Af Svend Aage Mogensen
Kommunikationschef, Det Humanistiske Fakultet

Først måtte universitetets nye historieportal www.danmarkshistorien.dk åbne før tid, fordi tusindvis af brugere ville ind og læse i det nye digitale historieværk, og da hjemmesiden officielt åbnede torsdag morgen, røg klik-tælleren op over 100.000 allerede i morgentimerne, og så røg forbindelsen til både højmiddelalder, enevælde og besættelsestid. Serveren var gået i knæ under det massive pres, og danmarkshistorien.dk var ganske historieløs.
Et par timer senere havde serveren fået indopereret nogle muskuløse chips, og det var derfor en stolt institutleder af Institut for Historie og Områdestudier, Jan Ifversen, der nogle timer senere kunne byde de omkring 100 inviterede historielærere og andre gæster velkomne til noget, han mente, var en verdensnyhed:
– Mig bekendt findes der ikke andre samlede historiske fremstillinger på nettet, heller ikke fra andre lande.

Lurmærket
Den ny hjemmeside rummer en komplet, digital danmarkshistorie i 13 kapitler, 300 leksikonopslag og foreløbig 400 kilder i form af tekst, lyd og billeder, i alt omkring 3.000 sider.
Netop kombinationen af den samlede fortælling og referencer til de originale kilder er en af hjemmesidens styrker, forklarede lederen af projektet, ph.d. Anne Sørensen:
– Nettet er det førende informationsmedie, men der er også mange faldgruber og sider af tvivlsom kvalitet. Det, vi som historikere kan, når vi formidler, er at få en masse løsrevne informationer til at hænge sammen. Vi er i bedste forstand en demokratisk danmarkshistorie. Folk kan klikke sig frem til deres egen danmarkshistorie, uden at vi stiller en kanon op for dem. Som historikere ejer vi ikke historien, og hjemmesiden er ikke nogen endegyldig version af landets historie.
Et blik ind i historieskrivningens maskinrum, kaldte Jan Ifversen det.– Det er et sted, hvor spørgsmål ikke er givne, men skal stilles. Det, at denne danmarkshistorie er forskningsbaseret, adskiller den fra meget andet, der findes på nettet, for eksempel de Wikipedia-opslag, som gymnasieelever er så glade for. De kan være udmærkede, men de er ikke lurmærkede. Dét er danmarkshistorien.dk!

Mytedrab
Netop kildesamlingen vakte begejstring blandt tilhørerne.
– Jeg er især glad for, at man kan samle et antal kilder og pakke dem i en pdf-fil. Det er en utrolig god og nem måde at sammensætte et godt undervisningsmateriale på, sagde gymnasielærer Ane Lindskov Borberg fra Horsens Statsskole, der overværede åbningen.
Hjemmesiden har desuden en sektion til undervisere med udvalgte temaer og en helt speciel sektion om myter i danmarkshistorien, der giver svar på, hvad der er ret og vrang i historierne om Chr. Xs hvidkalkede hest, Hækkerups brandert og Nordsøolien og Dannebrogs fald fra himlen i 1219.

Interne gevinster
Ideen til portalen fik lektor Anders Bøgh for ni år siden, men de gode viljer var ikke nok til at bære projektet alene, og først da ideen i 2007 fik bevilget midler til projektet og der blev ansat en projektleder, samtidig med, at projektet blev gjort til en del af Det Humanistiske Fakultets officielle strategi, kom der for alvor skub i sagerne.
Gennem det seneste 2½ år har 35 historikere arbejdet med hver deres bidrag til det fælles projekt, og det har givet instituttet flere sidegevinster.
– Det har været en kollektiv entreprise båret af brainstorms, engagement og kreativitet, også i de perioder, hvor vi havde svært ved at se, hvordan det skulle lykkes, fortalte projektleder Anne Sørensen.
–Samtidig har det været et frirum for os alle, hvor vi har kunnet mødes om noget vigtigt og sjovt uden de traditionelle hierarkier og formelle akademiske skel.

Øje for humaniora
– Det siges, at der stadig er en politiker hist og her, der ikke mener, at humanistisk forskning er væsentligt for samfundet, sagde dekan Bodil Due med henvisning til en ny undersøgelse fra Center for Forskningsanalyse.
– Det kan jo undre, og der kan tænkes mange forklaringer, men én af dem er måske, at de slet ikke har fået øje på, hvad humanister egentlig går og laver.
– I dag er det blevet sværere at undgå at få øje på dét, konstaterede en tilfreds dekan.

Se den nye side på www.danmarkshistorien.dk