Du er her: AU » Om AU » Universitetshistorisk Udvalg » Historisk showroom » Oversigter » Nekrologer » Bo Fibiger

NEKROLOG: Bo Fibiger (19.2.1945 – 20.10.2008)

Mindeord om Bo Fibiger

Institutleder Steffen Brandorff
skriver om Bo Fibiger, lektor og
studieleder ved Institut for Informations-
og Medievidenskab samt
adjungeret professor ved Aalborg
Universitet:

(19.2.1945 – 20.10.2008)
Vi har med sorg erfaret, at vores
ven, kollega og studieleder Bo Fibiger
mandag den 20. oktober er afgået
ved døden efter lang tids svær
sygdom.
Bo Fibiger har betydet meget for
instituttet. Han blev lektor i 1971 og
var med til at oprette Institut for
Informations- og Medievidenskab i
1986. Desuden har han deltaget i
opbygning og udvikling af flere uddannelser.
Hele hans virke afspejler
en levende interesse for formidlingsproblematikker
og læring.
Bo Fibiger blev magister i nordisk
sprog (1971) og interesserede sig
bl.a. for partipolitisk sprogbrug.
Han underviste i sprog og massekommunikation
og deltog på den
baggrund i udviklingen af faget medievidenskab.
Bo Fibiger har i løbet af sin karriere
deltaget i et utal af bestyrelser
og kommissioner, fra institutbestyrer,
censorformand og studieleder
til formand for fakultetsstudienævn
og andre centrale universitetsorganer.
Desuden sad han i et stort antal
styregrupper for projekter inden
for medieområdet og via sit politiske
virke i kommune og amt for SF
i et større antal råd og udvalg. Hele
regionen har nydt godt af Bo Fibigers
fabelagtige arbejdsomhed og
brede interesser.
På instituttet vil vi ikke mindst huske
Bo som brobygger mellem områder
og som initiativtager til en
lang række tiltag inden for undervisning
og forskning. Bo ville en
masse og magtede utrolig meget. I
det seneste årti udkrystalliseredes
hans interesser især ved oprettelse
og udvikling af læringsområdet i relation
til informationsteknologi og
vidensmedier.
Bo Fibiger blev studieleder for at
yde en sidste kraftindsats for sit institut
før pensionen. Det er ulykkeligt,
at han næsten samtidig blev
ramt af svær sygdom, som gjorde
det i stigende grad svært for ham at
arbejde videre med sine visioner for
instituttets udvikling. Han fik dog
den glæde at blive udnævnt til adjungeret
professor ved Aalborg Universitet
inden for læringsområdet i
september 2008.
En usædvanligt dedikeret kollega
har afsluttet sin gerning Mange af
hans tanker og visioner vil dog
overleve og gro videre blandt kolleger
og studerende. Vi har mistet en
god ven. Vi bøjer hovedet i respekt
for, hvad han var og har ydet. Bo vil
blive savnet.
Æret være hans liv og virke.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk