Du er her: AU » Om AU » Universitetshistorisk Udvalg » Historisk showroom » Galleri » Lokaliteter og bygninger » Institutbygning for Fysiologi og Biokemi indviet 1937

Institutbygning for Fysiologi og Biokemi indviet 1937

Den fælles bygning til institutterne for Fysiologi og Biokemi stod klar til brug i 1937. Træerne i forgrunden stammer fra de kolonihaver, som lå på stedet tidligere. Senere blev de erstattet af egetræer. (Foto efterår 1942 v/A.E. Andersen).

Da Aarhuus Stiftstidende nytårsaftensdag 1934 bragte et interview med landsretssagfører C. Holst-Knudsen - bestyrelsesformand ved det selvejende Aarhus Universitet - spurgte journalisten, om han havde et ønske for 1935. Jo, det havde han da bestemt: nemlig økonomiske midler til opførelse af et institut for Fysiologi og Biokemi! For - som han sagde - med et sådant kunne man forvente at opnå eksamensret til det medicinske studiums 1. del. Det lykkedes faktisk for  Universitets-Samvirket at skaffe penge til opførelse af bygningen og udstyret hertil - i alt kr. 495.000, hvoraf kommunen donerede hovedparten. Bygningen stod klar til brug ved efterårssemestrets start i september 1937.

Billedet her stammer fra 1942 og viser institutbygningen med tilhørende auditorium set fra nordvest. I 1960'erne overtog Fysiologi hele bygningen, mens et nyt hus opførtes til Biokemi og indviedes i 1966. (Ca. 1971 omdøbtes Biokemi i øvrigt til Medicinsk Biokemi).

Blandt dem, der fra og med 1937 fik deres gang i "Fy og Bi" - bygningens daglige (og nærliggende) betegnelse - var daværende stud.med. Jørgen Brems Dalgaard (1918-2002), der begyndte at studere i 1936, og som senere blev Aarhus Universitets første professor i Retsmedicin. Han fortæller her lidt om bygningen og om den tids dumpeprocent ved det lægevidenskabelige studium: Hør Jørgen Brems Dalgaard (fra erindringsinterview 1997; lydklippets varighed 1:09).

Den først ansatte professor i Biokemi var Jørgen Lehmann (1898-1989), der dog allerede i 1938 forlod professoratet til fordel for en stilling i udlandet og efterfulgtes af Fritz Schønheyder (1905-1979).

Første professor i Fysiologi var Søren L. Ørskov (1901-1966), der i 1940'erne gav den senere Nobelpristager Jens Chr. Skov så frie forhold, at han valgte videnskaben frem for kirurgien som sit fremtidige domæne.

Da "Fy og Bi" blev indviet i 1937, var der i alt immatrikuleret 555 studerende ved Aarhus Universitet, heraf ikke færre end 244 ved Det Lægevidenskabelige Fakultet (fra 1992: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet).

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk