Historiske vægkort
Ved oprydning i forbindelse med omordning af AU's biblioteker er en mængde vægkort fra historieundervisningen gennem mange årtier blevet overdraget til Universitetshistorisk Udvalg.
Kun få dage efter overdragelsen opstod der imidlertid på ph.d.-gangen ved Institut for Kultur og Samfund et ønske om at tilbagekalde et antal af kortene til dekorativ ophængning på de bare gangvægge, og en delegation herfra har i den forbindelse aflagt udvalget et besøg, hvor man studerede og derpå udtog et mindre antal kort med henblik på nævnte øjemed.
Til udlån er udtaget kortene med følgende numre (jfr. oversigten ovenfor): 14, 17, 22, 36, 38, 43 og 47.
(Udlån af materiale i Universitetshistorisk Udvalgs samling finder normalt ikke sted, men der forelå i dette tilfælde en ganske særlig situation).








