Nekrolog
Donald Hannah, professor,
dr.phil., døde den 15. oktober
2008 efter kort tids sygdom.
Han blev 81 år gammel.
Donald Hannah blev ansat på
Engelsk i 1957 og gik på pension i
1996. Hans ’retirement party’,
hvor flere hundrede var mødt
frem, var et stærkt vidnesbyrd
om hans store bidrag til Engelsk
Instituts historie og udvikling.
Donald var på mange måder af
den ’gamle skole’, der insisterede
på, at litteraturen var af central
betydning som livsoplysning og
selvudvikling. Det var ’den store
tradition’ i britisk litteratur, som
Donald Hannah levendegjorde
for generationer af studerende:
Jane Austen, George Eliot, Thomas
Hardy, E.M. Forster, D.H.
Lawrence. Og han dannede sin
egen lyrik-kanon af selvransagende
poeter: Tennyson, Arnold,
Yeats, Auden og Larkin – samt et
tilbagevendende glansnummer:
krigspoesien fra 1. Verdenskrig.
Det er en indikation af bredden i
hans litterære interesser, at han
skrev disputats om Karen Blixen
og havde en varig interesse for
den postkoloniale litteratur. Men
Donald var andet og mere end en
inspirerende underviser og forsker.
Det er i høj grad hans fortjeneste,
at der på instituttet er en
stærk egalitær og uhierarkisk
ånd.
Nu da Donald Hannahs stemme
er tavs, er det på sin plads at minde
om, at han var en formidabel
oplæser af lyrik. Ved en julefest
for mange år siden lavede han
en uforglemmelig ’showstopper’
ved at læse W.H. Audens Funeral
Blues op – et digt, der også blev
henvist til ved hans begravelse.
Læs det – og send Donald Hannah
og hans familie en tanke!

   
Michael Skovmand
Lektor