets ”Forskningsstrategi 1997 – 2001”, som var en beskrivelse af en række brede, tværgående forskningsfelter, hvor fakultetet traditionelt har stået og står stærkt nationalt og internationalt.

Denne nye strategi forholder sig - ud over til universitetets overordnede strategi - også til den strategi og de målsætninger, som er udarbejdet for Århus Universitetshospital sammen med fakultetets vigtigste samarbejdspartnere i universitetshospitalet. Dette særlige engagement betinger, at der ud over de fire kerneaktiviteter i de bærende søjler i universitetets strategi er medtaget en femte søjle, som beskriver og prioriterer samspillet i universitetshospitalet og med det øvrige sundhedsvæsen.

Det er fakultetets håb, at denne ”Strategi for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2008 – 2012” må være til inspiration for fakultetets medarbejdere og studerende og signalere til vores nuværende og kommende samarbejdspartnere og omverdenen, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er rede til proaktivt at adressere de nationale og internationale udfordringer og muligheder, som samfundets satsning på forskning, uddannelse og innovation vil skabe i de kommende år.

Århus, den 1. september 2008

Søren Mogensen
Dekan 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Sundhedsvidenskab omfatter alle aspekter af menneskelig sundhed og sygdom. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets overordnede mission er således at forbedre befolkningens sundhed gennem forskning og uddannelse på højt internationalt niveau samt sikre formidling og videnudveksling inden for hele det sundhedsfaglige område. Dette skal medvirke til, at befolkningens sundhed og trivsel øges, sygdomme forebygges og diagnosticeres og syge mennesker behandles, plejes og rehabiliteres mest effektivt efter moderne og relevante kriterier. Fakultetet skal skabe ny viden og veluddannede kandidater, som kan være til gavn for mennesker og kan bidrage positivt til samfundsudviklingen.

Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet ved Aarhus Universitet er i øjeblikket ansvarlig for ca. 30 % af lægeuddannelsen og 40 % af tandlægeuddannelsen i Danmark samt for flere nye uddannelser inden for det sundhedsfaglige felt, folkesundhed, medicoteknik samt sygepleje.

Knap en tredjedel af al sundhedsvidenskabelig forskning i Danmark foregår ved Aarhus Universitet og fakultetets kliniske ansatte har gennem Århus Universitetshospital ansvaret for ca. en tredjedel af den danske befolknings sygdomsbehandling. I kraft af sin størrelse, der inden for stort set alle faglige discipliner har en kritisk masse, varetager fakultetet naturligt også forpligtelser på nationalt og internationalt plan.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bygger som en del af Aarhus Universitet på den europæiske universitetstradition med dens grundlæggende idealer om forskningens frihed og den forskningsbaserede undervisning. Fakultetet lægger afgørende vægt på denne forankring i universitetshelheden, som skaber muligheder for gensidig inspiration og befrugtende samspil for både studerende og medarbejdere på tværs af faggrænser. Gennem det integrerede samarbejde med sundhedsvæsenet – og her især inden for Aarhus Universitetshospital - er fakultetet i stigende grad med til aktivt at bidrage til det moderne sundhedsvæsens udvikling.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet omfatter en række prækliniske institutter inden for biomedicin og folkesundhed, et klinisk medicinsk institut samt et odontologisk institut, som samlet varetager forskning, uddannelse og forskeruddannelse samt leverer rådgivning og overfører viden til samfundet inden for hele det sundhedsvidenskabelige område.

Den overordnede målsætning er, at fakultetet også i fremtiden lever op til sin mission og er med til at udvikle og sætte dagsordenen inden for sundhedsvidenskabelig forskning og uddannelse samt bidrager aktivt til udvikling af et tidssvarende sundhedsvæsen. Det væsentligste virkemiddel er at støtte og udvikle områder, hvor fakultetet er blandt de førende i international sammenhæng, og hvor der er samfundsmæssige behov. Fakultetet vil gennem en aktiv rekruttering sørge for etablering af nye områder, der er vigtige for den samlede faglige dynamik. Visionen er at gøre sig stærkt gældende inden for forskning og uddannelse nationalt og internationalt, og at høje ambitioner i forskning og uddannelse fortsat vil kunne tiltrække de bedste studerende og medarbejdere inden for de forskellige kategorier af såvel videnskabeligt som teknisk-administrativt personale

Fakultetets udfordringer og muligheder

Sundhedsvidenskaben står i disse år over for store faglige og samfundsmæssige udfordringer på en række områder:

• Udgifterne til sundhedssektoren er hastigt voksende og behovet stort, hvilket nødvendiggør en politisk prioritering af ressourcerne. Dette stiller meget store krav til videnberedskabet samt kvaliteten af forskningen bredt ved universitetet for at sikre, at investeringer og prioriteringer sker evidensbaseret på baggrund af seriøse videnskabelige resultater med en tilhørende etisk forsvarlighed. Denne udvikling stiller øgede krav til bl.a. sundhedstjenesteforskning.
• Udbredte folkesygdomme i alle aldersgrupper (led-, muskel- og knoglesygdomme, allergi, kræft, infektionssygdomme, tandsygdomme, luftsvejs- og kredsløbssygdomme, psykiske lidelser mv.) kan i vid udstrækning forebygges og behandles. Dette kræver intensiveret forskning.
• Sociale og livsstilsbetingede faktorer (ulødig kost, manglende motion etc.) samt påvirkninger fra talrige miljøfaktorer spiller en stor rolle for udviklingen af mange sygdomme og har senest medført en fedmeepidemi af hidtil ukendt omfang blandt børn og unge. Som følge af dette er risikoen for en yderligere stigning i antallet af følgesygdomme overhængende.
• Antallet af ældre øges i de kommende år, og hermed er behovet for forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering af folkesygdomme som diabetes, kræft, hjerte-kar sygdomme, Parkinson og Alzheimer stort og stigende.
• Årsagerne til at den danske levetidslængde er kortere end i de lande, vi sammenligner os med, skal findes.
• Udviklingen inden for genomforskning, molekylær- og cellebiologisk forskning samt teknologisk forskning i nano-videnskab vil føre til gennembrud inden for forståelse af mange sygdomsprocesser med radikalt ændrede muligheder for diagnostik, intervention og behandling.
• Mulighederne for personspecifik diagnostik og sygdomsbehandling (individuel medicin) er i hastig vækst.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet er i kraft af sin brede faglige profil, sine stærke forskningsmiljøer inden for mange områder og sit nære samspil med universitetets andre stærke miljøer inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora, jordbrugs- og miljøvidenskab og i en enestående position til at medvirke til at udvikle løsninger på disse meget komplekse problemer.

En række faktorer har inden for de allerseneste år radikalt ændret rammebetingelserne for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Globaliseringen og den øgede internationale konkurrence har skabt forståelse for, at Danmark i fremtiden skal satse på at opbygge et vidensamfund, hvor forskning og videregående uddannelse til en større del af befolkningen er nøgleelementer. Over de næste år vil universiteternes bevillinger direkte og indirekte blive øget. Dette vil kun i begrænset omfang ske som tilførsel af nye basismidler, idet hovedparten af midlerne vil skulle opnås i konkurrence mellem de enkelte forskningsmiljøer og universiteter. Derfor er det vigtigt, at fakultetet og dets forskere står stærkt rustet til denne øgede konkurrence, hvor kvalitet vil blive en nøgleparameter for succes. Fakultetet har hidtil klaret sig godt i konkurrencen om eksterne forskningsmidler og hilser den øgede konkurrence velkommen, men det vil kræve en ekstraordinær indsats fra fakultetet og dets forskningsmiljøer at leve op til denne udfordring.

Den nye ledelsesstruktur på universiteterne og fusionering af store institutioner med dannelse af et nyt Aarhus Universitet giver Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet øgede muligheder for at foretage strategiske prioriteringer og satsninger. Dette vil sammen med det øgede økonomiske spillerum giver mulighed for nybrud i forskningen inden for fakultetets styrkeområder og i grænsefladerne mellem fagområder. Det er her vigtigt at sikre, at dekan og institutledere udfolder den forstærkede ledelseskraft med omtanke og under bevarelse af en faglig legitimitet, som sikrer medejerskab hos medarbejderne til nye strategiske satsninger.

Den øgede fokus på videnspredning til samfundet og dermed umiddelbar mulighed for anvendelse af forskningsresultater på kort og mellemlangt sigt er også en udfordring for fakultetet. Uddannelsernes erhvervssigte skal udbygges under indtrykket af ændrede vilkår for sundhedsvæsnet, og der skal lægges forstærket vægt på samspillet mellem den grundlæggende basale forskning og den kliniske forskning (translationel forskning). Dette giver mulighed for, at de nyeste forskningsresultater hurtigt og effektivt bringes fra det molekylærmedicinske laboratorium til anvendelse i daglig patientdiagnostik og -behandling samt til udvikling af nye produkter inden for farma- og medicoindustrien. Endelig skal samspillet til folkesundheds- og sundhedstjenesteforskningen styrkes.

Fakultetet står i et generationsskifte blandt de videnskabelige medarbejdere. Specielt rekruttering af unge kandidater til forskning og undervisning inden for alle grene af sundhedsuddannelserne skal intensiveres. De øgede ledelsesmæssige og økonomiske muligheder skal her anvendes målrettet til at sikre den ønskede rekruttering.

Dannelsen af de nye regioner giver muligheder for, at samarbejdet i Århus Universitetshospital kan udvikles yderligere og giver også bedre muligheder for, at samspillet i endnu højere grad kan medinddrage de regionale sygehuse. Der forestår et stort arbejde med at tilpasse hele konstruktionen omkring universitetshospitalet og Vestdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum under indtryk af de nye muligheder, som regionsdannelserne og de nye kommunale opgaver inden for sundhedsområdet indebærer.

Tilsvarende skal samarbejdet mellem Region Midtjyllands Center for Folkesundhed og Institut for Folkesundhed i Miljø for Folkesundhed videreudvikles, ligesom der er en udfordring i etablering af et lignende samarbejde med Region Nordjylland. Grundlaget for, at regionerne vil kunne imødekomme de nye udfordringer vil bl.a. være en styrkelse den akademiske professionalisering, som især vil blive baseret på videre- og efteruddannelser inden for folkesundhedsvidenskab.

Fakultetets to professionsuddannelser, læge- og tandlægeuddannelsen, har altid haft stor søgning, som har betinget høje adgangskrav. Med den øgede internationalisering af uddannelserne og Bologna-målsætningen om øget fleksibilitet og merit vil fakultetet i de kommende år stå over for en udfordring om at skulle rekruttere og fastholde de bedste studerende. Det vil stille krav om, at uddannelserne til stadighed tilpasses et skiftende arbejdsmarked og specielt en ændret organisering og opgavevaretagelse i sundhedssektoren.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets strategi 2008 - 2012

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets strategi bygger som Aarhus Universitets strategi på en række kerneaktiviteter og prioriteringer inden for f orskning, uddannelse, forskertalentudvikling samt rådgivning og videnudveksling , som udgør fakultetets bidrag til udfoldelsen af det samlede universitets mission, vision og værdigrundlag og samtidig skal udgøre rammen for de decentrale strategier og handlingsplaner på institutterne, som skal udfylde fakultetets strategi.

Fakultetet vedkender sig hermed Aarhus Universitets mission, vision og værdigrundlag :

• Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at udvikle viden, velfærd og kultur
• Aarhus Universitets vision er at tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd
• Aarhus Universitets værdigrundlag er baseret på de etiske udfordringer til frihed og uafhængighed, som er beskrevet i de europæiske universiteters Magna Charta. Aarhus Universitets medarbejdere og studerende arbejder søgende og kritisk i et åbent og dynamisk samspil med omverdenen

Som et særligt kendetegn for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er desuden medtaget en femte kerneaktivitet, som beskriver og prioriterer samspillet med sundhedssektoren og andre sektorer af betydning for befolkningens sundhed, herunder specielt samarbejdet i Århus Universitetshospital og Vestdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum.

For at give medarbejderne og de studerende de bedste betingelser for at yde deres bidrag til opfyldelsen af fakultetets målsætninger og prioriteringer inden for kerneområderne er det nødvendigt, at der sker en udvikling og styrkelse af de rammer og ressourcer , som inden for fakultetets organisation og infrastruktur samt ledelse, administration og personaleudvikling skal gøre det muligt for hver enkelt at yde sit bedste.

Fakultetets kerneaktiviteter og prioriteringer

Forskning

Uddannelse

Forskertalent-udvikling

Rådgivning og videnudveksling

Samspil med sundhedssektoren

Rammer og ressourcer for fakultetets aktiviteter

 

Organisation og infrastruktur

Ledelse, administration og personaleudvikling

Fakultetets kerneaktiviteter og prioriteringer

Forskning

Forskningen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har i internationale vurderinger opnået fine placeringer, både set i nationalt og internationalt perspektiv. Denne position, som i de kommende år skal forsvares og yderligere styrkes, bygger på indsatsen fra en række forskningsgrupper med en stærk international forskningsprofil inden for tre brede, tværgående forskningsområder, som passende dækkes under betegnelserne

• Molekylærmedicinsk forskning
• Translationel forskning
• Folkesunds- og Sundhedstjenesteforskning

Forskningen, som bredt udgør grundlaget for forsknings- og evidensbaseringen af alle fakultetets øvrige aktiviteter, skal have en fortsat høj international standard og resultaterne skal publiceres i de bedste internationale tidsskrifter. Den internationale dimension af fakultetets forskningsindsats skal styrkes gennem en målrettet prioritering af de forskningsmiljøer, som formår at etablere forpligtende samarbejde med relevante internationale elitemiljøer, resulterende i gensidig udveksling af forskere på alle karrieretrin. Videnspredning og kendskabet til fakultetets forskningsindsats skal styrkes nationalt gennem en målrettet styrkelse af fakultetets profil.

Fakultetet forskning er både karakteriseret af en stor dybde og bredde. Forskningsdybden har bl.a. udmøntet sig i flere ”Centres of Excellence” inden for biomembranforskning og neurovidenskabelig forskning. I to tilfælde er der tale om satsninger, som omfatter flere fakulteter. Centres of Excellence er ikke et statisk begreb, men er i en dynamisk udvikling. Fakultetet vil sikre at den nye generation af yngre forskere får bedre muligheder for at tage selvstændige forskningsinitiativer. Frontforskning forudsætter, at alle fakultetets kvalificerede forskere stimuleres til at indgå i forskningssamarbejde, som har international gennemslagskraft og kan danne grobund for flere centerdannelser.

Med den tiltagende konkurrence inden for international forskning er en af udfordringerne at skabe større tematisk fokuserede satsninger, som strækker sig fra grundforskning til kliniske og folkesundhedsrelevante problemstillinger.

Endvidere skal fakultetet øge rekrutteringen af international forskningsekspertise samtidig med, at der sikres udviklingsmuligheder og synlige karriereveje for fakultetets egne velkvalificerede forskertalenter. Der er et øjeblikkeligt behov for at styrke opbygning af et post doc-program, som lægger vægt på udviklingen af ledelseskompetence hos yngre forskere og fremmer muligheden for at man på dette udviklingstrin får større international erfaring.

Fakultetets forskningsbredde er afgørende for at sikre en forskningsbasering af alle de kliniske specialer og folkesundhedsarbejdet, som er grundlaget for et evidensbaseret sundhedsvæsen. Denne ambition er en del af strategien for Århus Universitetshospital og for Miljø for Folkesundhed. Alle har her en regional og national forpligtelse, hvor fakultetet som ansvarlig for forskningen har en nøglerolle. Med den nye mangfoldighed, som er repræsenteret i det nye Aarhus Universitet, og prioriteringen af tværgående og grænseoverskridende forskning får begrebet forskningsbredde imidlertid en ny dimension, hvor der skal lægges vægt på en øget tværdisciplinær, original og nytænkende forskning.

Fakultetet har temaet ”molekylær medicin” som et forskningsmæssigt fokusområde. Denne tematiske satsning, som spænder fra molekylærbiologisk grundforskning i nært samarbejde med Det Naturvidenskabelig Fakultet til den humane klinik (”fra laboratoriebænken til sygesengen”), er væsentlig for ambitionerne om at fremme den translationelle medicinske forskning og den kliniske forskning i øvrigt. Samtidig vil fakultetet intensivere forskningen på folkesundheds- og sundhedstjenesteområdet, som er væsentlig for at styrke samfundets indsats inden for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering samt sundhedsvæsnets organisation og funktion.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets målsætninger er at

• tilhøre den absolutte elite blandt sundhedsvidenskabelige fakulteter på europæisk plan
• øge kvaliteten af den omfattende forskningsaktivitet på alle områder
• videreudvikle og styrke den internationale profil
• intensivere forskningsstrategiske, tematiske satsninger
• stimulere udviklingen af attraktive forskningsmiljøer på et internationalt eliteniveau
• stimulere nybrud i forskningen ved at støtte den interdisciplinære forskning, der går på tværs af faggrænser
• medvirke til at øge kvaliteten af den forskningsbaserede, individuelle patientbehandling
• intensivere forskning rettet mod forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering
• videreudbygge forskning i sundhedstjenestens organisering, evaluering, ledelse og økonomi

For at kunne leve op til disse målsætninger vil fakultetet

• udvikle fokusområdet molekylær medicin med et translationelt sigte og rettet mod individualiseret patientbehandling
• øge international rekruttering på alle niveauer og tilknytning af internationale top-forskere
• skabe synlige og sammenhængende karriereveje for vores bedste forskningstalenter, omfattende længerevarende ophold ved internationale elitemiljøer
• styrke rekruttering af kvinder til ledende forskningsstillinger
• udvikle incitamentsstrukturer, som øger forskernes ambitionsniveau vedrørende publikation i prestigefyldte internationale tidsskrifter
• stimulere forskningsdynamikken i den yngre generation således at 3-5 nye Centres of Excellence bør være en realitet inden 2012
• styrke samarbejdet med Region Midtjyllands Center for Folkesundhed og kommunerne i regionen samt udvikle tilsvarende samarbejde med Region Nordjylland  

Uddannelse

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet udbyder en række uddannelser inden for hele det sundhedsvidenskabelige spektrum. Kerneaktiviteterne er lægeuddannelsen med 365 nyoptagne hvert år og et samlet studentertal på ca. 2200 og tandlægeuddannelsen med et årligt optag på 65 og en studenterbestand på ca. 300. Fakultetet udbyder desuden en række kandidatuddannelser (Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Kandidatuddannelserne i Biomedicinsk Teknik og Biomedicinsk Teknologi, Kandidatuddannelsen i Sygepleje) samt to masteruddannelser (Master i Folkesundhed - Master of Public Health, MPH og Master i Klinisk Sygepleje). Sammen med Det Naturvidenskabelige Fakultet er der startet en Bachelor- og Kandidatuddannelse i Molekylær Medicin. Disse uddannelser optager ca. 240 studerende pr. år og studenterbestanden er i øjeblikket ca. 450. Desuden bidrager en række institutter med fagelementer i andre uddannelser ved Aarhus Universitet. Endelig kommer en række uddannelser ved den tilknyttede Skole for Tandplejere og Klinikassistenter, som uddanner tandplejere, klinikassistenter og kliniske tandteknikere.

Fakultetet er midt i udviklingen af en Bachelor- og Kandidatuddannelse i Folkesundhed. Desuden åbner den nye faglige bredde i Aarhus Universitet for nye uddannelser og uddannelseskombinationer inden for områder, hvor fakultetets særlige ekspertiser kan udnyttes. Det drejer sig bl.a. om områder som kostens og ernæringens indflydelse på sundhed og sygdom samt samspillet mellem miljø og sygdomsrisiko.

Grundlaget for fakultetets lange videregående uddannelser er deres forskningsbasering, således at alle elementer af uddannelserne varetages af forskningsaktive miljøer. Dette er afgørende for den dannelse af de studerendes selvstændighed og videnskabelige tankegang, som skal præge deres professionsudøvelse.

Sundhedsvæsnet er i disse år under hastig forandring med fokus på større, specialiserede enheder, kortere vente- og behandlingstider, færre og kortere indlæggelser og større brug af ambulant behandling. Samtidig er produktivitetskravene til hospitalerne blevet skærpet. Det har betydet, at fakultetet udnytter hele landsdelens kliniske uddannelseskapacitet. Som en vigtig strategisk satsning i disse år etableres og forstærkes hele den kliniske, patientbaserede lægeuddannelse på Aalborg Sygehus, samtidig med at fakultetet sikrer at uddannelsen i Aalborg hviler på et bredt forskningsbaseret grundlag. Kravene til lægeuddannelsen er dynamiske. Der er således behov for, at en solid teoretisk baggrund kombineres med praktiske færdigheder. Dette er blevet accentueret ved de bestræbelser der er på at komprimere speciallægeuddannelsen. Derfor er det en aktuel udfordring for fakultetet at udbygge mulighederne for at erhverve praktiske færdigheder samtidig med, at vi skal omstille os til at spille en fremtrædende rolle i at sikre sundhedspersonalet livslang læring.

Gennemførelsen på fakultetets uddannelser er blandt landets højeste med en gennemførelse på mere end 80 %. Dette skyldes, at fakultetet har kunnet tiltrække velbegavede og højt motiverede studerende, har etableret et godt studiemiljø, der fremmer de studerendes trivsel samt yder en aktiv indsats med faglig vejledning og studievejledning.

Kandidatuddannelserne tager primært sigte på at professionsuddanne læger og tandlæger til et virke i Danmark, hvorfor uddannelserne hovedsageligt foregår på dansk. Dette fastholdes, men samtidig stiller det fakultetet over for store udfordringer i forsøget på at stimulere til en internationalisering af uddannelserne med intensiv udveksling af studerende.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets målsætninger er at

• udbyde uddannelser af højeste internationale kvalitet
• tiltrække de bedste studerende på alle uddannelsesniveauer
• tilbyde de studerende et engagerende og attraktivt studiemiljø
• fastholde og - om muligt - forøge gennemførelsen og nedbringe studietiden
• påtage sig ansvaret for lægeuddannelsen i Vestdanmark
• sikre den kliniske uddannelseskapacitet
• engagere sig mere i klinisk videreuddannelse
• lette overgangen fra universitetsstudium til arbejdsliv
• udvikle nye bachelor- og kandidatuddannelser i samarbejde med universitetets øvrige fakulteter
• øge uddannelsernes internationaliseringspotentiale med henblik på at sikre kandidaterne adgang til et internationalt arbejdsmarked
• videreudvikle udbuddet af videre- og efteruddannelser for at opfylde behovet for livslang læring

For at kunne leve op til disse målsætninger vil fakultetet

• fastholde forskningsbaseringen af alle dets uddannelser
• sikre en løbende justering af studiernes indhold, niveau og organisering i tråd med den hastige udvikling i viden
• sikre en løbende justering af læringsmetoder baseret på moderne pædagogiske principper
• intensivere anvendelse af IT på alle uddannelsestrin
• øge antallet af studiepladser og grupperum i universitetsparken og på hospitalerne
• intensivere og øge kvaliteten af studievejledningen
• øge erhvervsvejledningen med henblik på specialevalg i samarbejde med Det Regionale Videreuddannelsessekretariat
• færdiggøre etablering og forstærke den kliniske del af lægeuddannelsen på Aalborg Sygehus
• indgå samarbejdsaftaler med attraktive universiteter med henblik på etablering af udvekslingsprogrammer for studerende

Forskertalentudvikling

Danmarks muligheder for at deltage i de nye sundhedsvidenskabelige landvindinger i det globale samfund er afhængige af den planlagte massive satsning på forskning og forskeruddannelse. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har som pioner mere end 30 års erfaring med formaliseret forskeruddannelse, og fakultetets ph.d.-skole Aarhus Graduate School of Health Sciences omfatter ca. 500 ph.d.-studerende eller omkring 10 % af alle danske ph.d.-studerende. Fakultetets mål i overens¬stemmelse med globaliserings¬aftalen og universitetets strategi er både at øge antallet af ph.d.-studerende samt yderligere styrke forsker¬uddannelsens kvalitet. Kvaliteten af forskeruddannelsen ved fakultetet skal ikke blot være på højde med det internationale niveau inden for sundhedsvidenskab, men også med niveauet for de bedste inden for andre sammenlignelige fagområder.

Fakultetet ser forskeruddannelse inden for sundhedsvidenskab som en kontinuerlig proces af forskertalentudvikling og -rekruttering, som starter i kandidatstudiet og fortsætter igennem post doc.-perioden. Forskeruddannelsen ses som en integreret del af fakultetets forskningsstrategi, og fakultetets stærke forskningsprofil danner basis for den brede vifte af ph.d.-forløb, der tilbydes af fakultetets 10 forskeruddannelsesprogrammer.

Forøgelsen af antallet af ph.d.-studerende skal gå hånd i hånd med en kvalitetssikring af ph.d.-uddannelsens internationale niveau. Dette gælder alle aspekter af forskeruddannelsen fra indskrivning på studiet til konferering af ph.d.-graden. Fakultetet lægger meget vægt på at sikre kvaliteten både af den ph.d.-studerendes forudsætninger og indsats, projektet relevans og muligheder for gennemførelse samt forskningsmiljøets bredde og dybde. Fakultetet skal sikre, at der skabes rum til, at de bedste forskere og forskningsmiljøer har ressourcer til at løfte vejledningsopgaven. Endelig skal den ph.d.-studerendes forskningsprojekt bidrage til ny erkendelse, som kan publiceres internationalt. Dette gælder i særdeleshed inden for den kliniske forskning, som involverer patienter, hvor det ikke er etisk forsvarligt at gennemføre forskning som et ”øvestykke” i et uddannelsesforløb.

Strategien for fakultetets forskertalentudvikling er at have forløb, der er sammenhængende, fleksible og attraktive. Fakultetet skal rekruttere de bedste forskningstalenter på det prægraduate niveau og sikre mulighed for en smidig indpasning i den postgraduate professionsuddannelse og for post doc.-forløb for de bedste talenter. Fakultetet er meget opmærksomt på, at den lange og komplicerede karrierevej for læger medfører, at forskeruddannelsen bliver langstrakt og ofte starter ret sent. Derfor har fakultetet etableret det såkaldte forskningsår, hvor ca. 20 % af fakultetets prægraduate medicinstuderende gennemfører et forskningsprojekt under vejledning. Endvidere har fakultetet netop indført et MD/PhD-program, som muliggør en direkte fortsættelse af forskningsåret og sikrer, at lovende unge forskere kan videreudvikle sig parallelt med lægestudiet. Rammerne for samspillet mellem ph.d.-uddannelse og den årelange lægelige videreuddannelse skal styrkes i samarbejde med Århus Universitetshospital. Dette gøres gennem en fleksibel anvendelse af mulighederne for særlige kombinerede forløb, som koordinerer ph.d.-uddannelsen med den nye kliniske basisuddannelse og speciallægeuddannelse, herunder turnus-ph.d.-ordning og deltids ph.d.-forløb.

Fakultetet tilbyder også forskeruddannelse til studerende og kandidater fra andre fagområder, herunder især naturvidenskab. Dette anses for en væsentlig styrkelse af den sundheds¬videnskabelige grundforskning. Fakultetet vil forøge tilbuddet af pladser til specialeprojekter, herunder deltagelse i 4+4 og 3+5 ordninger. Dette sker bl.a. i forbindelse med den nye kandidatuddannelse indenfor molekylær medicin.

Hovedparten af de ph.d.-studerende er danske, men netop fordi fakultetet har stor erfaring med forskeruddannelse på højt internationalt niveau, står fakultetet stærkt rustet til at tilbyde forskeruddannelse internationalt. For at kunne rekruttere de bedste internationale studerende skal fakultetets stærkeste forskergrupper indgår strategiske og forpligtende aftaler med førende internationale miljøer omfattende udveksling af ph.d.-studerende som led i forskningssamarbejdet.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets målsætninger er at

• fastholde og øge kvaliteten af forskeruddannelsen på højeste internationale niveau
• sikre at ph.d.-uddannelsen bidrager til fakultetets internationale forskningsindsats
• øge antallet af ph.d.-studerende
• rekruttere de bedste talenter så tidligt som muligt både nationalt og internationalt
• styrke den internationale dimension af forskertalentudviklingen
• sikre sammenhængende karriereudvikling for de bedste forskertalenter

For at kunne leve op til disse målsætninger vil fakultetet

• kvalitetssikre alle elementer af et forskeruddannelsesforløb
• fastholde krav vedrørende omfanget af international publicering af ph.d.-afhandlingen
• anvende ph.d.-stipendierne strategisk og samtidig sikre størst mulig konkurrence
• intensivere rekruttering til forskeruddannelse tidligt i det prægraduate forløb.
• intensivere rekruttering af internationale ansøgere til ph.d.-stipendier
• sikre at nye forskningsstrategiske satsninger indeholder forskerrekrutterings¬programmer
• sikre træning og systematisk uddannelse i ph.d.-vejledning
• udnytte hele fakultetets vejledningskapacitet i talentudviklingen
• sikre fleksible forløb, som kombinerer forskeruddannelse og professionsuddannelse
• etablere strategiske alliancer med stærke internationale grupper med mulighed for joint degrees
• styrke post doc. perioden som en integreret del af et samlet forskeruddannelsesforløb  

Rådgivning og videnudveksling

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets forskere er på mange niveauer og i mange fora med til at levere forskningsbaseret rådgivning af højeste kvalitet til nationale og internationale myndigheder, institutioner, organisationer og virksomheder. Forskerne deltager også i en intens videnudveksling med erhvervslivet og sundhedsvæsnet, der muliggør, at resultaterne af fakultetets forskningsindsats kan nyttiggøres og bidrage til samfundsudviklingen samtidig med, at forskerne modtager værdifuld inspiration til den fortsatte forskningsindsats. Der er altså i mange sammenhænge tale om en frugtbar gensidig videnudveksling.

Inden for den egentlige myndighedsrådgivning og -betjening har fakultetets Retsmedicinske Institut og Odontologisk Institut et tæt, men uafhængigt og troværdigt samarbejde med politi og justitsvæsen, hvor Retsmedicinsk instituttet under Statsobducenturet for Nørrejylland løser en række opgaver inden for et bredt spektrum af opgaver, hvor specialviden inden for retspatologi, retsodontologi, klinisk retsmedicin og retskemi er påkrævet. Instituttets virksomhed er netop blevet kvalitetsakkrediteret. Opgaverne for politi og justitsvæsnet udgør i dag ca. 80 % af instituttets aktiviteter. Fakultetet står som garant for kvaliteten og forskningsbaseringen. Det nybyggede Retsmedicinske Institut ved Århus Universitetshospital skaber muligheder for udvikling af nye faglige ekspertiser.

Fakultetets forskere leverer også på anden vis værdifuld, troværdig og objektiv rådgivning til andre nationale og internationale institutioner og organisationer. Det drejer sig om f.eks. WHO, EU, Retslægerådet, Etisk Råd, Sundhedsstyrelsen, forskningsråd, mv. Men også en række private organisationer som f.eks. de store sygdomsbekæmpende organisationer og patientforeninger trækker på de sundhedsvidenskabelige forskeres ekspertise.

Fakultetets forskningsmiljøer har et udstrakt samarbejde med både nationale og internationale virksomheder inden for farma-, biotek- og medicoindustrien, som udmøntes i samarbejdsaftaler eller samfinansierede projekter. Aftalerne sikrer, at forskernes rettigheder til at publicere resultaterne respekteres og klarlægger også a priori rettighederne til den kommercielle udnyttelse af resultaterne. Fakultetets forskere indgår årligt mere end 150 forskningssamarbejdsaftaler og indberettede ca. 30 opfindelser med kommercielt potentiale.

Fakultetet støtter, at innovative forskere forsøger at kommercialisere og dermed nyttiggøre deres opfindelser. Dette sker enten ved samarbejde med etablerede firmaer eller ved start af eget firma. I tilfælde af opstart af eget firma er den førte fase ofte vanskelig, og fakultetet er her indstillet på, at forskeren i en kort opstartsperiode (”kuvøseperiode”) fortsat kan lade sine aktiviteter udgå fra et institut, forudsat at der er indgået klare aftaler om betingelserne for den kommercielle del svarende til anden kontraktforskning.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets målsætninger er at

• levere uafhængig og troværdig forskningsbaseret rådgivning af højeste kvalitet til offentlige myndigheder og institutioner
• fakultetets forskere stiller deres viden og ekspertise til rådighed for offentlige råd og udvalg samt for organisationer, som arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og behandling
• øge antallet af eksterne samarbejdsaftaler og søge resultaterne nyttiggjort
• sikre forskernes pligt og ret til at publicere resultaterne af deres forskning i samarbejde med virksomheder
• fremme den innovative udnyttelse af fakultetets forskning ved teknologioverførsel til virksomheder eller oprettelse af spin-off-virksomheder

For at kunne leve op til disse målsætninger vil fakultetet

• vedligeholde Retsmedicinsk Instituts kvalitetsakkreditering
• udvide det spektrum af ekspertise, som Retsmedicinsk Institut kan levere til også at omfatte retsgenetik/molekylær retspatologi
• understøtte det nye Aarhus Universitets eksisterende myndighedsrådgivning inden for områder, hvor fakultetet har særlig ekspertise, f.eks. fødevarer, ernæring og miljø
• skabe incitamenter for at forskerne kan yde forskningsbaseret rådgivning til offentlige myndigheder og organisationer
• understøtte den første fase af forskernes oprettelse af innovative virksomhed inden for institutternes rammer og fremme kontakt og samarbejde med virksomheder

Samspil med sundhedssektoren

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samarbejder integreret med sundhedssektoren i videste forstand. Mange aspekter af fakultetets kerneaktiviteter inden for forskning, uddannelse, forskeruddannelse og myndighedsrådgivning er dybt afhængige af et troværdigt og gensidigt forpligtende samspil med både den primære og sekundære sundhedssektor (almen praksis og hospitalerne), offentlige aktører inden for forebyggelse og sundhedsfremme samt det politisk-administrative niveau i Region Midtjylland og Region Nordjylland, som er ansvarlige for driften af sundhedsvæsnet.

Fakultetet havde med Århus Amt udviklet et særligt koncept for samarbejdet i Århus Universitetshospital - ”Århusmodellen”, som er videreført med de 2 nye regioner. Universitetshospitalets parter udgøres således af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og de højt specialiserede sygehuse i Århus (Århus Sygehus, Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital) og Aalborg (Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus). Fakultetet er repræsenteret i universitetshospitalets ledelse og er gennem Klinisk Institut, som udgør den universitære del af universitetshospitalet, ansvarlig for forskningen, forskeruddannelsen og den prægraduate lægeuddannelse, mens regionerne er ansvarlige for patientbehandlingen og den lægelige videreuddannelse. Det tætte samspil illustreres af universitetshospitalets to grundsætninger:

• Den basale forskning, den kliniske forskning og den kliniske udvikling og patientbehandling er uløseligt forbundet
• Al uddannelse i universitetshospitalet er forskningsbaseret

Med dannelsen af de nye regioner er der skabt muligheder for at styrke samarbejdet inden for Aarhus Universitetshospital. Med den nye sundhedslov har regionerne fået pligt til, at der bedrives forskning ved det samlede sundhedsvæsen og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er rede til - i pagt med ansvarsfordelingen inden for universitetshospitalsaftalen og i aftalen om Miljø for Folkesundhed - at påtage sig ansvaret for udfoldelsen af denne forpligtelse.

I de kommende år skal Region Midtjyllands beslutning om at samle alle sygehusenhederne i Århus i et nyt universitetshospital ved Skejby realiseres. Dette giver fakultetet en enestående mulighed for at være med til at forme de forsknings- og uddannelsesmæssige rammer for det nye hospital, der bliver Nordeuropas største.

Odontologisk Institut har et udstrakt samarbejde med Århus Universitetshospital, Sundhedsstyrelsen og Region Midtjylland omkring behandling af forskellige patientgrupper samt specialtandlægeuddannelsen i tand- og kæbekirurgi. Dette samarbejde forventes yderligere udbygget, bl.a. ved implementering af nyt speciale i pædodonti.

Også relationerne til Region Nordjylland byder fakultetet på store udfordringer. Det er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets ambition at påtage sig ansvaret for forskningsbaseret lægeuddannelse også i den nordjyske region, og fakultetet vil gøre dette i tæt dialog med regionen og Aalborg Sygehus, således, at der i takt med opbygningen af forskningskapacitet og ansættelse af kliniske professorer og lektorer sker en gradvis udrulning af hele den kliniske del af lægeuddannelsen ved Aalborg Sygehus.

Samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen har hidtil været drevet frem i regi af Vestdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum samt af Center for Regional Sundhedsforskning under Klinisk Institut. Samarbejdet mellem Institut for Folkesundhed og Region Midtjyllands Center for Folkesundhed i Miljø for Folkesundhed er tænkt som en yderligere styrkelse af dette samarbejde. Med samling af alle hospitalsenheder under de to regioner, som også er med i samarbejdet om universitetshospitalet, åbnes der nye muligheder for at opfylde en anden strategisk prioritering for universitetshospitalet om at være en betydende faktor i udviklingen af hele det regionale sundhedsvæsen. Desuden giver den nye organisation mulighed for at gentænke den samlede konstruktion omkring hele det regionale samarbejde idet dette samarbejde også skal omfatte de nye kommuner. De har med den kommunale strukturreform fået ansvaret for den borgerrettede sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Desuden har kommunerne pligt til at medvirke til, at der bedrives forskning inden for området, hvilket Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil medvirke til.

Foruden sundhedsvæsnet har de nye regioner også fået ansvaret for den regionale udvikling. Det Regionale Vækstforum har her peget på områder, hvor der vil blive iværksat såkaldte megasatsninger. Det drejer sig om energi og miljø, sundhed og fødevarer. Det er fakultetets ambition at bidrage aktivt til væsentlige dele af disse satsninger.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets målsætninger er at

• styrke samarbejdet inden for Århus Universitetshospital
• styrke tilknytningen af de regionale sygehuse i Region Midtjylland og Region Nordjylland til Århus Universitetshospital
• fremme samarbejdet med den primære sundhedssektor
• inddrage kommunerne i forskning, implementering og evaluering vedrørende sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
• spille en aktiv rolle i Vækstforums megasatsninger inden for specielt sundhedsområdet

For at kunne leve op til disse målsætninger vil fakultetet

• deltage aktivt i planlægningen af forsknings- og uddannelsesfaciliteter i det nye universitetshospital ved Skejby
• i samarbejde med regionerne oprette nye professorater ved universitetshospitalet
• i samarbejde med regionerne oprette nye professorater i Miljø for Folkesundhed
• færdigetablere og styrke den kliniske del af lægeuddannelsen ved Aalborg Sygehus
• forstærke indsatsen med etablering af tilknytningsaftaler med forskningsenheder på regionshospitalerne
• i særlige tilfælde oprette eksternt finansierede professorater på regionshospitalerne
• gentænke konstruktionen omkring Vestdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum i lyset af den kommunale strukturreform 

Rammer og ressourcer for fakultetets aktiviteter

Fakultetets organisation og infrastruktur

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er organiseret i 10 institutter, hvoraf de 6 prækliniske biomedicinske institutter, Institut for Folkesundhed og Odontologisk Institut er lokaliseret på Campus i Universitetsparken i Århus, mens Klinisk Institut og Retsmedicinsk Instituts aktiviteter huses i tilknytning til Århus Universitetshospital. Institutterne er traditionelt defineret ved deres forskning og bidrag til uddannelserne, specielt lægeuddannelsen og tandlægeuddannelsen (Anatomi, Medicinsk Biokemi, Fysiologi og Biofysik, Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Farmakologi, Human Genetik, Folkesundhed, Retsmedicin, Odontologi og Klinisk Medicin) og har til huse i individuelle bygninger, som er udnyttet til bristepunktet. Fra et forskningsmæssigt synspunkt bevirker anvendelsen af fælles molekylærbiologiske metoder, at de biomedicinske institutters forskning gradvist styrkes ved samarbejde inden for større fokuserede temaer.

Det er fakultetets holdning, at institutstrukturen primært skal indrettes efter de faglige udfordringer inden for undervisning og forskning. Institutterne udgør rygraden i fakultetets struktur og har til opgave at skabe så gode rammer og betingelser som muligt for, at alle medarbejdere kan udfolde sig og yde deres bedste. Dette kræver, at initiativer inden for forskning og undervisning, herunder specielt interdisciplinære aktiviteter, skal kunne realiseres på tværs af institut- og fakultetsgrænser. Fakultetet vil nøje følge udviklingen og hele tiden i dialog med institutterne og deres medarbejdere overveje fakultetets organisatoriske udfordringer.

De eksisterende fysiske rammer for de biomedicinske institutter rejser dog en række barrierer. Der kan ikke let skabes fleksibel plads til at huse særlige initiativer og satsninger. Lokalemulighederne for den kraftige øgning i antallet af ph.d.-studerende og ønsket om internationale gæsteforskere er yderst begrænsede og løbende vedligeholdelse og opdatering af de mange adskilte bygninger er bekostelig.

Store eksterne bevillinger fra offentlige og private fonde har tilladt oprettelse af 5-10-årige satsninger i form af ”Centres of Excellence”. I de eksisterende bygninger er det vanskeligt at skabe gode, sammenhængende fysiske rammer for disse satsninger. Fakultetet lægger stor vægt på, at der gives centerledere og medarbejderne så gode betingelser som muligt for at udfolde de ambitioner, som ligger bag de store bevillinger. Samtidig er det for fakultetet afgørende, at sådanne midlertidige satsninger skal skabe synergieffekter både inden for det enkelte institut og i hele fakultetet. Ved succesrige centre skal aktiviteterne kunne udvikles i tæt samarbejde med institutternes øvrige aktiviteter og i vid udstrækning videreføres, når støtteperioden udløber. Fakultetet har derfor det princip, at centrene skal være en integreret del af institutternes organisation og aktiviteter.

Det er fakultetets opfattelse, at placeringen på Campus er vigtig for at sikre en maksimal synergi mellem de biomedicinske institutter og institutterne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Institut for Folkesundhed er tilsvarende i nær fysisk kontakt med forskningsmiljøerne inden for samfundsvidenskaberne og humaniora. Herved sikres at de studerende starter de første år ved universitetet i fælles kontakt med alle universitetets øvrige studerende. Det er imidlertid af afgørende betydning, at der på Campus snarest tilvejebringes større fælles arealer, som kan afhjælpe behovet for fleksibel forskningsplads, og som kan tjene som centrum for det øgede samarbejde med naturvidenskaberne omkring fokusområdet molekylær medicin.
Videnskabeligt apparatur er i stigende grad dyrt i anskaffelse, drift og service og kræver ofte stor ekspertise for at sikre den optimale udnyttelse. Derfor skal fakultetet overveje modeller for, hvorledes de særligt apparatur- og ekspertisetunge aktiviteter kan organiseres i ”core-faciliteter”, som understøtter den enkelte forsker. Sådanne faciliteter er dynamiske over tid og styret af behov og forskningsfaglig udvikling.

En core-facilitet skal drives af medarbejdere, der selv er forskningsaktive på det pågældende område. Der skal ske en løbende evaluering og opdatering af disse kerneaktiviteter, så de er af høj international kvalitet og således, at man sikrer maksimal udnyttelse af eksisterende udstyr og kompetencer hos laboratoriepersonalet. Herved kan unødvendig og omkostningskrævende duplikering af udstyr og ekspertise undgås.

Rammerne for Institut for Folkesundhed er for snærende, og en satsning på sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedstjenesteforskning vil kræve en udvidelse af de bygningsmæssige rammer.

En række opgaver af tværgående karakter er organiseret på fakultetsniveau. Dette gælder specielt den overordnede tilrettelæggelse af lægeuddannelsen, som de fleste institutter bidrager til, samt forskeruddannelsen, som er organiseret i ph.d.-skolen. Der skal her sikres en organisation, som fremmer kvaliteten af aktiviteterne og koordinering med de decentrale niveauer.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets målsætninger er at

• skabe en organisationsstruktur som fremmer intern koordination af undervisning og forskning på en fleksibel og dynamisk måde
• sikre at den fremtidige struktur fremmer mulighederne for at igangsætte fælles satsninger på tværs af institut- og fakultetsgrænser inden for både undervisning og forskning
• institutstrukturen skal baseres på faglige udfordringer til forskning, undervisning og videnformidling. Strukturen skal stimulere til samarbejde på tværs af faggrænser.
• større forskningssatsninger baseret på ekstern finansiering skal understøttes, og deres aktiviteter skal være integrerede i institutstrukturen
• få en arealmæssig udbygning af Campus modellen hurtigst muligt omkring molekylær medicin, så centerdannelser, flere ph.d.-studerende og internationale gæsteforskere kan huses inden for fleksible rammer

For at kunne leve op til disse målsætninger vil fakultetet

• til stadighed revurdere fakultetets opgaveportefølje, så det sikres, at opgavevaretagelsen er optimal og herunder
• revurdere institutstrukturen for at skabe fleksible rammer for udviklingen af fakultetets kerneaktiviteter
• understøtte centerdannelser baseret på Centre of Excellence-konceptet og fortsat sikre institutreference for alle aktiviteter og medarbejdere
• udbygge koordinering og samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet for at kunne udnytte eksisterende ressourcer inden for de to fakulteter bedre og udbygge de forsknings- og uddannelsesmæssige rammer for molekylær medicin

Ledelse, administration og personaleudvikling

Med universitetsloven fra 2003 blev de ledelsesmæssige rammer for de danske universiteter ændret fra kollegial til ansat ledelse. Dette paradigmeskifte er sket efter et politisk ønske om større strategisk ledelseskraft i forbindelse med den satsning på forskning og uddannelse, som er under udmøntning. Her er det vigtigt, at den faglige legitimitet i beslutningsprocesserne og den enkelte medarbejders engagement og stærke følelse af medejerskab opretholdes. Dette stiller særlige krav til de nye ledere på alle niveauer om at skabe en sammenhængende og gennemsigtig ledelse, hvor beslutningerne træffes på et oplyst og evidensbaseret grundlag. Ledelsen skal være åben og lydhør og sikre, at alle medarbejdere har så højt et informationsniveau som muligt og inddrages i beslutningsprocesserne.

Der er derfor vigtigt, at fakultetet og institutterne inddrager udvikling af lederkompetencer for yngre videnskabelige medarbejdere i det daglige arbejde. Endvidere skal der til stadighed ske en professionalisering og kompetenceudvikling af fakultetets ledere og potentielle lederemner inden for linjeledelsen.

Også organiseringen af administrationerne stiller fakultetet og institutterne over for store udfordringer som led i den reorganisering af den samlede administration på Aarhus Universitet, som finder sted i forlængelse af fusionerne.

Fakultetets administration skal være professionel og fagligt kompetent mindst på niveau med de aktuelle standarder for offentlig administration. Administrationen skal tilrettelægges, så den effektivt og proaktivt støtter op om universitetets, fakultetets og institutternes målsætninger. Det gøres ved at sammensætte organisation og arbejdstilrettelæggelse samt teknologianvendelse og medarbejdernes kompetencer, så administrationen er velfungerende, omkostningseffektiv og smidig. Administrationen skal også medvirke til, at beslutninger i fakultetet bliver holdbare og gennemarbejdede. Fakultetsadministrationen skal sikre, at den administrative belastning af institutterne holdes på et minimum og administrative procedurer og arbejdsgange skal være enkle og gennemskuelige for alle medarbejdere.

Ledelse skal sikre, at fakultetet profilerer sig både inden for Aarhus Universitet og især i forhold til samfundet.. Ledelsen skal derfor ved organisering af de administrative funktioner sikre, at der er en professionel kommunikation internt i fakultetet og ikke mindst rettet mod relevante dele af samfundet - såvel sundhedssektoren som samfundet i bredeste forstand.

En styrkelse af omfanget og kvaliteten af fakultetets kerneaktiviteter er kun mulig i et tæt samspil mellem forskerne og de teknisk-administrative medarbejdere i laboratorier, dyrestalde, værksteder og administrative enheder, som i et fællesskab skaber de rammer, som danner det gode forskningsmiljø på institutter og i forskningsgrupper. Det er vigtigt at erkende, at fremragende forskning, og dermed grundlaget for alle kerneaktiviteterne, skabes som resultat af et teamarbejde, hvor en lang række støttefunktioner er nødvendige.

Fakultetet skal fremme et godt arbejdsklima, som tillader alle medarbejdere at udvikle kompetencer og evner bedst muligt. Det skal være attraktivt for alle medarbejdere at være tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. For det teknisk/administrative personale skal fakultetet stimulere og støtte kompetenceudvikling samt skabe konkurrencedygtige arbejdsbetingelser. For det videnskabelige personale skal fakultetet sikre, at generationsskiftet sker på en sådan måde, at de bedste talenter rekrutteres og fastholdes. Personaleplejen af yngre talenter skal indeholde incitamentsstrukturer, som fremmer længerevarende udlandsophold, idet fakultetet lægger vægt på, at fremtidige forskere i permanente stillinger har dokumenteret international erfaring fra ophold ved stærke udenlandske miljøer.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets målsætninger er at

• fakultets- og institutledelsen er åben og troværdig
• styrke informationsniveauet fra ledelse til medarbejdere
• sikre at beslutninger træffes på basis af faglig rådgivning
• administrationen er professionel og effektiv
• skabe gode rammer for personalets opbygning af kompetencer
• fremme et løbende generationsskifte, hvor unge talentfulde forskere får støtte til at erhverve international erfaring
• stimulere forskerne til at søge flere og større midler nationalt og internationalt

For at kunne leve op til disse målsætninger vil fakultetet

• inddrage medarbejdernes kompetencer i alle væsentlige beslutningsprocesser
• styrke kompetencerne for nuværende ledere og styrke rekrutteringen af nye lederemner
• løbende evaluere og revidere udviklingsstrategier for alle institutter
• sikre at administrationen kontinuerligt optimeres og tilpasses opgaverne ved fakultetet og institutterne
• sikre forskernes adgang til den professionelle forskningsstøtteenhed ved Århus Universitetshospital
• iværksætte systematiske kurser som stimulerer til øget kompetenceudvikling for alle medarbejdere
• sikre at der oprettes rekrutteringsstillinger til yngre lovende forskere på en måde, som tillader en fleksibel udnyttelse af den samlede personaleramme ved fakultetet
• sikre at professorater besættes inden for alle forskningsområder som er i udvikling på højt internationalt niveau