• Pdf-version (dansk)
• Pdf-version (dansk og engelsk)
• Resumé-version
• Plancher fra dekanens præsentation af strategien (d. 31. marts 2008)

Udgangspunkt

Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at sikre og udvikle viden, velfærd og kultur.

Aarhus Universitets vision er at tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd gennem fremragende forskning, myndighedsrådgivning og uddannelser i verdensklasse.

Værdigrundlaget for Aarhus Universitet er baseret på de etiske udfordringer til frihed og uafhængighed, som er beskrevet i de europæiske universiteters Magna Charta. Aarhus Universitets medarbejdere og studerende arbejder søgende og kritisk i et åbent og dynamisk samspil med omverdenen.

Det Humanistiske Fakultet deler Aarhus Universitets Mission, Vision og Værdigrundlag og ønsker at være en væsentlig faktor i gennemførelsen heraf. Vi er af den overbevisning at et stærkt humanistisk fakultet er et betydeligt aktiv for Aarhus Universitet såvel når det gælder missionens sikring af viden, velfærd og kultur som for visionens ambition om at tilhøre eliten af universiteter. Endelig ser vi værdigrundlagets henvisning til den europæiske universitetstradition og dennes etiske krav om forskningsfrihed og uafhængighed, om kritisk, åbent og dynamisk samspil med omverdenen for helt og holdent sammenfaldende med det der karakteriserer humanistiske metoder og idealer.

Baggrund

Det politiske system og dele af erhvervslivet har i de senere år til tider stillet sig kritisk til humanistisk forskning og relevansen af humanistiske kandidater og set et modsætningsforhold mellem humanistisk videnskab på den ene side og naturvidenskab og teknisk videnskab på den anden side. Det har resulteret i lave taxametre, mindre andel af Globaliseringsmidlerne og udelukkelse fra flere store forskningssatsninger. På Aarhus Universitet er man efter rektors ønske gået mod strømmen og har tilført området midler. Den tillid vil vi leve op til. I den forbindelse er der udviklet en særlig humanioraplan, hvis mål og midler strategien medtænker og indeholder.

Aktuelle situation

Selvom humaniora således i nogen tid har været presset, ser vi aktuelt både i erhvervslivet og i det politiske miljø en vending i retning af større anerkendelse af Humanioras betydning. Den større indbyrdes afhængighed som globaliseringen har medført for alle verdens lande og befolkninger, stiller nemlig større krav om medleven og medansvar for mennesker, samfund og miljø og fører til hyppigere og tættere kulturmøder. Og netop kultur og menneskets placering, rolle og ansvar i kulturen er fælles for alle de humanistiske fag og uddannelser.

Humaniora står traditionelt som fortolker, bevarer og garant for kultur og almen dannelse. Denne rolle som garant for de klassiske vidensfag vil vi fortsat påtage os. Samtidig er vi os bevidst, at nutidens forståelse af dannelse og viden må være bredere end den klassiske definition af almen dannelse. Men også i en sådan bredere forståelse af dannelse og viden er humanistiske kompetencer essentielle for det moderne menneske. I en globaliseret verden og i et multikulturelt samfund er der ikke alene behov for humanioras viden om sprog, historie, filosofi, kunst, litteratur, medier og teknologianvendelse, men også for humanioras bidrag til udviklingen af nye og tværgående videnskabsgrene og metoder. Humaniora er parat til at bidrage til udvikling af dette bredere dannelses- og vidensbegreb og til sammen med andre videnskabsgrene at udvikle fremtidens tværgående videnskaber. Vi ser det ny og mangfoldige Aarhus Universitet som en gunstig ramme for et sådant projekt. Vi ser det som en central opgave for humaniora at være med til at udvikle og deltage i såvel forskning som uddannelser der går på tværs af det ny Aarhus Universitets hovedområder inden for miljø-, uddannelses– og fødevareforskning. Tværfaglighed har altid været værdsat på fakultetet, og vi indgår gerne i nye konstellationer f.eks. gennem oprettelse af fælles stillinger, fælles forskningsprojekter og fælles uddannelser.

Globaliseringen kan imidlertid også medføre risiko for større ensretning og for tab af identitet og sammenhørighed. Engelsk har klart overtaget rollen som lingua franca, bl.a. i forskningen, mens andre store internationale sprog – især de europæiske hovedsprog - ikke kun kæmper for at bevare status i internationale anliggender, men også i uddannelsessammenhæng kæmper med vigende studentersøgning. Ikke desto mindre udgør disse sprog og den hertil hørende viden en uvurderlig ressource for det danske samfund. Disse sprog er stadig nøglen til forståelse af historie, traditioner, tankemønstre og kultur og må være udgangspunktet for det danske samfunds samspil med de europæiske partnere og det internationale samfund. Internationale konflikter kan lynhurtigt skabe behov for viden inden for i øjeblikket mindre søgte områder, og internationale erhvervs- og samarbejdspotentialer kan gå tabt som følge af kortsigtede uddannelsespolitiske beslutninger. Der ligger en betydelig samfundsmæssig opgave for humaniora i at sikre vidensberedskab og uddannelseskvalitet på dette område, til nytte for samfundet og kommende generationer.  Vi har taget første skridt til at konsolidere disse fagligheder gennem dannelse af nye større enheder, hvor de forskellige fag og fagligheder kan støtte hinanden. Der er indledt et stort arbejde med at udvikle fremtidsrettede uddannelser på området med sigte på et bredt arbejdsmarked. Disse bestræbelser vil blive fortsat, og vi er indstillet på en langsigtet indsats for at bevare denne vigtige vidensressource.

Det moderne samfund kræver endvidere udvikling af forskning og uddannelser i kreative fag, specielt inden for kultur- og vidensforbrug. Her står vi stærkt og har allerede udviklet en ny kandidatuddannelse.

I det hele taget er der sket store forandringer i fakultetets uddannelser som svar på det nye dynamiske arbejdsmarked med stort vidensindhold. Traditionelt var Humanioras største arbejdsmarked undervisningssektoren, specielt gymnasiet. Vi udbyder og ønsker fortsat at kunne udbyde alle de klassiske humanistiske gymnasiefag, dansk, historie, sprogfag og kreative fag som musik, dramaturgi og billedkunst. Men ved siden af dette fortsat meget vigtige arbejdsmarked er der gennem de seneste 10 år i takt med samfundets større kompleksitet opstået et andet, meget bredere arbejdsmarked. Og situationen er i dag den, at mere end halvdelen af de humanistiske kandidater finder ansættelse uden for undervisningssektoren i en lang række forskellige sektorer og erhverv inden for såvel det private som det offentlige arbejdsmarked. Hvis man sætter sagen lidt på spidsen, kan man sige at Humaniora gennem sine kandidater i de seneste 10 år i medfør af samfundets forandring og dets behov for et generelt højere uddannelsesniveau har kunnet opfylde de nye behov for uddannelse på områder som tidligere henvendte sig til kortere eller mere specialiserede uddannelser, fordi de humanistiske kandidater er bredere funderede samtidig med at de er fleksible. Denne udvikling støttes af den større erkendelse af brugervinklens betydning og nødvendigheden af en etisk dimension i forbindelse med opfindelser, eksperimenter og produkter som er trængt igennem på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked. Man kan sige, at samfundets bevægelse fra primært teknologi- og produktbaseret udvikling til et videns- og informationssamfund har sat mennesket mere i centrum af den samfundsmæssige udvikling og skabt nye behov for humanistisk viden og humanistiske kompetencer. Den udfordring har fakultetet taget op. Vi har således allerede fokuseret på praksis- og anvendelsesorienteret forskning og dertil hørende uddannelseselementer for at sikre en humanistisk dimension bl.a. i velfærds- og sundhedssektoren.

Det er på baggrund af ovenstående Det humanistiske Fakultets strategi inden for Universitetets kerneydelser skal ses. Strategien fastlægger de overordnede målsætninger, men skal suppleres dels med Fakultetets bidrag til udviklingskontrakten for perioden 2008-2012, dels med Fakultetets årlige handlingsplaner.

Fremragende forskning

Aarhus Universitets mål er at

• styrke den internationalt anerkendte forskning
• stimulere nybrud i forskningen
• have forskningsgrupper i hele sit fagspektrum, der bidrager til frontforskningen

 

På forskningsområdet er det for Humaniora en strategisk udfordring at sikre vedvarende faglig fornyelse indenfor fakultetets enkelte fag samtidig med at større tværgående og tværfaglige forskningssamarbejder fremmes. På den ene side må bredden og forskningsgrundlaget under uddannelserne sikres, mens fakultet og institutter på den anden side må fremme større samarbejder og satsninger med sigte på at opbygge forskningsmæssige fyrtårne på internationalt niveau.

Humanioraplanen og internationale fyrtårne

Vor måske største udfordring er at realisere intentionerne med Humanioraplanen med hensyn til at tiltrække forskningstunge fyrtårne på internationalt niveau, og i det hele taget at styrke udviklingen af særligt fremragende forskningsmiljøer, som rager op nationalt og internationalt. Denne opgave må løses ved målrettet strategisk rekruttering, ved internationalisering af forskningen og ved styrkelse af den eksisterende forskning. Det gælder ikke mindst om at frigøre potentialet hos fakultetets forskere til at styrke og diversificere publiceringsprofilen og opbygge nye internationale samarbejder, bl.a. gennem øget international mobilitet. En særlig indsats er allerede iværksat i forbindelse med Humanioraplanen med sigte på at styrke humanistiske forskningsområder som norrøne studier og vikingetidsstudier, østeuropæiske områdestudier, internationale studier, antik-området og den kognitive semiotik.

Vi vil i samarbejde med institutterne styrke beredskabet til hurtig, strategisk tiltrækning af stærke forskere med en international horisont, bl.a. gennem styrkelse af dekanens ledelsespulje. Det er videre hensigten at støtte indsatsen for at tilknytte gæsteprofessorer i form af Niels Bohr-professorater eller fra rektors gæsteforskerpulje. For så vidt angår indsatsen fra fakultetets forskere er det hensigten systematisk at udnytte mulighederne for en aktiv professorats­politik bl.a. ved at anvende professorater med særlige opgaver til at styrke projektansøgninger, forskningsledelse m.v. i forbindelse med større forskningsinitiativer.

Opgaven består - ved siden af de særlige indsatser - i at styrke forskningen over hele fakultetets bredde og at prioritere forskningen på linie med undervisning og andre opgaver, hvad der på et undervisningstungt fakultet med gennemgående lave taxametre ikke er let. På sigt er udfoldelsen og frigørelsen af medarbejdernes fulde forsknings- og publiceringspotentiale uløseligt forbundet med omlægning af undervisnings- og studieformer til et koncept, som i højere grad giver forskerne mulighed for at arbejde med forsknings- og publiceringsopgaver også i perioder uden frikøb eller frisemestre.

Målsætning :

• Flere forskningsmiljøer med fremragende international profil
• Styrkelse af medarbejdernes muligheder for forsknings- og publiceringsinitiativer

Forskningsfokusområder og satsninger

Aarhus Universitet og Det Humanistiske Fakultetet har med sidste udviklingskontrakt satset på to forskningsfokusområder: Globalisering og Videnssamfundet. Hertil kommer fakultetets eget fokusområde i kognition, kultur og kommunikation. De derved skabte forskningstyngdepunkter skal ved udløbet af kontrakten resultere i publiceringer, større afledte projektansøgninger til f.eks. EU, internationale samarbejder, forskerrekruttering m.v.

Der er på institutterne etableret en række forskergrupper og –netværk, som udgør et godt udgangspunkt for et større forskningssamarbejde og for samling omkring større forskningsansøgninger. Vi finder, at tiden er kommet til at lade underskoven af nye spirende forskergrupper og satsninger få mulighed for at gøre sig gældende. Vi vil derfor støtte opstart af mellemstore satsninger og ansøgninger om eksterne eller universitetsinterne rammemidler.

Målsætning :

• Indlejring af forskningsfokusområderne
• Fremme større og bedre ansøgninger til såvel EU og European Science Foundation som danske fonde
• Fremme spirende programmer/projekter

Øget samarbejde om forskningsprojekter på fakultetet

Det er en stor udfordring at få en øget samordning, konsultation og samarbejde dels mellem forskningsinitiativer på institutterne, dels mellem forskergrupperne og fakultet hhv. institutter. Et tættere samarbejde mellem forskningsinitiativer er vigtigt for at udvikle konceptualiserede og styrede kollektive humanistiske forskningsprojekter, som er reelt integrerede, og som har potentiale til at sikre eksterne midler fra danske og internationale fonde.

En hermed forbundet udfordring vil være at udnytte det eksisterende potentiale i forskningssamarbejde på tværs af institutterne og fagene. Humanioras mange fagligheder kan vanskeliggøre en samlet og koordineret indsats til støtte for forskningsinitiativer. Vi vil på den baggrund opruste den forskningsstrategiske og forskningsplanlægningsmæssige kommunikation i organisationen. Institutternes føromtalte forskningsgrupper og –netværk vil her være et betydeligt aktiv. Fakultetet har desuden en række nationale eller fakultetsbaserede forskningscentre, som yder et vigtigt bidrag til at fastholde kontakten på tværs af institutter m.v. En styrket forskningsstrategisk kontakt mellem forskergrupper, institutter og fakultet vil være en forudsætning for at udnytte forskningsressourcerne bedre og opnå stærke, slagkraftige forskningsprojekter med gennemslag i eksterne ansøgninger og i nationale og internationale forskningssamarbejder. Et tværgående forskningssamarbejde er også nødvendigt af hensyn til nye tværgående uddannelser, som f.eks. Oplevelsesøkonomi og International Studies.

Målsætning :

• Styrket forskningssamarbejde på tværs af institutterne på Humaniora

Tværfakultært forskningssamarbejde

En ligeledes betydelig udfordring er udvikling af et tættere forskningssamarbejde mellem Det Humanistiske Fakultet og andre enheder på det nye Aarhus Universitet. Ét potentiale ligger i udviklingen af bl.a. fødevareforskningen og uddannelsesforskning, ligesom der er oplagte muligheder i et samarbejde med f.eks. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Handelshøjskolen indenfor globalisering, Europa, Latinamerika og sprog. Vi vil systematisk fremme større, integrerede forskningsprojekter med samarbejdspotentiale internt på det nye Aarhus Universitet eller med sigte på eksterne ansøgninger hhv. internationale forskningssamarbejder.

Det vil være naturligt, at et fremtidigt undervisningssamarbejde med andre enheder på det nye Aarhus Universitet understøttes af forskningssamarbejde på de berørte områder. Det Humanistiske Fakultets deltagelse i udviklingen af en læreruddannelse bør understøttes af et øget samarbejde om lærings- og uddannelsesforskning med andre enheder - gerne i samarbejde med de relevante professionshøjskoler.

Vi lægger desuden vægt på at fortsætte udviklingsarbejdet om en moderne, tværgående sociologisk dimension i forskning og undervisning i nært samarbejde med de andre hovedområder på Aarhus Universitet.

Målsætning :

• Flere tværfakultære forskningsprojekter

Forskningspublicering

Endelig står fakultet og institutter overfor den opgave at udvikle publiceringsstrategier, som især sigter på styrket international publicering og ambitiøse kvalitetsmål, men som samtidig respekterer vigtige, eksisterende publiceringskanaler. Det gælder ikke mindst fortsættelsen af den humanistiske tradition for publicering af antologier og monografier (disputatser) til glæde for offentligheden og borgerne. Monitorering og planlægning af forskningspubliceringsstrategien vil væsentligst ske på institutniveau. Men i regi af alle større forskningsprojekter må der fremover overvejes en langsigtet, diversificeret publiceringsdimension, som rummer såvel nationale som – om muligt – internationale publiceringskanaler.

Målsætning:

• Styrket international forskningspublicering
• Fastholde en betydelig produktion af monografier

Uddannelser og formidling i verdensklasse

Aarhus Universitets mål er at

• udbyde uddannelser af højeste kvalitet på alle universitetets kompetenceområder og udnytte hele sin bredde til at udvikle nye uddannelser, der reflekterer fremtidens behov
• forøge omfanget, relevansen og kvaliteten af sine efter- og videreuddannelsestilbud
• tiltrække de bedste studerende og være attraktiv for nye grupper af danske og udenlandske studerende
• styrke videnssamfundet gennem uafhængig og inspirerende vidensformidling

Vi har gennem flere år haft en stabil studentersøgning til vore bacheloruddannelser. Søgningen har i de seneste år generelt vist en stigende tendens både med hensyn til antallet af ansøgere og med hensyn til antallet af 1. prioritetsansøgninger. Vi har alligevel foretaget en dimensionering af uddannelserne for at sikre såvel kvaliteten som et attraktivt arbejdsmarked for kandidaterne. Denne linie vil blive fastholdt fremover.

Vi har en blanding af traditionelle og nye uddannelser. Vi har i de senere år udviklet nye uddannelses­til­bud specielt på kandidatniveau - uddannelser som alle har en pæn søgning.

Vi har gennem mange år støttet fagudvikling og udvikling af nye uddan­nel­ser. Succesraten for godkendelse af nye uddan­nel­ser har været god.  Fakultetet vil også fremover i samarbejde med arbejdsmarkedets brugere af humanistiske kandidater udvikle nye uddannelser tilpasset samfundets behov. Særlig betydning vil blive lagt på nye uddannelsers fleksibilitet og synergi med eksisterende uddannelser.

Målsætning :

• Kvalitetssikring af optaget
• Tilpasse eksisterende uddannelser og udvikle nye, fleksible uddannelser, som udgør attraktive tilbud til danske og udenlandske studerende og dækker samfundsmæssige behov

Samarbejde om uddannelser

I kraft af de i 2006- 2007 gennemførte fusioner er der på Aarhus Universitet store fremtidsperspektiver for tværfaglige uddannelsesinitiativer. Men det kræver en målrettet indsats at høste gevinsterne og forhindre at næsten ens arbejde udføres flere steder.   

Vi ser ikke mindst frem til samarbejde med Handelshøjskolen på de mange områder, hvor der er tætte berøringsflader mellem vore uddannelser, og hvor et samarbejde kan styrke uddannelsestilbud og studiemiljø for de studerende og være til gavn for de to enheder. Det kan være samarbejder, der er drevet af at Det Humanistiske Fakultet og Handelshøjskolen supplerer hinanden på en god måde, drevet af et ønske om større volumen og bedre studiemiljø for de studerende eller af et ønske om faglig udvikling. Vi ønsker ligeledes et tættere samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, primært i relation til udvikling af den nye læreruddannelse, men også i relation til andre uddannelsesaktiviteter med fælles interesse. I de seneste år har vi ikke mindst gennem oprettelsen af Center for Undervisningsudvikling opbygget en stor ekspertise i sprogdidaktik, gymnasie- og adjunktpædagogik. Vi ser frem til sammen med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole at udvikle feltet yderligere så vi på Aarhus Universitet dækker alle ungdomsuddannelser. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har søgt Akkrediteringsrådet om en række nye uddannelsen inden for jordbrug og fødevareområdet. Vi ønsker her at bidrage med kompetencer, der kan gøre kandidaterne fagligt bredere gennem at tilbyde f.eks. en etisk dimension, humanistiske metoder, videnskabsteori og tilsvarende.

Ud over det vil vi have som prioriteret område at få udbygget samarbejdet med professionshøjskolerne, specielt professionshøjskole VIA, med sigte på ikke mindst udviklingen af fleksible læreruddannelser af høj kvalitet og med sigte på styrket forskning og forskeruddannelse indenfor uddannelsesområdet. Desuden ønsker vi, at udvalgte kandidatuddannelser bliver en attraktiv videreuddannelsesmulighed for interesserede professionsbachelorer. Vi vil derudover fortsætte og udvikle samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner som Journalisthøjskolen, Arkitektskolen, Musikkonservatoriet og Kunstakademiet.

Endelig vil fakultetet så vidt muligt indrette sine uddannelsestilbud så det er lettere for studerende på andre hovedområder at tage studieelementer på Det Humanistiske Fakultet.

Målsætning :

• Udbygget samarbejde med andre fagområder inden for Aarhus Universitet
• Udbygget samarbejde medprofessionshøjskolerne, specielt i forhold til en ny læreruddannelse
• Støtte mulighederne for studiemobilitet mellem hovedområderne

Studiestruktur

Fakultetets bachelorstudier har undergået betydelige ændringer i de seneste år, men har endnu ikke fundet en endelig form, da 2+1-ordningen stadig rummer visse vanskeligheder. Vi vil indenfor en kort årrække foretage tilpasninger af strukturen med henblik på en mere fleksibel bachelorordning. Den fremtidige ordning skal styrke uddannelsernes faglige fokus på BA-niveau, sikre erhvervsmæssigt afrundede studier og muliggøre faglig specialisering og tværfaglighed på kandidatuddannelserne.

Vi vil etablere færre og bredere faglige indgange til bachelorstudiet med sigte på større fleksibilitet, mindre frafald og øget undervisningsvolumen gennem fælles undervisningsmoduler. Samtidig er det ønsket at styrke det faglige fokus på studiets tredje år og forbedre de studerendes muligheder for internationale studieophold f.eks. på studiets tredje år. På studier med beslægtet indhold og struktur skal der indføres rammestudieordninger for at fremme fleksibilitet mellem studierne og en bedre ressource­ud­nyt­telse.

Vi har allerede enkelte aktiviteter for studerende om sommeren, men vi skal videreudvikle et egentlig sommeruniversitet (summer school) for almindelige studerende samt gæstestuderende fra ind- og ud­lan­d. Hensigten er, at udvikle et sommeruniversitets­pro­gram, som gør det muligt for studerende såvel at hente forsinkelser ind som at gen­nem­føre hurtigere.

Målsætning :

• Mere fleksibel bachelorordning
• Rammestudieordninger på udvalgte fagområder
• Flere tilbud på sommeruniversitet (summer school)

Kandidatuddannelser og eliteuddannelser

Kandidatuddannelserne er af stor vigtighed for fakultetets forskerrekruttering. Kvaliteten i kandidatuddannelserne og disses evne til at tiltrække studerende fra andre universiteter i og uden for Danmark er en vigtig forudsætning for kvaliteten i rekrutteringen til den humanistiske ph.d.-skoles forskeruddannelser såvel den treårige som den fireårige.

Vi er rede til at indgå i udviklingen af eliteuddannelser. Det er vor opfattelse, at en række af vore kandidattilbud allerede er på et sådant fagligt niveau, at de kan karakteriseres som internationale eliteuddannelser. Vi har stor interesse for mulighederne for at udvikle eliteuddannelser i samarbejde med vore stærke internationale samarbejdspartnere. I den sammenhæng udgør den uklare hjemmel for et forpligtende samarbejde med bl.a. joint degrees foreløbig en begrænsning for udfoldelsen af samarbejdspotentialet.

Uddannelserne har og skal fortsat have et højt fagligt niveau. Vi vil fastholde et stort udbud af attraktive kandidatuddannelser, men vil samtidig fokusere på udvikling af nye tværfaglige kandidatuddannelser, både i form af samarbejder inden for fakultetet og i form af samarbejder med andre hovedområder såvel de gamle som de nye.

Målsætning :

• Øget tiltrækning til kandidatuddannelserne
• Udvikling af eliteuddannelser
• Udvikling af nye tværfaglige kandidatuddannelser

Efter- og videreuddannelse

Centralt i den kommende periode bliver at opsamle erfaringer med vores hidtidige strategi og udbud på efter- og videreuddannelsesområdet med henblik på at udstikke retningslinierne for hvordan området skal udvikles og prioriteres fremover. Inspireret af erfaringer på IT Vest bliver dette et centralt element i overvejelserne om en mere fleksibel master-struktur, som be­va­rer muligheden for faglig profilering af uddannelserne, og som samtidig giver de stude­ren­de bedre mulighed for at sammensætte deres egen profil.

Vi har brugt en del ressourcer på udvikling af masteruddannelser. Vi har ligeledes investeret ressourcer i udvikling af korte kurser til erhvervslivet. Disse tilbud er blevet modtaget med stor interesse. Vi fortsætter udviklingsarbejdet, men med øget fokus på økonomien.

Vi vil udvikle et bedre vurderingsgrundlag for efter- og videreuddannelsesmarkedet og dets udviklingstendenser. Alumni-netværk kan f.eks. bruges til at få mere sikker viden om, hvad vores egne kandidater efterspørger på efter- og videreuddannelsesområdet – både med hensyn til form og indhold.

Vi vil styrke sammenhængen mellem udbud på de ordinære uddannelser og på efter- og videreuddannelsesområdet. Sammenhængen skal bl.a. skabes ved at udnytte udbud på kandidatuddannelserne også i efter- og videreuddannelsesregi.

Målsætning :

• Revurderet strategi på efter- og videreuddannelsesområdet, herunder fleksibel struktur på masteruddannelserne
• Større antal korte kurser strukturelt koblet til masteruddannelser

Studie- og erhvervsvejledning

Det er vigtigt at vi mindsker frafald, som ikke er relateret til fornuftige studieskift. Frafaldet og gennemførelsen for nye studerende på BA er allerede forbedret med de nye studieordninger. Nu gælder det om at holde fokus, så det fastholdes dels på 2. og 3. år, dels på de nye årgange. Vi vil forbedre monitoreringsredskaberne, således at studienævnene har de nødvendige midler til at følge udviklingen tæt og hurtigt iværksætte nødvendige foranstaltninger.

På kandidatuddannelserne understøttes de nye specialeregler af en semestervis vejledningsproces, som går fra kandidatstudiets begyndelse frem til specialet. Vi vil benytte dette initiativ til at styrke målretningen af de studerendes kursus- og specialevalg under kandidatforløbet, og forbedre informationen om valg- og karrieremuligheder under kandidatforløbet. Det er ambitionen, at indsatsen ikke alene fremmer den rettidige gennemførelse af kandidatstudiet, men også forbedrer studiekvalitet og karrierevalg for de studerende. Ordningen understøttes af en monitoreringsordning.

De studerende skal på kritiske tidspunkter i uddannelsen systematisk til­by­des vejledning, som støtter deres valg i forhold til ønske om uddannelse og efter­føl­gen­de karriere. Denne vejledning skal tilpasses studiestrukturen. På nuvæ­ren­de tidspunkt vedrører det vejledning i forbindelse med tilvalg og valg af kandidat­ud­dannelse. På kandidat­niveau vil vi tilbyde de studerende vejledning hvert semester.

I forhold til gennemførelsesvejledning vil vi have nogle klare procedurer der opfan­ger studerende på et passende tidligt tidspunkt i processen på BA-niveau.

Målsætning :

• Formindske frafald og forbedre gennemførelse

Kvalitetsudvikling

Vi vil kortlægge de hidtidige kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringsmekanismer og anvende de bedste erfaringer i en systematisk og proaktiv indsats for at imødekomme kravene i Bologna-processen, herunder standarderne for kvalitetssikring formuleret i ENQA-rapporten (European Association for Quality Assurance in Higher Education). I samarbejde med studienævnene udvælges og implementeres udvalgte kvalitetssikringsværtøjer.

Målsætning :

• Velfungerende kvalitetssikring

Formidling

Vi vil fastholde produktionen af den klassiske monografi, som udgør grundstammen i de humanistiske videnskabers udveksling med videnssøgende borgere om vidtstrakte temaer som sprog, litteratur, historie, arkæologi og kulturelle og humanistiske temaer i videste forstand. Fakultetet og institutterne understøtter fortsat arbejdet med at udgive seriøse forskningstidsskrifter og mindre publikationer om aktuelle emner, som i formidlende form stiller ekspertise til rådighed inden for centrale vidensområder i dansk og europæisk kultur, litteratur og samfundsforhold.

Formidlingen skal støtte målet om AU som et kommunikerende universitet, og kommunikationsindsatsen skal i højere grad integreres i det øvrige virke, eksempelvis i form af kommunikationsplaner for forskningsprojekter. Indsatsen skal også være mere proaktiv, og fakultetet vil identificere og prioritere udvalgte, afgrænsede målgrupper – også internationalt – med henblik på at igangsætte en forskningskommunikerende dialog.

Fakultetets medarbejdere vil i endnu stærkere grad blive opmuntret til at formidle deres forskningsresultater i form af artikler, populærvidenskabelige bidrag, foredrag m.v., og til i øvrigt at deltage aktivt i det offentlige liv i forbindelse med deres forskning, og de vil tilbudt forskellige former for støtte hertil, bl.a. værktøjer såsom kurser i formidling og medietræning.

Vi vil gøre brug af de traditionelle kommunikationskanaler, men også stå for fornyende og original videnskabsformidling hvad angår form og distribution.

Derfor fortsætter fakultetet sin antologiserie, som institutterne redigerer efter tur, hidtil med Århus som emnemæssigt omdrejningspunkt belyst ud fra instituttets perspektiv, og serien af journalistisk redigerede, gratis mini-bøger om udvalgte emner (udgivet er ”Krig” og ”Globalisering”), der er blevet omdelt på bl.a. hospitaler, biblioteker, gymnasier og lufthavne. I samarbejde med Aarhus Universitetsforlag udgives en serie bøger om verdenslitteratur. Verdenslitteratur er i de senere år blevet aktualiseret som et nyt og også nyfortolket begreb om litteratur i globaliseringens kulturprocesser, og serien vil være et forskningsbaseret bidrag til undervisning, formidling og yderligere forskning i litteratur i et verdenslitterært perspektiv i en globaliseret tidsalder. De første to af i alt 8-10 bind udkommer i 2008, og introducerer til forskellige aspekter af litteraturen i globaliseringens tidsalder fra udvalgte værkers måde at indgå i andre kulturer til litterære markeders indflydelse på verdenslitteraturen. Der planlægges også at udgive enkelte kommenterede bind med hidtil utilgængelig litteratur fra især ikke-indoeuropæiske sprog.

En fortsat øget del af formidlingen vil ske via internettet og dette medies nye muligheder. Et vigtigt satsningsområde indenfor den forskningsbaserede formidling er indsatsen under Humanioraplanen vedrørende danmarkshistorien.dk, som tilbyder en net-ressource med forskningsbaserede, klare og lettilgængelige oplysninger om Danmarkshistorien og om dansk kultur.

Der findes et betydeligt antal samarbejder inden for forsknings- og forskeruddannelsesområdet mellem sektorforskningsinstitutioner, museer, arkiver, m.v. Specielt med Moesgård Museum og med Købstadsmuseet Den Gamle By er der et omfattende forskningssamarbejde som det er ønsket inden for perioden at udvikle yderligere bl.a. ved oprettelse af fælles stillinger. Fakultetets eget museum, Antikmuseet, tænkes i højere grad udnyttet til formidling af humanistisk forskning i bred forstand.

Målsætning :

• At fakultetet får stadigt flere relevante målgrupper i tale via sin formidling
• At fakultetet opfylder sin forpligtelse til at være aktivt kulturbærende

 Forskertalentudvikling

Aarhus Universitets mål er at

• sikre, at kvaliteten af ph.d.-uddannelserne kan måle sig med de bedste i verden
• rekruttere de største talenter fra ind- og udland til unikke miljøer, hvor der er frihed til at forfølge det uventede
• fordoble antallet af forskere, der uddannes og udvikles på universitetet
• have et sammenhængende forskeruddannelsessystem for de største talenter fra bachelorniveauet

Fakultetet vil med Ph.d.-skolen for Humanistisk Videnskab markere sig stærkt i konkurrencen om nationale og internationale midler til stipendier, forskeruddannelse, mobilitet m.v. For at ruste ph.d.-skolen hertil vil fakultetet dels sikre en stærk forskningsramme for forskeruddannelsen, dels satse på internationalisering og kvalitetssikring.  Det er samtidig afgørende for ph.d.-skolens fremtidige succes, at ph.d.-programmerne sikrer ph.d.-kurser af høj kvalitet under inddragelse og integration af de lokale ressourcer og netværk fra det hidtidige forskerskoleregi.

Målsætning :

• Integration af forskerskoleaktiver i ph.d.-skolen
• Større andel af nationale og internationale konkurrencemidler til forskeruddannelse

Kvalitet i og samarbejde om forskeruddannelsen

Ph.d.-skolens succes og evne til at indhente ekstern finansiering til sine aktiviteter vil afgørende være afhængig af resultaterne på to områder: internationalisering og mobilitet i forskeruddannelsen og rettidig færdiggørelse af ph.d.-afhandlingen.

Fakultetet ønsker at styrke de internationale samarbejdsmuligheder med andre ph.d.-skoler med sigte på øget mobilitet og dannelse af internationale forskernetværk. Ph.d.-skolen for Humanistisk Videnskab vil stræbe efter at opbygge et institutionelt samarbejde med tilsvarende internationale forskeruddannelsesmiljøer. Ph.d.-skolen for Humanistisk Videnskab vil nøje følge resultaterne fra Aarhus Universitets løbende benchmarking-samarbejde og i videst muligt omfang drage nytte af dettes resultater i form af best practice-anbefalinger m.v.

Med udgangspunkt i vejledningen, ph.d.-programmerne og ph.d.-udvalget styrkes indsatsen for at følge op på gennemførelse, trivsel og kvalitet i de enkelte forskeruddannelsesforløb. Ph.d.-skolen vil fremme fællesskab og miljø ved at tilstræbe, at alle ph.d.-studerende inddrages i institutternes sociale liv og forsknings- og undervisningsaktiviteter. I samarbejde med Det Teologiske Fakultet og Center for Undervisningsudvikling udvikles ph.d.-kurser i vejledning, universitetsundervisning og formidling.

Det er en betydelig udfordring at fastholde det volumen i forskeruddannelsen, som er forudsætningen for internationalisering og eliteniveau. Det er vigtigt at sikre tilstrækkelige ressourcer og søgning til den 4-årige forskeruddannelse, og at sikre en fortsat intern prioritering af 4-årige forskeruddannelse i forhold til den 3-årige forskeruddannelse, som primært fastholdes af hensyn til eksternt finansierede og samfinansierede ph.d.-projekter.  

Målsætning :

• Fastholde det forøgede volumen i forskeruddannelsen med hovedvægt på 4-årige forløb
• Forøget ekstern finansiering af ikke mindst 3-årige stipendier
• Bredere national og international rekruttering af forskerstuderende
• Systematisk kvalitetssikring af forskeruddannelsen
• Rettidig gennemførelse
• Nyudvikling af ph.d.-kurser på højt fagligt niveau
• Samarbejdsaftaler med internationale partnere med sigte på øget mobilitet og samarbejde om rekruttering og kvalitetssikring
• Tættere samarbejde og erfaringsudveksling med andre ph.d.-skoler på Aarhus Universitet

Rekruttering (postdoc) og større projektansøgninger

Samordningen af forskerrekruttering og større forskningssatsninger rummer en yderligere udfordring for fakultetet. Der kan næppe være tvivl om, at det fremover vil blive endnu vigtigere at

integrere stipendiemidler hvad enten det er ph.d.-stipendier eller postdoc-stipendier i større forskningsansøgninger.

Vi ønsker i samarbejde med institutterne at gøre en særlig indsats for at tiltrække forskningstalenter på postdoc-niveau fra såvel indland som udland. Her må svaret være bedre oplysning på landsplan til alle potentielle postdoc’er, evt. med indkaldelse af interessetilkendegivelser og en prækvalifikation i samarbejde mellem institut og fakultet.

Målsætning :

• Bredere nationalt og internationalt grundlag for rekruttering af postdoc’er
• Flere postdoc’er

Forskningsbaseret rådgivning og videnudveksling

Aarhus Universitets mål er at

• levere uafhængig forskningsbaseret rådgivning og formidling og således styrke grundlaget for, at der træffes beslutninger på det bedst mulige grundlag i den politiske/administrative proces
• udvikle et brugerrettet, helhedsorienteret og internationalt konkurrencedygtigt myndighedsberedskab
• bidrage til i samspil med erhvervslivet at udvikle ny virksomhed og at styrke Danmarks konkurrenceev ne

Vi ønsker i overensstemmelse med universitetets strategi at fortsætte og styrke vort engagement i en aktiv og intensiv vidensudveksling med vidensproducenter og vidensforbrugere nationalt og internationalt. Vi har en mangeårig og stærkt tradition for ikke mindst en betydelig indsats i form af forskningsformidling og i form af efter- og videreuddannelse. I de senere år har vi udviklet et stadig stigende samarbejde med offentlige institutioner og med erhvervslivet bl.a. gennem rapporter og konsulentarbejde.

Samarbejde med eksterne partnere om vidensdeling

I forhold til samarbejds- og udvekslingsprojekter mellem os og andre aktører, er vi ligeledes aktivt engageret.

Vi fortsætter sin intensive indsats indenfor efter- og videreuddannelse. Med udgangspunkt i samarbejdet omkring AU Outreach stiller fakultetets medarbejdere deres viden til rådighed i form af kortere kurser for bl.a. erhvervsvirksomheder, institutioner m.v. Tilsvarende fortsættes indsatsen indenfor udbuddet af masteruddannelser og indenfor heltid på deltid. Det er vores ønske at bidrage til kompetenceudviklingen i offentlige og privat virksomhed såvel på landsplan som i forhold til Århus og Region Midtjylland.

Dette samarbejde med primært offentlige samarbejdspartnere ønskes fastholdt, samtidig med at vi ønsker at engagere os i en styrket indsats for et tættere samspil med ikke-offentlige partnere indenfor erhvervslivet eller i forhold til internationale organisationer m.v. Som ved de offentlige partnerskaber er der tale om samarbejder, som ikke kun rummer en formidling af universitetets viden og kompetencer til partnerne, men som også tilbyder mulighed for fakultetet selv, dets forskere eller forskerstuderende til at erhverve og nyttiggøre viden om aktuelle samfundsforhold til gavn for kvalitet i uddannelserne, bedre arbejdsmarkedssigte, egen forskning m.v. Det tætte samspil med eksterne partnere – og den hermed forbundne vidensdeling og videns­udveksling – er for fakultetet vigtigt for at sikre en dynamisk udvikling af medarbejdere, uddannelser og forskning.

Vi vil styrke samarbejdet med både det private og det offentlige arbejdsmarked, bl.a. gennem en reorganisering og udbygning af arbejdsmarkedspanelet og en efter­følgende større inddragelse af deltagerne i aktiviteter på institutniveau. Et cen­tralt element i ud­bygning af erhvervskontakten er opbygning af alumne-netværk for institutternes kan­didater. Samarbejdet skal udnyttes både til udvikling af nye ideer og mere kon­kret i forhold til samarbejde om praktikophold og specialer.

Satsningen på en ekspansion af forskeruddannelsen rummer flere langsigtede udfordringer. Fakultetet vil nøje følge arbejdsmarkedsudviklingen som følge af ekspansionen af ph.d.-studerende, og aktivt øge interessen for humanistiske ph.d.er på arbejdsmarkedet. Fakultetet vil øge indsatsen på erhvervs-ph.d.-området gennem en stærkere udnyttelse af de faglige miljøers eksterne kontakter til potentielle eksterne samarbejdspartnere. Ph.d.-skolen vil fortsætte linien med at søge samarbejde med eksterne partnere om ph.d.-projekter i form af samfinansierede ph.d.-stipendier.

Målsætning :

• Flere forskningssamarbejder med det private erhvervsliv
• Tættere dialog med arbejdsmarkedets parter
• Udvidelse af arbejdsmarkedet for humanistiske ph.d.er

Intern støtte

I Universitetets strategi er Intern støtte delt op i 4 felter

• Professionel og sammenhængende ledelse
• Effektiv støtte og service
• Fysiske faciliteter og infrastruktur af høj kvalitet
• Gennemgående kvalitetssikring

Fakultetet vælger en anden inddeling, ikke fordi vi er uenig i de opstillede målsætninger der i vidt omfang er sammenfaldende med vore overvejelser, men fordi vi, begrundet i fakultetets politik gennem de seneste år, ønsker særligt fokus på bestemte områder.

Administration og ledelse

Vi har efter de seneste års organisationsændringer med nu syv institutter og syv studienævn trimmet vor organisation og skabt forudsætningerne for organisatorisk klarhed, for specialisering og for professionalisering af funktionerne. Der er hermed etableret en organisation som må vurderes både at være hensigtsmæssig og robust nok til at klare opgaver og udfordringer i strategiperioden. Udfordringen vil i hovedsagen bestå i at professionalisere ledelsen yderlige, udnytte mulighederne for arbejdsdeling og samtidig bevare og udbygge medarbejdernes engagement og motivation. En af de vigtigste opgaver på dette område er at styrke den interne kommunikation mellem ledelse og medarbejdere og ikke mindst dialogen mellem fakultetsledelsen og institutternes medarbejdere.

Institutter og studienævn har efter den gennemførte omorganisering været i gang med at omlægge arbejdsgange og indføre nye arbejdsdelinger i de lokale administrationer. Dette arbejde vil skulle videreføres i de kommende år og understøttes af analyser, som også inddrager fakultets- og universitetsniveauet med henblik på at standardisere og effektivisere det administrative arbejde. Udvikling og ibrugtagning af nye fælles it-systemer og -platforme vil indgå som et vigtigt element i dette arbejde. Også for de administrative medarbejdere vil løsningen af de fremtidige opgaver forudsætte, at der sker en yderligere professionalisering og kompetenceudvikling.

Målsætning :

• Yderligere professionalisering af ledelsen og administrationen på både fakultets- og institutniveau
• Effektivisere støttefunktionerne
• Styrket intern kommunikation mellem ledelse og medarbejdere

Biblioteker

Vi har i en årrække haft fem fællesbiblioteker for et eller flere institutter, hvortil er knyttet bibliotekarer. På den måde er professionel hjælp blevet kombineret med nærhed og kendskab til fagene. Bibliotekarerne gennemfører på en lang række uddannelser kurser i informationssøgning for studerende og medarbejdere. Vi vil udbygge samarbejdet mellem biblioteker og fag om de studerendes informationskompetence og samarbejdet med underviserne og forskerne om bidrag til kursusmaterialet, anvendelse af redskaber m.v.

Der skal være nem adgang til bibliotekerne både fysisk og virtuelt. Fire af de fem biblioteker har allerede døgnåbent, så studerende har adgang til bibliotekets læsepladser og bøger, når det passer dem. Virtuelt spiller Studiemetroen, hvor studerende via hjemmesiden kan få gode råd til informationssøgning, opgaveskrivning m.v., en central rolle og vil løbende blive udbygget.

Målsætning :

• Øge tilgængeligheden til bibliotekerne – både fysisk og virtuelt
• Optimere udbyttet af bibliotekerne i forhold til kernefunktionerne – forskning og uddannelse

It

Humanistisk Fakultets It-Afdeling har primært fungeret som en driftsorganisation med tilhørende supportfunktion med det formål at levere grundlæggende it-ydelser som velfungerende computere, mail, adgang til Internettet, backup mv. til ansatte og studerende. It bliver i stigende grad integreret i såvel administration, forskning og undervisning. Derfor skal it gøres til et strategisk fokusområde og mere direkte støtte vores kerneområder: Forskning og undervisning.

Målsætning :

• Fastholde og udbygge stabil drift og god support af medarbejdere og studerende
• Udvikle og styrke understøttelsen af forskningsopgaver
• Understøtte udvikling og brug af informationsteknologi i undervisningen
• Forbedre teknik og udstyr i undervisningslokalerne

Bygninger

Fakultetet er fysisk spredt på fem adresser – Moesgård, Langelandsgade, Ringgaden, Jens Chr. Skous Vej og Katrinebjerg. Efter en rokade i 2005 er fem af de syv institutter blevet samlet på én adresse, og har dermed optimeret mulighederne for fagligt samarbejde og samlokalisering af sekretariatsfunktionerne.  Der planlægges i perioden en renovering og udvidelse af bygningsarealerne på Moesgård i forbindelse med opførelsen af et nyt museum, så medarbejderne får bedre fysiske rammer end nu. Der forventes ligeledes gennemført udvidelser på Katrinebjerg i forbindelse med udbygningen af uddannelser og forskningsaktiviteter indenfor medie- og IT-området. I fakultetets øvrige bygningsafsnit er der ikke planlagt større ændringer, men den forøgede aktivitet og ønsket om forbedring af studiemiljøet vil stille krav om flere og anderledes udstyrede lokaler.

Målsætning :

• Nye og moderniserede lokaler på Moesgård og Katrinebjerg
• Optimalt antal og anvendelse af lokaler i forhold til behov/aktivitetsniveau og fakultetets økonomiske muligheder

Prioriteringer

I universitetets strategi er der 5 felter under dette punkt:

• Forskningsmiljø
• Studiemiljø
• Internationalisering
• Kompetenceudvikling
• Profilering

Også her er fakultetets strategi selektiv og koncentrerer sig om udvalgte områder.

Studiemiljø

Universitetet vil være landets bedste uddannelsesby. Vi skal gøre hvad vi kan for at den del af studiemiljøet vi har indflydelse på, er så godt som muligt. Vi arbejder alle­re­de nu på BA-uddannelserne med modtagelsen af nye studerende, etablering af læsegrupper og andre undervisningsformer med fokus på studiemiljøet. I de kommende år vil vi i højere grad fokusere på kandidatuddannelserne, specielt hvordan man kan forbedre studiemiljøet på kandidatuddannelserne.

Vi arbejder ligeledes for at etablere gode fysiske rammer for studiemiljøet. Som en del af det vil vi arbejde for flere rum med mulighed for gruppe- og projektarbejde, samt, om muligt, tilbud om et semesters arbejdsplads til alle specialestuderende.

Den kommende studiemiljøvurdering kan forhåbentlig give os nye indfaldsvinkler til at arbejde med studiemiljø. Men uanset det kan vi formentlig forbedre studie­mil­jø­et gennem mere systematisk at basere os på undervisningsformer som indebærer højere grad af samarbejde mellem de studerende.

Målsætning :

• Bedre studiemiljø på kandidatuddannelser med stor valgfrihed
• Flere gruppe- og projekt- og specialearbejdspladser

Internationalisering

Universitetet vil markere sig som et førende, åbent og internationalt universitet og integrere internationalisering i alle sine aktiviteter og styrke udvekslingen af studerende og medarbejdere.

Vi vil medvirke til opfyldelse af målet ved at konsolidere den hidtidige store satsning på internationalisering af uddannelserne ved at fastholde de internationale kursus- og uddannelsestilbud til internationale stu­de­rende og ved at fastholde arbejdet for at fremme vore egne studerendes inter­na­tionale udvekslingsophold. Der vil ske en ekspansion af de engelsksprogede tilbud ved at tilbyde kandidatuddannelser, kurser eller sommerskoler indenfor nye humanistiske områder.  Kræfterne bør i særlig grad være samlet om udvikling af faste engelsksprogede kurser på særligt efterspurgte områder, eventuelt en ny kandidat- hhv. Erasmus Mundus-uddannelse og ikke mindst om ud­vik­lingen af engelsksprogede sommerskoler.

Vi vil sætte ind med en systematisk, målrettet informationsindsats om vore tilbud til såvel danske som internationale udvekslingsstuderende, og i øvrigt forenkle og understøtte vore egne studerendes muligheder for at rejse ud i et eller to semestre. Det vil endvidere være af værdi at fortsætte arbejdet med at udvikle faste, stærke partnerskaber med udvalgte internationale samarbejdspartnere.

En særlig indsats bør udfoldes for at informere potentielle internationale studerende om mulighederne for at blive optaget på vore engelsksprogede kandidat­uddan­nel­ser, og om det springbræt som de udgør for at søge 4-årigt ph.d.-stipendium. Ind­sat­sen på dette område må ses i sammenhæng med udviklingen af eliteuddannelser. Der må således arbejdes på at kvalitetssikre de internationale kandidattilbud i for­hold til de mangeartede kvalifikationer, som indskrevne og gæstestuderende kom­mer med.

Mange faglige miljøer har forskerkontakter på universiteter i udlandet. Vi skal blive bedre til at udnytte det til dels at udvikle nye internationale uddannelses­til­bud, dels at tiltrække flere internationale studerende.

Målsætning :

• Konsolidering af de international tilbud
• Gradvis ekspansion med udvikling af udvalgte områder og tilbud
• Tiltrækning af flere internationale studerende og lærere

Arbejdsmiljø og kompetenceudvikling

Universitetet vil konkurrere om de bedste medarbejdere og have strategiske kompetenceudviklingsprogrammer for alle medarbejdergrupper.

På Det Humanistiske Fakultet er vi i færd med at udvikle en politik herfor. Som et første led har vi vedtaget en politik for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer og skitseret en politik for udvikling af ledelseskompetencer hos institut- og studieledere. I løbet af perioden vil vi vedtage andre for andre grupper af medarbejdere. Alle politikker vil være understøttet af en række kursustilbud.

Når vi har valgt at begynde med de pædagogiske kompetencer har det flere årsager. Dels er undervisning et kerneområde, dels er det et af de områder der politisk er under pres, og dels, og især, er det et område Fakultetet med Center for Undervisningsudvikling er særlig kompetent indenfor. Under indtryk af den stadig stigende arbejdsbyrde og den pressede økonomi er det desuden nødvendigt at udnytte undervisningsressourcerne bedre. Et potentiale ligger i revision af rollerne mellem underviser og stu­de­rende, således at underviserne ud over at formidle faglig viden i højere grad også tilrettelægge læreprocesser for de studerende. Vi vil således fortsat udvikle under­vis­nings­for­mer­ne, f.eks. i forbindelse med anvendelse af instruktorer og en mere systematisk anvendelsen af postdoc’er. Begge dele skal bidrage til at reducere undervisningsbyrden i form af direkte konfrontationstimer for VIP'erne. Center for Undervisningsudvikling spiller en central rolle i dette arbejde ved at tilbyde udviklingsprojekter og kurser til VIP-medarbejdere.

Mere generelt kan man sige at anerkendelse af pædagogisk-didaktiske refleksioner over faget og fagligheden skal styrkes, så det bliver en naturlig del af en medarbejders kompetenceudvikling

Der er på landsplan ved at ske en reorganisering og gentænkning af den pædagogiske uddannelse af lærerne på alle de fire ungdomsuddannelser. Vi ønsker at blive en central aktør i at udvikle og tilbyde en sådan pædagogisk-didaktisk uddannelse.

Målsætning :

• Yderligere udvikling af undervisnings- og læringsformerne
• Styrkelse af de pædagogisk-didaktiske refleksioner og kompetencer hos underviserne
• Blive en central aktør på markedet for pædagogisk uddannelse af lærere på ungdomsuddannelserne

Profilering

Basis for al profilering er kvaliteten af fakultetets kerneydelser.

Hertil kommer særlige profileringsaktiviteter, der skal bidrage til at styrke Aarhus Universitets brand og til at synliggøre værdien af humanistisk forskning, uddannelse og vidensudveksling og af Det Humanistiske Fakultets kvalitet som arbejdsplads – for kommende studerende, forskere og andre medarbejdere. Desuden skal profileringen være med til at markere universitetets position såvel regionalt som nationalt og internationalt.

Profileringsaktiviteter skal afspejle en troværdighed og kvalitet passende for et universitet, og interne og eksterne budskaber skal være synkrone.

Der vil blive taget strategiske profileringsinitiativer i forbindelse med forskningsformidling (se afsnittet ”Formidling”) og vidensdeling (se afsnittet ”Samarbejde med eksterne partnere om vidensdeling”).

Målsætninger :

• At profilering bliver en integreret del af fakultetets sædvanlige virksomhed
• Fakultetet vil være kendt som et inspirerende og pålideligt formidlingscentrum

Dekanatet