Carl Holst-Knudsen blev født 1886 i Århus, hvor han tog studentereksamen i 1904. Efter være blevet cand.jur. i 1910 fungerede han som herredsfuldmægtig 1910-19, som underretssagfører fra 1919 og derpå som landsretssagfører 1923-56.

Han sad i Århus byråd valgt for de konservative 1925-1933 og blev af byrådet i 1928 valgt som en af dettes repræsentanter i bestyrelsen for ”Universitetsundervisningen i Jylland.” Samtidig indvalgtes han i bestyrelsen for ”Universitets-Samvirket, Aarhus”.

Han fungerede som sekretær for Universitetsundervisningen frem til 1933 og arbejdede her sammen med overlæge Victor Albeck, som han efter dennes død i 1933 efterfulgte som formand for såvel Universitetsundervisningen/Aarhus Universitet som Universitets-Samvirket. Disse hverv varetog han frem til 1956, hvor han trak sig tilbage og senere samme år afgik ved døden.

På trods af, at Carl Holst-Knudsens virke som universitetsbygger fandt sted i krise- og krigsår, lykkedes det ham at skaffe penge og få opført såvel kollegiebygninger som universitetsbygninger i betydeligt omfang – og at få universitetet bemandet med velkvalificeret personale.

Carl Holst-Knudsen forstod betydningen af satellitinstitutioner (såsom museer og andre former for højere uddannelse), og han støttede derfor varmt oprettelsen af arkiver og kurser, hvoraf flere senere blev selvstændige instititutioner (fx Erhvervsarkivet og Danmarks Journalisthøjskole).

Sammen med sin hustru skænkede Carl Holst-Knudsen i 1935 en rektorkæde i guld til Aarhus Universitet, og ved hans 70-års fødselsdag i 1956 indstiftedes "Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris”.