Du er her: AU » Om AU » AU TV » Forskning

Forskning

Mellemøstens fremtid

(09.02.2011)

Er opstanden i Egypten begyndelsen på store omvæltninger i regionen? Lektor Mark Sedgwick fra Arabisk og Islamstudier giver sit bud på svaret.
Paneldebat på Aarhus Universitet den 16. februar.


Længde: 3:57
Download i høj opløsning eller lav opløsning


Hæder til Århus-forskere

(27.01.2011)

”Det er en ære at få sådan et skulderklap fra sine kolleger”, siger Bo Brummerstedt Iversen. Den århusianske kemiprofessor er den ene af to AU-forskere, der modtager Videnskabsministeriets EliteForsk-pris på 1,2 mio. kroner. Priserne uddeles hvert år til særligt talentfulde yngre forskere.

Længde: 1:56
Download i høj opløsning eller lav opløsning


Nobelprisvinder: ”Sats på neurovidenskab”

(18.01.2011)

Englænderen John E. Walker, der i 1997 delte Nobelprisen i kemi med AU-forskeren Jens Chr. Skou, gav inspiration og gode råd, da han forleden gæstede den årlige ph.d.-dag på Aarhus Faculty of Health Sciences.


Længde: 2:46
Download i høj opløsning eller lav opløsning


Emerging Technologies

(07.01.2011)

Lars Samuelsen fortæller om trends og tendenser på vej frem, som vil få en øget betydning i kommunikationslandskabet i 2011 - herunder mobilen, location based marketing, social medier, augmentet reality og tablets. På trods af den teknologiske udvikling er det stadig den interessante og fængende historie, som er udgangspunktet for de mest succesfulde kommunikationsindsatser, vi har set i 2010. Den menneskelige indsigt og den gode idé er stadig det væsentligste fundament, hvis formålet er at begejstre, engagere og involvere modtageren i dit mærke og din kommunikation.

Længde: 42:14
Download i høj opløsning eller lav opløsning


Billeder fra åbningen af Tycho Brahes grav

(17.11.2010)

Klip fra dokumentarfilmen om genåbningen af Tycho Brahes grav.
Dokumentarfilmen er produceret af DR og vil være færdig i 2011.






Længde: 0:59
Download i høj opløsning eller lav opløsning


Forskere åbner Tycho Brahes grav

(11.11.2010)

Den 15. november åbner danske og tjekkiske forskere Tycho Brahes grav i Tjekkiets hovedstad, Prag. Når den verdensberømte danske astronoms gravfred bliver forstyrret, er det fordi forskerne håber på at kunne finde ud af, hvordan han levede – og ikke mindst hvad der slog ham ihjel.

Længde: 8:24
Download i høj opløsning eller lav opløsning


ASB-professor vandt Forskerfight

(05.11.2010)

Philipp Schröder havde både dommerne og publikum med sig, da han vandt kampen om at være bedst til at formidle sin forskning på to gange fire minutter. Hør forelæsningen og interviewet med vinderen.



Længde: 9:51
Download i høj opløsning eller lav opløsning


Klar til forskerfight 2010

(01.11.2010)

– Det er et rigtig hårdt felt, men jeg stiller jo op i konkurrencer for at vinde.

Morten Charles er en af de ni forskere, der skal dyste om både æren og en check på 10.000 kr., når Folkeuniversitetet den 4. november slår dørene op til Forskerfight 2010. Og inden forskerne skal formidle på fire minutter på scenen, er de blevet både coachet og medietrænet.

Længde: 2:26
Download i høj opløsning eller lav opløsning


På vej mod fjerne galakser

(22.10.2010)

– Det er som at have fået stjernerne ned i laboratoriet.  Det siger den århusianske forsker og fysiker Hans Kjeldsen, den ene af de to, der står bag et gennembrud i at analysere fjerne stjerner og galakser.


Længde: 2:29
Download i høj opløsning eller lav opløsning


Prismodtager: I må også godt være lidt stolte

(11.10.2010)

Dale T. Mortensen, som er gæsteprofessor på Aarhus Universitet og netop er blevet tildelt nobelprisen i økonomi, siger, at han forventer at de næste uger bliver meget hektiske. Samtidig forklarer han lidt om den forskning, som har sikret ham prisen sammen med to kolleger.

Længde: 3.06
Download i høj opløsning eller lav opløsning


Edderkoppers fornemmelse for mad

(20.09.2010)

I kælderen på Biologi studerer Peter Skødt Knudsen fugleedderkoppens avancerede spisevaner. Undersøgelserne kan være med til at give ny viden om den menneskelige mave-tarmfunktion.
– Den måde som edderkopper spiser på, er ved at hakke gifttænderne i byttedyret og lamme det. Derefter gylper den fordøjelsesvæske nede fra maven ud over byttedyret. På den måde ligger byttet og fordøjer uden for dens egen mave, siger han.
Læs desuden interviewet med Peter Skødt Knudsen i UNIvers

Længde: 3.21
Download i høj opløsning eller lav opløsning


Pelsjæger i Sibirien

(27.08.2010)

Antropologen Rane Willerslev havde ikke forestillet sig, at det skulle blive en kamp på liv og død, da han tog til det nordøstlige Sibirien for at forstå og beskrive et lille jægersamfund.





Længde: 3.20
Download i høj opløsning eller lav opløsning


Konsekvenser af overvågning

(25.08.2010)

Kan overvågningskameraer forhindre kriminalitet, og hvorfor er danskerne så positive over for overvågning? Lektor Peter Lauritsen fra Institut for Informations- og Medievidenskab har fået godt 5 mio. kroner af Det Frie Forskningsråd til det første danske forskningsprojekt i konsekvenserne af overvågning.

Længde: 2.04
Download i høj opløsning eller lav opløsning


Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk