På sporet af erindringer

Forskning i erindringer er ikke et nyt fænomen. Men det ser ud til at være et varmt emne inden for flere fag. Og der er flere gode grunde til, at vores omgang med fortiden trænger sig på, forklarer en litterat og en psykolog.

13.09.2011 | Helge Hollesen

Forskningen i erindringer er en vigtig nøgle til at forstå blandt andet depressioner, posttraumatisk stress og social angst. Figuren er Maria Wickwires skulptur af erindringens gudinde Mnemosyne. Foto: Francisco Salgado.

Fortiden slipper vi aldrig af med. Men hvordan omgås vi den? Og hvad betyder det?
De spørgsmål ser ud til at have fået stor bevågenhed i de seneste år, hvor erindring dukker op som tema i flere og flere sammenhænge i forskningen.
Ganske vist har for eksempel kunsthistorikere længe beskæftiget sig med, hvordan vi erindrer fortiden med monumenter og på museer. Og litteraturforskere har i årtier gransket forbindelsen mellem forfatteres værker og deres levede liv.
Alligevel tyder noget på, at erindringer er blevet en hot indgangsvinkel på en række forskningsfelter. I foråret kunne kandidatstuderende på Aarhus Universitet melde sig til et kursus i kulturel identitet og erindring, et netværk med erindringskultur som omdrejningspunkt har fået millionstøtte, og et helt center i Aarhus har som det første i verden udelukkende fokus på forskning i selvbiografiske erindringer. I nye uddannelsestilbud er erindringer også et tilbagevendende emne.
Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvad der udløser al den opmærksomhed.

Nøgle til psykiske lidelser

For professor Dorthe Berntsen er der ingen tvivl om, at erindringer er et frugtbart spor inden for psykologien. Her er de både en vigtig nøgle til at forstå en række psykiske lidelser og velegnede at arbejde med i forbindelse med hjerneforskning. Faktisk har scanningsteknologien været med til at booste forskningen i erindringer.
– Folk kan jo sagtens ligge stille i en scanner og få erindringer, forklarer Dorthe Berntsen.
På Psykologisk Institut leder hun i dag grundforskningscentret CON AMORE, som åbnede sidste år med 42 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond i ryggen.
Grundstenen til centret blev lagt, da Dorthe Berntsen midt i 1990’erne ville udforske forbindelsen mellem psyke og billedsprog og fik interesse for spontane erindringer.
– Der er noget metaforlignende ved den type erindringer, når de bliver beskrevet i skønlitteraturen, forklarer den litterært interesserede psykolog.
Hun har lige siden forsket i selvbiografiske erindringer og kan i dag konstatere, at det er et felt, der internationalt fylder mere og mere inden for forskningen i hukommelse.
– Forskningen har et stort potentiale. Både i forbindelse med depressioner, krisehjælp og posttraumatisk stress spiller erindringer en central rolle, fortæller Dorthe Berntsen. Erindringsforskningen kan også bidrage til at forstå mennesker, der er ramt af borderline-forstyrrelser og har svært ved at have en sammenhængende identitet. Der er også forskning som viser, hvordan social angst kan ændre erindringsbilledet, så personen i erindringen bliver mere tilbøjelig til at se sig selv udefra.

Identiteter til forhandling

Litteraturforskeren Mads Rosendahl Thomsen har beskæftiget sig med erindringer, siden han arbejdede med sin ph.d.-afhandling om kanonlitteratur, og hvordan den vedligeholder en kollektiv erindring om, hvilken litteratur der er vigtig.
Han har i nogle år også været drivkraft i Network for Cultural Memory Studies, der omfatter 25 forskere fra flere fag ved Aarhus Universitet. Sidste år fik han en million kroner fra Forskningsrådet Kultur og Kommunikation til at udvikle netværket, som forskere fra Københavns Universitet nu også er en del af.
Lektoren i litteraturvidenskab ser flere grunde til, at erindringer er blevet et varmt tema inden for kulturvidenskaberne både herhjemme og internationalt.
– Globaliseringen betyder, at kulturelle identiteter hele tiden er til forhandling mellem nationale og globale tendenser. Derfor skulle dansk kunst og litteratur pludselig kanoniseres. Vi har heller ikke længere samme selvfølgelige tilgang til nationale erindringer, der politiseres og markeres med for eksempel mindesmærker og mærkedage. Så bliver det også interessant, hvordan vi kollektivt kommunikerer og plejer vores erindringer, forklarer Mads Rosendahl Thomsen.

Forestillinger om fremtiden

At udforske erindringer er ikke kun et spørgsmål om at grave i fortiden og hente en billedserie
frem på den indre skærm. Forskningen har for længst vist, at både vores egne og de fælles erindringer hele tiden er under ombygning og også konstrueres under indflydelse af kulturelle normer og forandringer.
– Dit humør er med til at bestemme, hvad du har adgang til af din fortid. Der er ikke et fast holdepunkt at vende tilbage til. Når vi husker, trækker vi på en evne til at simulere en række af begivenheder, hvor der selvfølgelig også indgår konkrete og korrekte detaljer, siger Dorthe Berntsen.
Den samme evne bruger vi også til at forestille os noget ikkenærværende. Det gælder også konkrete forestillinger om fremtiden.
– Netop forbindelsen mellem erindring og fremtidsforestillinger har i de senere år været med til at gøre forskningen spændende, siger Dorthe Berntsen.

Nye veje til erindringer

Nye medier, frem for alt internettet og dets mange anvendelser i form af søgemaskiner, sociale netværkstjenester og YouTube, der på forskellig vis er med til at trække fortiden ind i nutiden, men også noget så enkelt som digitalt fotografi har medvirket til, at erindringsforskningen er blevet et vigtigt felt inden for kulturvidenskaberne, mener Mads Rosendahl Thomsen.
– De medier giver os adgang til meget mere erindringsstof, og på grund af dem er vi begyndt at erindre og bruge hjernen på nye måder, ligesom den generation, der vokser op nu, får programmeret hjernen anderledes, som blandt andre evolutionspsykologen Merlin Donald hævder. Hans pointe er, at vi altid har været afhængige af ydre hjælpemidler til erindring, og at de har gjort en forskel for menneskets kulturelle udvikling, siger han. Mads Rosendahl Thomsen mener også, at erindringer lever deres eget liv.
– Det ser vi, når nogle fænomener får stor betydning i alt fra den uproblematiske nostalgi i at lave en ny VW boble til den komplicerede Ostalgie, der er opstået i Østeuropa efter kommunismens fald.

Medarbejdere, UNIvers nr. 10 - 2011