International Baccalaureat (IB) adgangsgrundlag
Ansøgning og frister
Aarhus Universitet accepterer ansøgere med IB diplom og behandler alle IB ansøgere på lige fod med ansøgere med en dansk adgangsgivende eksamen.Vær dog opmærksom på, at har du et IB diplom skal du søge til fristen den 15. marts, ligegyldigt om du ønsker at søge ind gennem kvote 1 eller kvote 2. Du skal også søge senest den 15. marts selvom du afslutter din eksamen i ansøgningsåret. Du kan eftersende dit diplom samt anden relevant dokumentation frem til den 5. juli i ansøgningsåret. Din ansøgning vil blive vurderet i både kvote 1 og 2. Du kan kun søge om optagelse på Aarhus Universitet, hvis du har et IB diplom bestået med minimum 24 point (AU accepterer ikke IB certifikat som en adgangsgivende eksamen).
Oversættelse af IB resultat
IB resultatet oversættes til den danske 7-trins skala ud fra retningslinier fastsat af Styrelsen for International Uddannelse. Ansøgere med IB diplom der søger om optagelse på en uddannelse senest to år efter færdiggørelsen af eksamen, vil få ganget eksamensgennemsnittet med 1,08. Læs mere om justering af gennemsnit.
Oversættelse af IB fagniveauer
Ansøgere med et IB diplom skal, som alle øvrige ansøgere, opfylde de specifikke adgangskrav til den søgte uddannelse. AU følger Styrelsen for International Uddannelses retningslinier for oversættelse af fagniveaer.
Undtagelser; Dansk og Engelsk
For de uddannelser hvor dansk A er et fagspecifikt krav, accepterer AU følgende:
| Danish A1 HL og SL | Godkendes som Dansk A |
| Danish A2 HL og SL | Godkendes som ”Studieprøven i dansk for fremmedsprogede” i kombination med modersmål eller engelsk på A niveau |
Ansøgere med et IB diplom vil få dispensation fra kravet om engelsk B, hvis de gennem hele IB uddannelsen er blevet undervist på engelsk, men ikke har haft English A1 eller A2 som særskilt fag.
Hvis en ansøgers A1 eller A2 sprog ikke er et af de nordiske sprog, vil det være et krav at bestå ”Studieprøven i dansk for fremmedsprogede” eller tage dansk A på VUC. Læs mere om dansk sprogkrav.






