Aarhus Universitets segl

Studerende fra andre danske universiteter

Hvis du er i gang med en hel uddannelse på et af de andre danske universiteter og vil tage et AU Summer University som meritfag skal du søge om optagelse på AU Summer University kurser gennem vores online ansøgningsmodul. 

Du kan søge fagene fra d. 15 januar til og med d. 1 april 2019 og igen fra d.1-5 maj. 

For at kunne tage et fag på AU Summer University som gæstestuderende fra et andet dansk universitet skal du være opmærksom på at:

  • Du skal være indskrevet på et studie på et andet dansk universitet, mens AU Summer University finder sted.
  • Du skal kunne få kurserne meritoverført til dit studieforløb på dit eget universitet, 
  • Hvis du ansøger om AU Summer University kurser på kandidatniveau skal du have en relevant bacheloruddannelse (eller minimum 180 ECTS i dit studieprogram)

Påkrævede dokumenter til din ansøgning

For at kunne ansøge om fag på AU Summer University skal du uploade følgende til din online ansøgning: 

  • En forhåndsgodkendelse fra dit studienævn, som dokumenterer, at du kan overføre merit fra AU Summer University kurset til dit nuværende studieprogram.
  • Hvis du søger om optagelse på AU Summer University på kandidatniveau skal du uploade dit bachelorbevis med en oversigt over de fag, du har taget.
  • Hvis du søger om optagelse på AU Summer University på bachelorniveau skal du uploade en udskrift af dine nuværende og tidligere fag på universitetet og dit studenterbevis med de fag, du har fulgt der.

Vi skal have modtaget alle de nødvendige dokumenter senest 15. marts, for at kunne behandle din ansøgning. Sidst i april måned vil du få direkte besked om, hvorvidt du er optaget på AU Summer University.  

FAQ

Fordeles pladserne efter først til mølle?/Hvordan fordeles pladserne?

Nej! På ingen af kurserne fordeles pladserne efter først til mølle.

Pladserne fordeles efter en række overordnede principper. 

Medmindre andet er angivet i kursuskataloget, fordeles pladserne på et kursus til følgende grupper i prioriteret rækkefølge:

  • Aarhus Universitets studerende fra det primære eller de relaterede studieprogrammer
  • Aarhus Universitets studerende fra andre studieprogrammer (meritfag indenfor Aarhus Unviersitet)
  • Studerende fra andre danske universiteter der søger om kurset som meritmodul samt internationale studerende nomineret via en udvekslings- eller anden samarbejdsaftale.
  • Free movers og andre danske ansøgere (Tomplads)

Indenfor disse grupper fordeles pladserne som beskrevet i kursuskataloget.

Det betyder også at der reelt ikke er nogen forskel på, hvornår du søger faget så længe det er indenfor deadline.

Jeg er ikke sikker på at jeg kan nå at få en forhåndsgodkendelse inden deadline. Kan jeg stadig søge?

Du kan stadig sende din ansøgning i ansøgningssystemet ved at uploade et tomt dokument i stedet for din forhåndsgodkendelse (skriv meget gerne i kommentarfeltet at du eftersender forhåndsgodkendelsen). Du kan herefter vedhæfte forhåndsgodkendelsen til ansøgningen når du modtager den.
Vær opmærksom på at vi først kan færdigbehandle din ansøgning når du har uploadet din endelige forhåndsgodkendelse til ansøgningen. Derfor vil du altså være bagerst i køen til pladserne indtil vi har din forhåndsgodkendelse.