Du er her: AU » test sites (Rasmus) » Facebook test

Facebook test

Aarhus Universitet på Facebook

Aarhus Universitet tilbyder unikke og anderledes muligheder for at forske og uddanne sig på tværs af de mange forskellige fag - til gavn for både studerende, forskere, myndigheder og erhvervsliv. De tværfaglige kombinationsmuligheder er enestående. Aarhus Universitet kombinerer kvalitet i ydelserne med mangfoldighed – en mangfoldighed, der også sikrer, at universitetet har en meget bred kontakt med alle vigtige samfundssektorer.

Aarhus Universitet har et internationalt fokus og arbejder målrettet på at tiltrække udenlandske forskere og studerende.

Forskning og uddannelse

Grundlaget for alle aktiviteter på Aarhus Universitet er de akademiske værdier. Forskere og studerende tilstræber gennem nysgerrig søgen, kritisk analyse og åben samtale at etablere nye veje til opnåelse af indsigt, erkendelse og dannelse til gavn for hele samfundet.

Universitetet består af ni hovedområder, der tilsammen dækker hele forskningsspektret – grundforskning, anvendt forskning, strategisk forskning og forskningsbaseret myndighedsrådgivning. Forskning og undervisning er på alle uddannelser tæt forbundne, og den forskningsbaserede undervisning – også på tværs af hovedområderne – sikrer dybden i uddannelserne.

Et visionært universitet

Aarhus Universitets mission er gennem forskning, forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at sikre og udvikle viden, velfærd og kultur.

Aarhus Universitets vision er at tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd gennem fremragende forskning og uddannelser i verdensklasse.

Aarhus Universitets værdigrundlag er baseret på de etiske udfordringer til frihed og uafhængighed, som er beskrevet i de europæiske universiteters Magna Charta. Aarhus Universitets medarbejdere og studerende arbejder søgende og kritisk i et åbent og dynamisk samspil med omverdenen.

Læs strategien for Aarhus Universitet 2008-2012

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 08.02.2012

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk