Strategien for Det Teologiske Fakultet
Det Teologiske Fakultet i Århus er Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk sprog og islamstudier. Fakultetets kerneaktiviteter er forskning, uddannelse, forskertalentudvikling og videnudveksling. I forlængelse af Aarhus Universitets overordnede strategiarbejde har fakultetets ledelse i en proces med involvering af medarbejdere og studerende udarbejdet denne strategi.
Formål med strategien
Strategien skal:
- Understøtte Aarhus Universitets strategi 2008-2012, dvs. sikre, at fakultetet bidrager til universitetets kerneaktiviteter inden for forskning, uddannelse, forskertalentudvikling og videnudveksling.
- Bidrage til klarhed om mål, prioriteringer og opgaver blandt medarbejdere og studerende.
- Tydeliggøre profil og aktiviteter i forhold til omverden og interessenter.
- Sikre at fakultetet opfylder sin del af udviklingskontrakten med Videnskabsministeriet (p.t. 2008-2010).
Udfordringer
Det Teologiske Fakultet har gennem flere år oplevet stagnerende eller svagt vigende økonomiske rammer i den ordinære drift (dvs. eksklusiv eksterne bevillinger). Årsagen er først og fremmest, at bevillingerne til uddannelse og forskning er reduceret, selv om fakultetet har opretholdt aktivitetsniveauet. Denne udvikling skal vendes i strategiperioden, for at fakultetet kan løfte nye opgaver og give et betydeligt bidrag til ny forskning og attraktive uddannelser. Derfor skal der ske vækst på mindst tre områder:
- Uddannelsesbevillinger (STÅ-indtægter)
- Efter- og videreuddannelse
- Konkurrenceudsatte forskningsmidler
Styrkeområder
Sammensætningen af uddannelser og faglige discipliner ved fakultetet er et væsentligt aktiv. Det skaber et betydeligt volumen og særdeles gode muligheder for tværgående forskning og undervisning på grundlag af relevante metoder og teorier samt et bredt spektrum af religiøs empiri.
Det Teologiske Fakultets fagvifte bidrager til Aarhus Universitets bredde, kvalitet og mangfoldighed. Det sker gennem engagement, dygtighed og originalitet, under respekt for videnskabelig forskningsfrihed og sandhedssøgen. Herved imødekommes samfundets og centrale aftageres behov for viden og højt kvalificerede kandidater, hvad enten det drejer sig om folkekirken, gymnasieskolen eller det øvrige arbejdsmarked. Fakultetet efterstræber balance mellem fagenes internationale akademiske standarder og samfundets forventninger til medarbejdernes og færdiguddannedes viden og kompetencer.
Overordnede målsætninger
- Fakultetet skal være førende på internationalt niveau inden for udvalgte forskningsfelter.
- Fakultetet skal intensivere tværgående og tværfaglige initiativer inden for forskning i teologi og religion ved Aarhus Universitet.
- Der skal ske en markant udvikling af uddannelserne med henblik på øget effektivitet og fleksibilitet.
- Fakultetet skal være karakteriseret ved åbenhed, mangfoldighed og effektivitet gennem den bedst mulige udnyttelse af fælles tid og ressourcer.
Indhold
- 1. Kerneaktivitet: Forskning
- 2. Kerneaktivitet: Uddannelse
- 3. Kerneaktivitet: Forskertalentudvikling
- 4. Kerneaktivitet: Videnudveksling
1. Kerneaktivitet: Forskning
Det Teologiske Fakultet har gennem de senere år ført en aktiv forskningspolitik med et dobbelt sigte: at tiltrække flere internationalt anerkendte forskere og at skabe stærke og velfungerende forskningsmiljøer bl.a. gennem støtte til udvalgte satsningsområder. På begge områder er vi nået langt. For forskerne er arbejde i fakultets- eller institutionstværgående grupper og netværk naturligt, og i stigende grad udnyttes de synergier, der ligger i fakultetets faglige sammensætning. Internationale kontakter er blevet styrket, ikke kun via ansættelser, men også gennem netværk, konferencer og udnævnelse af adjungerede professorer. Det årlige antal forskningspublikationer ligger på et højt niveau. Fakultetet står derfor godt rustet til at gennemføre en fortsat internationalisering af forskningen, samtidig med at den nationale styrkeposition udbygges.
Indsatsområder
Bredde og dybde
- Forskning sker bredt inden for fagrækken med henblik på sammenhæng mellem forskning og uddannelse samt med henblik på faglig regeneration.
- I kraft af den særlige faglige sammensætning spænder forskningen over såvel historiske og empiriske undersøgelser som refleksive og normative teoridannelser.
- Teoriudvikling prioriteres med henblik på faglige nybrud.
Ambitioner og finansiering
- Mindst én forskergruppe opnår status som et Grundforskningscenter eller tilsvarende.
- Omfanget af eksterne forskningsmidler øges yderligere gennem høj konkurrencedygtighed.
- Mindst én forskergruppe fx inden for fokusområdet ”Religion som normsætter” har prioriterede vilkår efter 2008.
- Fakultetets filologiske kompetencer og forskning i antikkens virkningshistorie giver et væsentligt bidrag til antikfagområdet ved Aarhus Universitet.
Publicering og internationalisering
- Forskningen publiceres via attraktive forlag og tidsskrifter med henblik på størst mulig udbredelse og gennemslagskraft.
- Forskning skal publiceres i såvel dansk som udenlandsk sammenhæng; andelen af internationale forskningspublikationer forøges.
- Den internationale rekruttering af videnskabeligt personale fastholdes på et højt niveau, ligesom udenlandske gæsteforskere på længerevarende ophold indgår i den løbende planlægning.
- Forskermobilitet styrkes gennem aktiv støtte til længerevarende udlandsophold.
2. Kerneaktivitet: Uddannelse
Det Teologiske Fakultet udbyder p.t. tre hoveduddannelser: teologi, religionsvidenskab samt arabisk og islamstudier. Teologi har i de senere år haft et vigende ansøgertal, mens der er god søgning til de øvrige uddannelser. Hertil kommer side- og suppleringsfag samt efter- og videreuddannelse, hvor der hvert år udbydes moduler/discipliner. Uddannelsernes studieordninger har gennemgået betydelige ændringer bl.a. med tilføjelse af kompetencebeskrivelser og læringsmål. Uddannelsernes kvalitet følges løbende via evalueringer og censorformandskabets rapporter. Fakultetet har et stærkt studiemiljø bl.a. takket være de gode fysiske rammer med veludstyrede lokaler og et velfungerende bibliotek med mange læsepladser. En meget høj andel af undervisningen varetages af fastansatte forskere og undervisere. Der indhentes for tiden erfaringer med ’årgangsteams’, hvor undervisere på samme semester mødes og udveksler informationer om og erfaringer med undervisningen.
Indsatsområder
Rekruttering og konkurrence
- Uddannelserne skal være klart konkurrencedygtige med vægt på
- kvalitet
- undervisningsformer
- studiemiljø
- tilknytning til forskermiljøer
- muligheder for overgang til ph.d.-forløb.
- I 2008 iværksættes en markant og konkret plan for rekruttering til fakultetets uddannelser, herunder en vækstorienteret udviklingsplan for efter- og videreuddannelsesområdet.
- Uddannelserne udvikles til stadighed sammen med eksternt råd, censorer og centrale aftagerrepræsentanter.
- Uddannelserne har de klare, relevante og anerkendte profiler, der kendetegner attraktive og velfungerende uddannelser på et bredt arbejdsmarked.
Udvikling og ambitioner
- Undervisningsformerne og læringsmaterialerne nytænkes og udvikles med henblik på styrket rekruttering, forbedret gennemførsel og bedst muligt læringsudbytte.
- Spørgsmål om grendeling og eliteuddannelser afklares i dialog med aftagere, censorer og fagmiljøer.
- Nye uddannelser, herunder især kortere forløb og moduler, skal være attraktive for studerende ved andre fag og dermed bidrage til fleksibilitet og tværgående uddannelser.
- Studentermobilitet styrkes gennem bredt udbud af engelsksprogede kurser og øget vejledning.
3.Kerneaktivitet: Forskertalentudvikling
Forskertalentudviklingen sker inden for rammerne af ’Ph.d.-skolen i Teologi og Religionsvidenskab’. Skolen, som i 2007 har 33 ph.d.-studerende, er organiseret med et ph.d.-udvalg og en bestyrelse med eksterne repræsentanter. En femårig bevilling fra Forskningsstyrelsen finansierer kurser i ph.d.-vejledning og løbende kvalitetsudvikling samt evaluering af alle aktiviteter. Med henblik på at styrke uddannelsesmiljøet er der sket en fysisk samling af alle ph.d.-studerende. I løbet af 2007 er den nye 4+4-ordning blevet implementeret sammen med et fast kursusprogram, der udgør rygraden i kursusudbuddet og giver skolen identitet og de ph.d.-studerende generelle, akademiske kompetencer. Skolen er karakteriseret ved høj intern og ekstern anerkendelse samt tradition for gennemførelse på normeret tid.
Indsatsområder
Rekruttering, volumen og arbejdsmarked
- Ph.d.-skolen får vækst i antallet af ph.d.-studerende gennem samfinansiering med eksterne parter og ErhvervsPhD-ordningen.
- Målet er at øge den eksterne og internationale rekruttering og samtidig få et større volumen gennem den ph.d.-ordning, der bedst tiltrækker højt kvalificerede ansøgere.
- Dialogen med arbejdsmarkedet forstærkes.
- Fakultetet etablerer i 2008 et postdoc-program for de bedste ph.d.er.
Kvalitetssikring og internationalisering
- Det internationalt høje niveau i skolens faglige indhold (kurser og vejledning) og de ph.d.-studerendes forskningskvalitet fastholdes dels ved bedømmelsen af afhandlingen, hvor de bedste, internationale fagfolk deltager, dels gennem løbende evalueringer og opfølgning derpå.
- Ph.d.-afhandlinger skrives på engelsk, med mindre særlige forhold tilsiger brug af dansk eller et andet sprog.
- Alle studerende gennemfører længerevarende udlandsophold og/eller deltager i internationale konferencer.
Vejledning, kurser og gennemførelse
- Ph.d.-studerende samarbejder aktivt med en vejleder og et forskningsmiljø om forskning og undervisning.
- Gennemførelsesprocenten på normeret tid bør være over 90%.
- Mobilitet og tværfaglighed styrkes gennem samarbejde om kurser, bl.a. i ’Nordic Network for Doctoral Training in Theology and Religion’.
- Kurser skal i alle relevante tilfælde have en international dimension, typisk ved deltagelse af udenlandske forskere.
4. Kerneaktivitet: Videnudveksling
Det Teologiske Fakultet har en stærk tradition for at dele viden og kompetencer med omverdenen. Siden oprettelsen i 1942 har teologiske lærere holdt utallige foredrag i såvel folkelig som kirkelig sammenhæng. I de senere år er også de religionsvidenskabelige kolleger blevet stærkt efterspurgte, bl.a. kontaktes de ofte af medierne. Mange undervisere er aktive på efter- og videreuddannelse bl.a. gennem en samarbejdsaftale med Teologisk Pædagogisk Center og i Folkeuniversitetets regi. Hertil kommer deltagelse i den løbende kultur- og samfundsdebat, hvor fakultetet også jævnligt indbyder offentligheden til faglige arrangementer. Mere end 40% af det samlede antal publikationer har en formidlende og/eller debatterende karakter. Engagementet i videnudveksling manifesterer sig således både i tale og skrift og bidrager væsentligt til synligheden i det omgivende samfund og blandt centrale aftagerinstitutioner, herunder gennem udgivelse af fakultetets Årsskrift . Ambitionen er at opretholde det høje niveau for faglig formidling og videnudveksling.
Indsatsen inden for efter- og videreuddannelse er behandlet under kerneaktiviteten ’Uddannelse’.
Indsatsområder
- Fakultetet systematiserer udgivelse af en række formidlingsbøger med emner af aktuel og bred interesse.
- ’Find en forsker’ og lignende initiativer udbygges med henblik på synlighed og kvalificeret rådgivning.
- Fakultetet synliggør en foredragsportal på internettet.
- Fakultetet bidrager aktivt til Folkeuniversitetets status som en attraktiv platform for formidling.
- Medarbejdere bidrager til den folkelige og kirkelige foredrags- og oplysningsvirksomhed samt tager aktivt del i samfunds-, kultur- og religionsdebatten.
- Seminarer og konferencer tiltrækker også den akademisk interesserede offentlighed.
Initiativer og projekter i Aarhus Universitets strategi 2008-2012
Aarhus Universitets strategi 2008-2012 opstiller en række mål og standarder inden for kerneaktiviteterne forskning, uddannelse, forskertalentudvikling og videnudveksling, som Det Teologiske Fakultets strategi bidrager til at realisere. Desuden angiver den overordnede strategi flere initiativer og projekter, som det samlede Aarhus Universitet vil gennemføre i de kommende år. Det omfatter bl.a.:
- Forskningsstøtteenhed med henblik på en effektiv og professionel bistand fx ved ansøgninger om eksterne midler.
- Administrationsudvikling, herunder servicemål for alle væsentlige administrative og tekniske områder samt nytænkning af den teknisk-administrative organisation med henblik på en vurdering af relevansen af nuværende og fremtidige administrative rutiner og opgaver.
- It-strategi med fælles løsninger inden for studieadministrativt system, økonomisystem, it-kommunikationsplatform, løn- og personalesystemer samt system til håndtering af indkøbsaftaler.
- Biblioteksfaciliteter, der udvikles gennem handlings- og investeringsplan.
- Kvalitetssikringssystemer i forbindelse med enhver aktivitet og systemudvikling, herunder dokumentation af kvalitetsstandarder og synlige kvalitetskriterier.
- Studiemiljø og studievejledning med vægt på de fysiske rammer, modernisering af studievejledningen, studieevalueringer, aftagerkontakt og studiemiljøundersøgelser.
- Servicepakker til udenlandske studerende og forskere med bl.a. fælles interkulturelt kompetencecenter.
- HR-organisation og udvikling af arbejdsmiljø og incitamentsystemer, der sikrer motivation, arbejdsglæde og fornyelse.
- Efteruddannelsesprogrammer, der sikrer medarbejderes videreudvikling af kompetencer.
- Kommunikationsstrategi med branding som central opgave samt udarbejdelse af nyt designprogram og styrkelse af medieprofilen.
Effekten af disse initiativer vil også gavne Det Teologiske Fakultet, men de behandles ikke yderligere i dette strategidokument, da de befinder sig på det overordnede universitetsniveau.
Udmøntning af strategien
Strategien integreres gennem handlingsplaner i medarbejdernes løsning af opgaverne, hvad enten det drejer sig om videnskabeligt arbejde, undervisning eller administrative funktioner. Derved sikres en klar sammenhæng mellem ledelsens beslutninger og de opstillede målsætninger.
Alle medarbejdere skal bidrage til at realisere strategiens mål. Ansvaret for strategiens vej fra mål og planer til virkelighed ligger hos dekanatet under inddragelse af afdelings- og studieledere. En gang om året vil akademisk råd drøfte status for strategien.