Du er her: AU » Om AU » UNIvers » Tidligere numre » ASB's selvstændighed i spil

ASB's selvstændighed i spil

Handelshøjskolen skal bevare sit brand. Men hvordan?

Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk

Skal Handelshøjskolen fortsat være et selvstændigt hovedområde på Aarhus Universitet? Spørgsmålet er en af de knaster, som tårner sig op i den igangværende udviklingsproces på universitetet, hvor ledelsen sigter mod at slanke antallet af fakulteter og institutter.
På Handelshøjskolen (ASB) er der bl.a. frygt for, om skolen kan bevare sit brand som del af et nyt, stort hovedområde. Det ønsker dekan Børge Obel ikke at tage stilling til på nuværende tidspunkt. Han nøjes med at fastslå, at han ikke kan forestille sig et godt universitet uden en god business school.
– Jeg har ikke lagt mig fast på, i hvilken form det skal være, siger dekanen, der er formand for en arbejdsgruppe, som skal se på mulige fremtidige strukturer på universitetet.
– Skal ASB være et selvstændigt hovedområde?
– Det har jeg ikke forholdt mig til, da vi endnu ikke har konkrete modeller.
– Vil det ikke være svært for ASB at bevare sine akkrediteringer og samarbejdsrelationer, hvis skolen bliver delt op i den nye struktur?
– Jo, det vil det. Og om der så er andre løsninger på det problem, er vi ikke færdige med at drøfte, siger dekanen, der ikke ønsker at udtale sig om det ønskelige i, at institutter på ASB bliver lagt sammen med andre institutter på universitetet.
– Det har jeg ingen mening om lige nu, siger Børge Obel.

Vil bevare brand
Det har andre på Handelshøjskolen derimod. Blandt dem professor Karsten Engsig Sørensen fra Erhvervsjuridisk Institut. Han er ikke begejstret for at lægge dette institut sammen med Juridisk Institut på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
– De to institutter har fagligt meget forskellige profiler, og vores uddannelse er meget integreret med de økonomiske fag, begrunder Karsten Engsig Sørensen sin modstand. Derfor er det vigtigere for os at være tæt på økonomerne end at være tæt på andre jurister. Han mener også, at ASB skal bevares som et selvstændigt hovedområde.
– Det er svært at se gevinsten for ASB ved at blive en enhed på et nyt, stort hovedområde. Vi mister status, når vi ikke længere er et fakultet, og der kan opstå usikkerhed omkring fremtiden for en sådan enhed, siger han.
I Aarhus Universitets grundlag for udviklingsprocessen indgår, at AU vil værne om sine nuværende gode brands og udvikle nye. Og både ASB og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) hører til de gode brands, som rektoratet ønsker at bevare og styrke, siger prorektor Søren E. Frandsen.
– Men hvad det konkret vil sige at bevare f.eks. ASB’s stærke brand, skal vi fortsat diskutere inden for rammerne af et universitet med tre til fem hovedområder, siger han.

Kommentarer:

Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk