Strategien for Det Naturvidenskabelige Fakultet
Aarhus Universitet har vedtaget en strategi for universitetets aktiviteter i perioden 2008-2012. Det Naturvidenskabelige Fakultet har taget udgangspunkt i denne strategi og valgt at udfolde de kerneaktiviter, de støttefunktioner og prioriteringer, hvor fakultetet kan bidrage væsentligt eller spiller en særlig rolle.
Det vedlagte udkast til strategi for Det Naturvidenskabelige Fakultet skal derfor opfattes som et supplement til den overordnede strategi. Udkastet er blevet udarbejdet i dialog mellem dekanen, institutledere, studieledere, fakultetssekretariat og udvalgte personer. Endvidere er udkastet blevet drøftet i Akademisk Råd.
Den videre proces vil komme til at foregå på fakultetets institutter, der med udgangspunkt i fakultetsstrategien vil sætte fokus på de områder, hvor de kan bidrage væsentligt. Når bidragene fra fakultetets institutter foreligger i begyndelsen af 2008, vil alle bidrag blive indarbejdet i en samlet strategi for fakultetet.
For hver af universitetsstrategiens fire kerneaktiviteter
- Fremragende forskning
- Fokuseret forskertalentudvikling
- Inspirerende rådgivning og videnudveksling
- Uddannelse og formidling i verdensklasse
er fakultetets strategi beskrevet og inddelt i følgende punkter:
- Status (hvor er vi?)
- Målsætning (hvor vil vi hen?)
- Handlingsplan (hvordan opnår vi det?)
- Målepunkter (hvordan måler vi, at vi har nået det?)
Endvidere er perspektiverne ved forsknings- og uddannelsesmæssig samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere opridset.
Indhold
- Fremragende forskning
- Fokuseret forskertalentudvikling
- Inspirerende rådgivning og videnudveksling
- Uddannelser og formidling i verdensklasse
- Intern støtte
- Prioriteringer
- Fusionen
- Samarbejder i øvrigt
Fremragende forskning
Status
- Forskningen ved fakultetet spænder over hele den naturvidenskabelige bredde, og ved hovedparten af fakultetets fagområder foregår der forskning på højeste internationale niveau.
- Målt på citationer er forskningskvaliteten excellent – iflg. THES endog i Top10 i verden uden for USA.
- Fakultetet er vært for 9 af Danmarks Grundforskningsfonds i alt 37 forskningscentre.
Målsætning
- Fastholde den fulde naturvidenskabelige bredde og sikre verdensklasseforskning inden for alle fakultetets fagområder.
- Styrke den teoretiske grundforskning.
- Etablere og styrke forskningen inden for samfundsmæssigt særligt relevante naturvidenskabelige emner.
- Etablere teknisk-videnskabelig forskning på højt niveau inden for udvalgte områder med tilknytning til naturvidenskab.
Handlingsplan
- Indføre en aktiv rekrutteringspolitik (søgekomiteer o.l.), som kan identificere egnede internationale kandidater til videnskabelige stillinger.
- Videreudvikle fakultetets økonomiske samspil med eksterne parter omkring faglige nyskabelser.
- Konsolidere og styrke væsentlige interdisciplinære områder, herunder nanoscience, molekylær medicin, matematisk økonomi, teoretisk naturvidenskab, biogeoscience, iScience.
Målepunkter
- Generationsskiftet er karakteriseret ved et “højt bundniveau”, kombineret med tiltrækning af både danske og udenlandske “stjerner”.
- Fakultetets videnskabelige position, målt ved citationer o.l., er mindst på niveau med 2007.
- I den faste videnskabelige stab er
- ca. 30% professorer
- ca. 20% udlændinge
- andelen af kvinder øget væsentligt
Fokuseret forskertalentudvikling
Kommentar
- Sammenlignet med internationale forhold er der ved fakultetet mange kandidatstuderende og få ph.d.-studerende.
- Fakultetet ønsker at identificere forskertalenter så tidligt som muligt og tilbyde dem systematisk talentudvikling.
- Fakultetet betragter forskertalentudviklingsprocessen som startende efter bachelorniveauet og sluttende efter en eller flere postdoc perioder.
Status
- Fakultetet har 1250 kandidatstuderende og 350 ph.d.-studerende; der færdiggøres 350 kandidater og 75 ph.d.er pr. år. Fakultetet har 175 postdoc.er, heraf halvdelen med international baggrund.
- Fakultetet har organiseret sin forskeruddannelse i 18 “graduate fields” inden for rammerne af Aarhus Gra-duate School of Science (AGSoS).
- Fakultetet har i mere end 15 år haft succes med primært at optage studerende til forskeruddannelse efter 4+4 modellen.
Målsætning
- Sikre at ph.d.-kvaliteten i fakultetets ”graduate fields” kan måle sig med de bedste i verden.
- Øge antallet af ph.d.-studerende samt andelen af udenlandske ph.d.-studerende.
- Udbygge det nuværende ph.d.-system til et fleksibelt og velfungerende talentudviklingssystem med indgange på forskellige niveauer, startende med en bachelorgrad.
Handlingsplan
- Etablere en eksplicit talentudviklingsstrategi i de stærke forskningsmiljøer.
- Etablere et “honours”-system, der kan motivere og udfordre de dygtigste studenter.
- Styrke talentrekrutteringen (evt. i samarbejde med andre) med primært sigte på Asien, Latinamerika, Rusland og Østeuropa.
- Styrke og understøtte kontakten til aftagermarkedet.
Målepunkter
Sammenlignet med 2007
- har dobbelt så mange af fakultetets ph.d.er i 2012 deres bachelorgrad fra et andet universitet, heraf mindst halvdelen fra udlandet.
- er antallet af færdiguddannede ph.d.er øget med mindst 75%.
- fortsætter en større andel af de færdige ph.d.er som postdoc.er ved internationale topuniversiteter.
Inspirerende rådgivning og videnudveksling
Status
- Fakultetet har X samarbejdsaftaler med erhvervslivet; Y samfinansierede ph.d.-stipendier med erhvervslivet (1/3-1/3-1/3); samt 6 højteknologifond-projekter – den samlede værdi er Z Mkr.
- Datalogisk Institut er den centrale spiller i innovationsmiljøet på Katrinebjerg, og iNano lægger også betydelig vægt på innovation.
- Der indberettes W opdagelser fra fakultetet pr. år.
Målsætning
- Styrke inddragelsen af innovations- og tech-trans-perspektiver i fakultetets aktiviteter.
- Øge samarbejdet med forskningsparate virksomheder.
- Sikre professionalisering af processen fra science til teknologi (via proof-of-concept, IP-beskyttelse, forretningsplan etc.).
- Sikre at fakultetets kompetencer er til rådighed for myndighedsrådgivningen ved AU.
Handlingsplan
- Udvide “matchmaking- og projekthotel-modellen” fra IT-området (hvor eksterne samarbejdspartnere fysisk integreres i de faglige miljøer) til andre områder.
- Etablere en proof-of-concept pulje.
- Indgå aftaler med DJF, DMU og DPU om “underleverancer” til myndighedsbetjening.
Målepunkter
Sammenlignet med 2007 er
- antallet af licensaftaler øget med X
- antallet af “virksomme” patenter øget med Y%
- værdien af samarbejdsaftaler, samfinansierede stipendier, højteknolgifondsprojekter mv. øget med Z%
- antallet af spin-off virksomheder forøget med W
- der etableret projekthoteller for nanoscience, energi, vandmiljø og sport/idræt
Uddannelser og formidling i verdensklasse
Status
- Fakultetets uddannelsestilbud omfatter hele den naturvidenskabelige bredde (13 bachelor- og 17 kandidatuddannelser), hvortil kommer seks civilingeniøruddannelser.
- Fakultetet har gennem de sidste fem år øget optaget til sine bacheloruddannelser med ca. 45% (fra 543 til 804) og sin STÅ-produktion med ca. 20% (fra 1795 til 2150).
- Fakultetet har en omfattende og meget bredspektret formidlingsaktivitet rettet mod borgerne.
Målsætning
- Yde et væsentligt bidrag til at sikre tilstrækkeligt mange , tilstrækkeligt veluddannede natur- og ingeniørvidenskabelige dimittender til at opfylde samfundets behov .
- Medvirke til at sikre en bred anerkendelse af, at naturvidenskab og den naturvidenskabelige metode anerkendes som et bærende kulturelement og som en selvfølgelig del af almen dannelse.
Handlingsplan
- Styrke bestræbelserne på øget rekruttering til fakultetets bacheloruddannelser under opretholdelse af en fagligt balanceret studenterprofil.
- Styrke grundfagene i bacheloruddannelserne.
- Profilere og styrke kandidatuddannelserne, herunder især gymnasielæreruddannelserne.
- Deltage i forskningsbaseret læreruddannelse.
- Konsolidere formidlingsaktiviteterne mod primært folkeskole, gymnasieskole og borgerne.
Målepunkter
- I 2012 optages der mindst 900 studerende til fakultetets bacheloruddannelser.
- På trods af et stigende optag er det egentlige frafald på bacheloruddannelserne ikke steget i forhold til 2007-niveau.
- I samarbejde med først og fremmest IHA er civilingeniør-uddannelserne konsolideret, kvalitativt og kvantitativt.
Intern støtte
- Ledelse, støtte og service, Faciliteter og infrastruktur samt Kvalitetssikring
Status
- Fakultetet har en stor og velkvalificeret TAP-stab, som sikrer et højt teknisk og administrativt niveau til støtte for forskning og uddannelse.
- Fakultetet råder over 110.000 m 2 i det sydvestlige hjørne af Universitetsparken, på Katrinebjerg og på Frederiksbjerg, og er generelt velforsynet med forsknings- og undervisningsfaciliteter.
- Fakultetet har kun få formelt nedskrevne procedurer for kvalitetssikring, men uddannelserne og forsknings-produktiviteten overvåges løbende.
Målsætning
- Sikre at TAP-stabens kompetencer er på højeste niveau, såvel administrativt som teknologisk.
- Etablere et koncept for varetagelse af fælles universitets-funktioner i samarbejde med den centrale administration.
- Styrke ledelsesfunktionerne ved fakultetet under respekt for forskningsfriheden og initiativforpligtelsen på alle niveauer.
- Synliggøre og videreudvikle kvalitetssikringsmekanismerne i alle fakultetets forhold.
Handlingsplan
- Gennemføre videreuddannelse af TAP-staben med henblik på nødvendig omstilling.
- Opføre “Nanohuset”; samle geologi omkring “Kunst-museet”; samle IT-ingeniøruddannelserne på Katrinebjerg og fastlægge den fremtidige placering af øvrige ingeniøruddannelser; overtage forskerparken på Gustav Wieds Vej til brug for molekylær biologi og projekthotel.
- Effektivisere de administrative arbejdsgange mellem institut-, fakultets- og centralniveau.
Målepunkter
- Alle fakultetets uddannelser er akkrediterede.
- Det nødvendige antal m 2 til fakultetets aktiviteter er til rådighed – ca. 1 m 2 pr. 9.000 kr. i omsætning.
- Dobbeltadministration mellem centralt og decentrale niveauer er stærkt reduceret.
- Der findes nedskrevne procedurer for kvalitetssikring omkring fakultetets kerneydelser og centrale administrative processer.
Prioriteringer
- Forskningsmiljø, Studiemiljø, Internationalisering, Kompetenceudvikling samt Profilering
Status
- Fakultetet har et attraktivt forskningsmiljø, og de studerende er godt tilfredse med studiemiljøet.
- Fakultetet har hvert år besøg af mindst 300 udenlandske forskere (i mindst en uge), og ca. 3/4 af fakultetets ph.d.-studerende gennemfører et længerevarende udlandsophold under studiet.
- På alle kandidatuddannelser er undervisningssproget engelsk (med mindre alle tilstedeværende taler og forstår dansk).
Målsætning
- Styrke fakultetets “brand”, nationalt og internationalt.
- Forbedre det fysiske studiemiljø, især mht. Læsepladser og på laboratorie- og IT-området.
- Øge den internationale mobilitet blandt fakultetets studerende og fastansatte videnskabelige stab.
- Øge andelen af internationale kandidat- og ph.d.-studerende.
Handlingsplan
- Fakultetet dækkes af trådløst netværk overalt, og det forudsættes, at alle studerende er i besiddelse af en bærbar computer.
- Der etableres en “sabbatical ordning”, som tager sigte på at kvarterstrukturen udnyttes til at opnå lange undervisningsfri perioder.
- Der etableres en støtte-enhed til mobilitet for medarbejdere og studenter.
- Den internationale markedsføring af fakultetets kandidat og ph.d.-uddannelser intensiveres og der etableres målrettede rekrutteringsaktiviteter.
Målepunkter
- I 2012 har 20% af den fastansatte videnskabelige stab været på et længerevarende udlandsophold inden for de seneste 10 år.
- Mobiliteten blandt de studerende er øget med 50%.
- Tilfredsheden med fakultetets fysiske faciliteter er i top – målt ved jævnlige systematiske undersøgelser.
Fusionen
Perspektiver
- Fusionen giver samarbejdsmuligheder med de nye partnere
- Med DJF omkring fødevarer, energi, bioinformatik samt jordbrugs- og ingeniøruddannelser.
- Med DMU omkring klima og havforskning.
- Med DPU omkring naturfagsdidaktik og læreruddannelser.
- Med ABS omkring logistik- og IT-uddannelser.
Samarbejder i øvrigt
Perspektiver
- Molekylær medicin med SUND
- Bachelor- og kandidatuddannelse er på plads
- Emnet er et “ph.d.-field” hos både SUND og NAT
- Der er behov for “et ryk” på forskningssiden
- Ingeniøruddannelser med IHA og DJF
- AGSE er på plads, og der forventes ansat fem nye professorer og evt. en ny leder primo 08
- Profilen omfatter de klassiske ingeniørdiscipliner
- Bioinformatik med SUND
- Der findes en kandidatuddannelse, som bør styrkes
- Perspektiverne for en stærk stab er gode
- Quantitative Finance med SAM
- Det i efteråret 07 gennemførte internationale review følges op – fagområdet har potentiale til at blive en international styrkeposition ved AU
- Der etableres et fælles uddannelsesudvalg mellem IMF og ØI
- Nanomedicin med SUND
- Betydeligt samarbejde omkring infrastruktur
- IT med ASB
- Den nye IT-bacheloruddannelse indeholder et spor inden for forretningsforståelse




