Du er her: AU » Om AU » AU Universitetshistorie » Historisk showroom » Galleri » Sammenslutninger » Musiske Studenter og Århus Studenterscene » Musiske Studenter » Musiske Studenter (stiftet 21. marts 1941)

Musiske Studenter (stiftet 21. marts 1941)

Det var ved et møde i Døvstummestiftelsen "Hephata"s nyopførte hus på adressen Langelandsgade 24, at Musiske Studenter kom til verden sent i marts 1941. (Foto gengivet efter Aarhus gennem Tiderne, bind 4, 1941).
Sådan så Langelandsgade 24 ud i 2011. (Foto Universitetshistorisk Udvalg 16. februar 2011).
Tage Skou-Hansens roman De nøgne Træer (1957) giver allerede i første kapitel et levende billede af, hvordan en lyrisk-musikalsk soiré i "en lille studenterforening" kunne udfolde sig på "Strandkroen" i december 1943. Inspirationen hertil var naturligvis foreningen Musiske Studenter, som af og til afholdt sine møder på Sjette Frederiks Kro i Risskov - og flere af de figurer, som optræder i kapitlet, er da også let genkendelige fra datidens århusianske universitetsmiljø. Klik og forstør.
I Jordens Hjerte (1986) - det tredje af Thorkild Bjørnvigs i alt fire erindringsbind - berettes der om årene ved Aarhus Universitet og ikke mindst om Musiske Studenter. Det var med afsæt og rod i det åndelige klima blandt litteraturstuderende ved Aarhus Universitet i 1940'erne, at tidsskriftet Heretica opstod sidst i årtiet - med ikke mindst Aarhus-uddannede mag.art.'er som redaktører hen ad vejen gennem tidsskriftets femårige levetid: Fra Aarhus var det Bjørn Poulsen, Thorkild Bjørnvig samt Tage Skou-Hansen og fra Sjælland Martin A. Hansen, Ole Wivel og Frank Jæger. Klik og forstør.

Jens Kruuse - tegning fra Den jydske Akademiker 1941.


Universitetshistorisk Udvalg indsamler materiale vedr. alle sider af Aarhus Universitets historie, herunder også studenterdramatikken som den praktiseredes hos bl.a. Musiske Studenter og Århus Studenterscene.

Fra begyndelsen af notat vedr. aktiviteter i Musiske Studenter. Tilhører Universitetshistorisk Udvalg.
I notatet til venstre er "håndværkerforeningen" nævnt et par gange. Herover ses huset, som der refereres til: Aarhus Haandværkerforenings bygning i Paradisgade.
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk