Aarhus Universitets segl

AU studerende - anden studieordning

Hvis du er AU studerende, der ansøger om AU Summer University kurser, som ikke udbydes af dit eget studie, skal du benytte vores online ansøgningsmodul. Fagene kan søges fra d. 15 januar - 1 april 2019 og igen fra d.1-5 maj. 

For at du kan få en plads på et fag der ikke udbydes af dit eget studie, kræver det at dit studienævn har forhåndsgodkendt faget. Nogle fag er allerede forhåndsgodkendt (se listen nedenfor). Hvis dit studie og/eller det fag du er interesseret i, ikke er på listen over godkendte fag skal du søge en individuel forhåndsgodkendelse via mit.au. 

Herudover skal du være opmærksom på at:

  • Du skal være indskrevet på AU under tidspunktet for AU Summer University.
  • Du skal have plads til at kunne indsætte faget i dit studieprogram.
  • Hvis du søger kurser på kandidatniveau, skal du have genenmført en bacheloruddannelse

FAQ

Fordeles pladserne efter først til mølle?/Hvordan fordeles pladserne?

Nej! På ingen af kurserne fordeles pladserne efter først til mølle.

Pladserne fordeles efter en række overordnede principper. 

Medmindre andet er angivet i kursuskataloget, fordeles pladserne på et kursus til følgende grupper i prioriteret rækkefølge:

  • Aarhus Universitets studerende fra det primære eller de relaterede studieprogrammer
  • Aarhus Universitets studerende fra andre studieprogrammer (meritfag indenfor Aarhus Unviersitet)
  • Studerende fra andre danske universiteter der søger om kurset som meritmodul samt internationale studerende nomineret via en udvekslings- eller anden samarbejdsaftale.
  • Free movers og andre danske ansøgere (Tomplads)

Indenfor disse grupper fordeles pladserne som beskrevet i kursuskataloget.

Det betyder også at der reelt ikke er nogen forskel på, om du søger faget d. 1/12 eller d. 15/3, så længe du søger  inden d. 15/3 kl. 23.59.

Kan jeg ændre/afmelde min tilmelding?

Du kan frit ændre eller annullere din stads tilmelding så længe ansøgningssystemet er åbent frem til d. 15/3 kl. 23 59.

Herefter er det kun muligt at skifte kursus med en dispensation fra studienævnet og du vil kun kunne afmelde dig kurset efter de samme regler som der gælder for de almindelige semesterkurser.

For BSS er det 14 dage før kurset starter, for Arts kræver det en individuel dispensation som du skal søge om på mit.au.dk, for ST og HE bedes du kontakte din studievejledning for de præcise regler for afmelding.

Hvad gør jeg hvis jeg både vil søge et kursus fra eget studieprogram og et jeg skal bruge forhåndsgodkendelse til?

AU-studerende der ønsker både at søge kurser der udbydes af deres eget studieprogram og kurser de har fået forhåndsgodkendt af deres studienævn skal lave to ansøgninger: en ansøgning/tilmelding i Selvbetjeningen (for det kursus der udbydes af deres eget studieprogram) og en ansøgning i AU Summer University online ansøgningssystem for de kurser de har fået forhåndsgodkendt.

Jeg er ikke sikker på at jeg kan nå at få en forhåndsgodkendelse inden deadline. Kan jeg stadig søge?

Du kan stadig sende din ansøgning i ansøgningssystemet ved at uploade et tomt dokument i stedet for din forhåndsgodkendelse (skriv meget gerne i kommentarfeltet at du eftersender forhåndsgodkendelsen). Du kan herefter vedhæfte forhåndsgodkendelsen til ansøgningen når du modtager den.
Vær opmærksom på at vi først kan færdigbehandle din ansøgning når du har uploadet din endelige forhåndsgodkendelse til ansøgningen. Derfor vil du altså være bagerst i køen til pladserne indtil vi har din forhåndsgodkendelse.

Kan jeg tage Summer University kurser som en del af min kandidatuddannelse inden jeg starter på min kandidat?

Som bachelorstuderende, der afslutter din bachelor til sommer og derefter starter på din kandidatuddannelse er det muligt at tage et kandidat fag inden du starter på din kandidatuddannelse og få faget indsat på din kandidat uddannelse senere hen.

For at blive optaget på et sommerkursus på kandidat-niveau, inden du er færdig med din bacheloruddannelse skal du søge på følgende måde:

1. Søg om dispensation hos dit studienævn til at blive midlertidigt indskrevet på dit kandidatstudie. Du søger gennem Selvbetjeningen her. Du er ikke garanteret en midlertidig indskrivning - studienævnet laver en individuel vurdering af din ansøgning.

2. Søg om optagelse i ansøgningsmodulet fra d. 1-5 maj i vores restpladsrunde og vælg "Aarhus University Student" som student type. Send kvitteringen fra din ansøgning (punkt 1) med eller din forhåndsindskrivning hvis du allerede har den. 

Når du modtager din dispensation til forhåndsindskrivning skal du uploade den til din ansøgning.

Vær opmærksom på at studerende, der allerede er indskrevet på en kandidatuddannelse har fortrinsret til kurser med adgangsbegrænsning frem for studerende med en midlertidig indskrivning. Det er også derfor at du som bachelor studerende først kan søge kandidatfagene i vores restpladsrunde fra d. 1-5 maj.