Du er her: AU » Om AU » AU Universitetshistorie » Månedens billede » 2012 - månedens billede » September 2012

September 2012

Månedens billede (83)

Ukendt fotograf.

Formentlig med et glimt i øjet har billedredaktøren ophøjet den portrætterede til type, nemlig "Den aarhusianske Studine". Det skete i sommernunmeret af Den jydske Akademiker anno 1937 - for 75 år siden.

Andetsteds fra ved vi dog, at der bag karakteristikken skjuler sig navnet på Studenterrådets afgåede sekretær, stud.med. Vibeke Dahl (1917-1998). Hun var nemlig den, der året forinden skrev om Studenterrådets opgaver og funktion i selvsamme blad, og hvor hendes personlige kontrafej samtidig var eksponeret. (Se den pågældende fremstilling i Den jydske Akademiker 10.6.1936, hvor hun dog  fejlagtigt betegnes stud.mag.).

Vibeke Dahl blev cand.med. i sommeren 1942 og fik fem år senere guldmedalje for sin besvarelse af Aarhus Universitets prisopgave i psykiatri.

I efteråret 1937 var der indskrevet i alt 108 kvindelige studerende ved Aarhus Universitet, mens antallet af mandlige var fire gange så højt, nemlig 335.

For kvindernes vedkommende fordelte de sig på denne måde: Humaniora 27, Medicin 51, Økonomi 2 og Jura 10, mens 18 endnu ikke havde valgt fag - hvilket for de flestes vedkommende var ensbetydende med, at de i første omgang var indskrevet med henblik på at tage filosofikum.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 31.08.2012

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk