Du er her: AU » Om AU » AU Universitetshistorie » Nyt fra Universitetshistorien » Januar 2008 » Videokonvertering 2007

Videokonvertering 2007

Fra det kombinerede TV- og videoafspilningsapparat (lånt af Informationskontoret) går signalet via konverteringsmodulet (lånt af IKT-lab) til højre herfor og ind i den bærbare PC. (Foto Universitetshistorisk Udvalg 2007).

Universitetshistorisk Udvalgs samlinger indeholder en del universitetshistoriske videoproduktioner, som nu er overført fra VHS-formatet til digital form - bl.a. Fotoramas produktion fra indvielsen af den første universitetsbygning i Århus 11. september 1933. Der er indtil videre udelukkende tale om, at de digitaliserede udgaver kan studeres i Universitetshistorisk Udvalgs sekretariat. Adskillige af de pågældende videoproduktioner - samt mange, mange flere - findes endvidere i form af Beta råbånd + Beta-masterbånd samt U-matic masterbånd (nemlig i Universitets-TV's arkiv hos Universitetshistorisk Udvalg). Det er dem, man skal have fat i, såfremt der ønskes en meget høj billedkvalitet. Det nu fuldførte projekt vedr. digitalisering af videofremstillinger omfatter udelukkende de i udvalgets samlinger beroende VHS-bånd. Enkelte udsnit af de nu i digital form foreliggende produktioner formentes dog - på trods af, at kvaliteten som antydet ikke er optimal - at kunne præsenteres på Universitetshistorisk Udvalgs hjemmeside inden udgangen af 2008.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk