Du er her: AU » Om AU » Universitetshistorisk Udvalg » Historisk showroom » Galleri » Personer » Knud Faber (1862-1956)

Knud Faber (1862-1956)

(Fotograf ukendt. Billedet tilhører Universitetshistorisk Udvalg).

Dr.med. Knud Faber (1862-1956) var overlæge ved Frederiks Hospital og senere ved Rigshospitalet og professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet. Han kom til at spille en meget betydelig rolle i forbindelse med etableringen og opbygningen af Aarhus Universitet.

Knud Faber blev kaldt "Aarhus Universitets mand i København", og det var da også præcis, hvad han var. Han forstod at påvirke såvel ministres som sine københavnske professorkollegers syn på tanken om etableringen af et jysk universitet, og han fungerede som en vedvarende inspirator for de århusianske universitetsforkæmpere, ikke mindst overlæge, dr.med. Victor Albeck, der havde haft ham som lærer under medicinstudierne i hovedstaden i årene 1887-1894.

Sit forhold til det jyske universitetsprojekt opsummerede Faber i 1946 med disse ord:

"Angaaende Oprettelsen af et Universitet i Aarhus var jeg meget tidligt stærkt interesseret, og jeg blev af Københavns Universitet valgt ind i det i 1919 nedsatte Udvalg til Overvejelse af Spørgsmaalet om Oprettelsen af et Universitet i Jylland. I dette Udvalg blev jeg nær knyttet til Overlæge Victor Albeck, og efter Udvalgets Opløsning [1925, red.] arbejdede vi meget intimt sammen om Opbygningen af Universitetet i Aarhus indtil hans Død. Derefter blev jeg udnævnt til Ministeriets Kommitterede i Bestyrelsen af Universitetet og kunde fortsætte Samarbejdet med Landsretssagfører C. Holst-Knudsen , der blev Overlæge Albecks Efterfølger som Formand for Universitetets Bestyrelse."  ( Acta Jutlandica, Aarsskrift for Aarhus Universitet, XIX,1 (U4)  (1947), s. 37, se Fabers selvbiografi ).

Da Knud Faber fyldte 80 i 1942, blev han fra Aarhus Universitets side hyldet med et skrift forfattet af professor i engelsk Torsten Dahl. Ved Indvielses- og Promotionsfesten i 1946 blev Faber udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet. Han var desuden blevet kåret som æresmedlem af "Universitets-Samvirket, Aarhus" (den organisation, som gennem propaganda og indsamling af penge og relevante materialer gødede jorden for og etablerede det århusianske universitet). 

Læs og se meget mere om Knud Faber via linkene herunder.

  • Torsten Dahl: "Knud Faber og Aarhus Universitet" (1942), IN: Acta Jutlandica, Aarsskrift for Aarhus Universitet, XIV,1

  • Knud Fabers selvbiografi i forbindelse med udnævnelsen til æresdoktor ved Aarhus Universitet i 1946. Selvbiografien gengivet fra "Aarhus Universitets Invielses- og Promotionsfest den 11. september 1946", IN:  Acta Jutlandica, Aarsskrift for Aarhus Universitet, XIX,1 (U4)  (1947)
  • Knud Fabers signatur

Bøgerne herover udkom - set fra venstre - henholdsvis i 1937, 1946, 1943 og 1949 - alle på Forlaget Gyldendal. De viste eksemplarer tilhører Universitetshistorisk Udvalg.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk