Hvorfor gør dekanen dette?

Om personale-etik og børnelitteratur. Af Thomas Aastrup Rømer?, Lektor, Arts

18.10.2011

Vi har fået ny struktur på Arts. Udmærket. Men …
Beslutningen om at tvangsforflytte forskningsområdet ”børnelitteratur” og to kvindelige lektorer med mand og børn er så problematisk, at den sætter spørgsmålstegn ved dekanens faglige dømmekraft og moralske sans. Børnelitteraturen har i mange år boet i København, men nu skal den tvangsforflyttes til Arts’ nye Institut for Æstetik og Kommunikation. Dermed rives to familier ufrivilligt op med rode, og et velfungerende forskningsmiljø splintres totalt.

Hvorfor skal dette ske? Er der nogen, der har ønsket det? Studerende? Forfatterskolen? Forlagene? De pædagogiske forskningsmiljøer? Skolerne? Dansklærerforeningen? Internationale litteraturforskningsmiljøer? Forskningsmiljøerne i Aarhus? Nej, ingen, og stort set alle har protesteret i alle mulige medier. Alle var glade og tilfredse, og børnelitteraturforskningen blomstrede som aldrig før, men nu skal det ødelægges. Ingen bifalder flytningen. Ingen!
Men hvorfor gør dekanen dette? Foreligger der nogle analyser af litteraturforskningen i Danmark, som skulle tilsige en reorganisering af forskningen på dette område? Har embedsmændene og forskningslederne været på et seriøst arbejde? Nej, der ligger ingen ekspertarbejder. Ingen!

Så beslutningen har ikke rod i ekspert-, forsknings- eller aftagermiljøer. Måske kommer den fra dekanens eget hoved? Mette Thunø har faktisk sagt, at kritikerne jo ikke kan se ind i hendes hoved. Men Thunøs subjektive idéer er slet ikke nok i dette tilfælde, fordi hun forskningsmæssigt overhovedet ikke har beskæftiget sig med litteratur. Hun er ekspert i kinesisk kultur. Desuden havde hun, ved annoncering af sin beslutning, kun været ansat på AU i tre måneder, hvor hun har haft travlt med meget andet end at tænke på børnelitteraturens bedste. Ekspert i Kina, tre måneders turbulent ansættelse – og huttelihut, så kan man gøre, hvad f….. man har lyst til. Er der ingen moralsk og faglig sans på ledelsesgangene?
Så siger dekanen et eller andet hurtigt om samling af litteratur- og æstetikmiljøerne, som hun kan finde på få linjer i 9. marts-rapporten – totalt udokumenteret og uden den mindste analyse – og argumenterne er så løse, at de kan gælde for mange andre miljøer. Enhver kan herefter flyttes 300 km pga. nyansatte mellemlederes fikse idéer.

Dermed rejses det helt afgørende spørgsmål: Kan man personale-etisk set skalte og valte med folks tilværelse pga. nogle få helt generelle sætninger i en hurtigt udarbejdet rapport? Kan en mellemleder flytte familier med skolesøgende børn 300 km uden anden grund end en udokumenteret idé, som er opstået i hendes hoved efter få måneders ansættelse? Svaret er NEJ! Rektor må gribe ind. Hvem går det ud over næste gang? Og samtidig skal man læse om universitetets fine hensigter med dobbelt-campusstrategi, forskningsnytte og medarbejderudvikling. Rent nysprog fra ende til anden. Anderledes kan det ikke opfattes med denne sag in mente.

Så beslutningen kommer ingen steder fra – ingen. Den kan derfor kun være en del af et politisk spil i forbindelse med forårets ledelsespositionering – det siger sig selv. Når en dekan, som ikke ved mere end os andre om litteratur, få måneder efter sin ansættelse – imod alle eksperter og personaleetiske hensyn og uden den mindste evidens for nytten – skalter og valter med to familiers eksistens og et helt forskningsområdes fremtid, så er det tegn på manglende dømmekraft og en moralsk sans i frit fald – og så er det organisatorisk politik efter den laveste fællesnævner.

Så kære Mette Thunø: Det er o.k. at komme til at gøre en fejl i kampens ”strategi”-hede. Men det er ikke i orden at fremture mod al evidens og medmenneskelighed. Send du nu en beklagelse og 12 flasker vin til de to stakkels lektorer, hvis liv du har revet så grimt i, og se så at komme i gang med noget ledelse, man som medarbejder kan bruge til noget. Ellers må Lauritz B. Holm-Nielsen prøve at få stoppet dette vanvid. Jeg kommer i alt fald ikke til nogen årsfest i sådan et galehus.


Svar

Af universitetsledelsen

Universitetsledelsen på Aarhus Universitet tager sit ansvar dybt alvorligt, og når vi omorganiserer medarbejdere og fagmiljøer, sker det ikke på baggrund af ”fikse idéer” eller ”politiske spil”.

Den konkrete flytning af Center for Børnelitteraturs to medarbejdere fra København til Aarhus sker på baggrund af analyser af forsknings- og uddannelsespotentialet for centeret. I den forbindelse kan vi sige, at vi også lytter til vores aftagere og øvrige samarbejdspartnere, inden vi træffer de endelige beslutninger.

Når vi flytter en velfungerende forskningsenhed fra København til Aarhus, er det, fordi der her er potentiale til at skabe en større og endnu stærkere enhed.
I Aarhus integreres Center for Børnelitteratur i Institut for Æstetik og Kommunikation, hvor centerets medarbejdere kan slutte sig til andre stærke miljøer inden for litteratur, medievidenskab og dramaturgi. Flere og flere børn og unge bevæger sig i dag sømløst rundt mellem forskellige medieplatforme, så her er der en række indlysende faglige overlap omkring børnekultur, som man på forskningssiden kan drage stor nytte af. Beliggenheden tæt på VIA UC med Danmarks største læreruddannelse er også en oplagt mulighed for samarbejde.

I den store omlægning af Aarhus Universitet er der i henhold til universitetets personalepolitik gjort en stor personalemæssig indsats for at tage hensyn til de udfordringer, der kan være for medarbejdere ved overflytning til en anden lokalitet.

Universitetsledelsen


Valg på AU

Fra 29. november til 2. december skal studerende og ansatte vælge repræsentanter til universitetets råd, nævn og udvalg.

I den anledning gør UNIvers særligt plads til debatten op til universitetsvalget. Har du et synspunkt eller en kommentar om valget, så send en mail til univers@au.dk. Deadline for indlæg er 31. oktober klokken 10.00.
Se deadlines for debatindlæg på www.au.dk/univers/deadlines

Læs mere om valget på www.au.dk/valg

Debat, UNIvers nr. 12 - 2011