Søren Sørensen (1920-2001)
Dr.phil. Søren Sørensen var professor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet 1958-1990 og fungerede som universitetets rektor 1967-1971. I den brede offentlighed var han landskendt for sin medvirken i 1960'erne i de direkte transmitterede populærvidenskabelige fjernsynsudsendelser "Spørg Århus", der sendtes fra Stakladen, hvor et veloplagt publikum var til stede. (Ukendt fotograf).
- Hør professor em., dr.phil. Søren Sørensen fortælle om oprettelsen af musikvidenskab i Aarhus 1946/47. (Der er tale om uddrag af et erindringsinterview 1992; varighed 1:10).
- Hør professor em., dr.phil. Søren Sørensen fortælle om "Spørg Århus". (Fra interview 1992; lydklippets varighed 1:54).




