Du er her: AU » Om AU » AU Universitetshistorie » Historisk showroom » Galleri » Begivenheder » Indvielses- og Promotionsfesten 11. september 1946 » Fotos fra Indvielses- og Promotionsfesten 1946

Fotos fra Indvielses- og Promotionsfesten 1946

4 fotografier fra festen kan ses herunder.

I september 2006 er det 60 år siden, at Aarhus Universitet indviede sin nye hovedbygning og i den anledning kastede glans over sig selv ved at promovere en lang række æresdoktorer. Aarhus Universitets Indvielses- og Promotionsfest formede sig som en storstilet højtidelighed i aulaen 11. september 1946. På talerstolen ses universitetets rektor, professor, dr.phil. Ad. Stender-Petersen, og på gulvet foran er dekanen for Det Humanistiske Fakultet, professor, dr.phil. Franz Blatt, i færd med at promovere en af dagens lange række af æresdoktorer. Æresdoktoranden på billedet er museumsdirektør Peter Holm, Den gamle By, Århus. (Ukendt fotograf. Foto i Universitetshistorisk Udvalgs billedarkiv). Se flere billeder fra festen og læs om festlighederne.

    

Æresdoktorerne er fra venstre Knud Faber, Johs. Oskar Andersen, Holger Pedersen, Peter Holm, Curt Weibüll, Francis Bull og Frederik Zeuthen. (Ukendt fotograf. Foto i Universitetshistorisk Udvalgs billedarkiv).

   

Det lægevidenskabelige Fakultets dekan, professor, overlæge, dr.med. Esbern Lomholt (tv.) promoverer professor emeritus, overlæge, dr.med. Knud Faber til æresdoktor ved Aarhus Universitet.(Ukendt fotograf. Foto i Universitetshistorisk Udvalgs billedarkiv).

   

Prorektor for Københavns Universitet, professor, dr.phil. H.M. Hansen, lykønskede Aarhus Universitet med den nye hovedbygning og overrakte derpå højtideligt en adresse til rektor for Aarhus Universitet, professor, dr.phil. Ad. Stender-Petersen. (Ukendt fotograf. Foto i Universitetshistorisk Udvalgs billedarkiv).

Mere materiale vedr. Hovedbygningen

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk