Om Aarhus Universitet

Et universitet i blandt den internationale elite
Aarhus Universitet er i blandt top 100 af de bedste universiteter i verden. Det blev grundlagt i 1928 og har lang tradition for at udbyde bred og internationalt anerkendt research og uddannelse.
Universitetets studiemiljø er fokuseret omkring et flot campus i Aarhus’ bymidte, og universitetet spiller en afgørende – og essentiel – rolle i byens centrum. Den brede vifte af studenterfaciliteter på campus og et væld af sociale og akademiske aktiviteter bidrager til et unikt studiemiljø på Aarhus Universitet.
Det er et levende og moderne universitet, som samarbejder med erhvervslivet, kulturelle centre og andre universiteter over hele verden.
Universitetets målsætning er at fastholde og øge et højt niveau inden for både forskning og uddannelse, hvilket har placeret universitetet blandt den internationale elite.
Siden universitetets grundlæggelse har det givet det danske og internationale samfund mere end 130.000 dimittender og sat et særligt præg på Aarhus by, på Danmark og på det internationale forskningsmiljø.
Aarhus Universitet er de seneste år gået frem på de vigtigste internationale universitetsranglister. Blandt mere end 17.000 universiteter på verdensplan er universitetet i top 100 på flere indflydelsesrige ranglister. En høj placering giver et forspring i den internationale kamp om at tiltrække og engagere de bedste studerende, forskere og samarbejdspartnere.
| QS World University Ranking | 89 (2012) |
| ARWU - Shanghai | 86 (2012) |
| Leiden - Crown Indicator | 51 (2011) |
| HEEACT - Taiwan | 82 (2012) |
| Times Higher Education World University Ranking | 116 (2012) |
Læs mere om rankings her.
Aarhus Universitet er tildelt et ECTS label. Dette betyder, at universitetet er belønnet for at støtte de studerendes mobilitet, og fordi at universitetet opfylder alle kravene fra The Bologna Process i forhold til dokumentation, procedurer for meritoverførsel, gennemsigtighed og sammenlignelighed i uddannelsessystemerne.
Aarhus er en dynamisk universitetsby, der byder på mange kulturelle oplevelser.




