Ph.d.-satsning mangler dokumentation

Rigsrevisionen efterlyser grundig undersøgelse af behovet for ph.d.er uden for universiteterne. Behovet er der, siger både erhvervsorganisationer og prodekan fra AU.

28.06.2011 | Helge Hollesen

Foto: Søren Kjeldgaard | AU Kommunikation

Rigsrevisionen sætter nu spørgsmålstegn ved den politiske satsning på ph.d.-uddannelser.
Der mangler dokumentation for, at der uden for universiteterne bliver ansat så mange ph.d.er, som Videnskabsministeriet regnede med, da det blev besluttet at fordoble optaget på ph.d.-uddannelserne til 2.800 i 2012. Det skal sikre et generationsskifte og mere forskning på universiteterne og efterkomme behovet i det private erhvervsliv.
Men ministeriet har ikke spurgt virksomhederne om deres behov, konstaterer Rigsrevisionen, som mener, ministeriet kunne have undersøgt området mere grundigt. Videnskabsministeriet antager, at der i 2015 skal ansættes tre gange flere ph.d.er uden for universiteterne end de omkring 500, der er tale om i år.

Flere til den private sektor

Tal fra Aarhus Universitet tyder dog på, at især flere natur- og samfundsvidenskabelige ph.d.er får job i den private sektor.
– I år går cirka 40 procent af ph.d.erne den vej, fortæller prodekan Jes Madsen fra Science and Technology. Han tror, at stigningen fortsætter, men regner ikke med, at alle 1.500 ph.d.er, som i 2015 skal finde job uden for universiteterne, går til den private sektor.
– De får jo også arbejde hos f.eks. miljømyndigheder og DMI, siger han.
Samlet fik 75 procent af ph.d.erne fra AU i 2010 arbejde i det offentlige.


Ændret fordeling

Send endelig flere ph.d.er lyder det fra Stina Vrang Elias, administrerende direktør hos DEA – Danmarks Erhvervsforskningsakademi. Her viser en undersøgelse, at det private erhvervsliv i 2007 ansatte 131 procent flere samfundsvidenskabelige ph.d.er end i 1998, nemlig 125 mod 54.
– Stigningen havde været mere markant, hvis ikke udbuddet var mindre end efterspørgslen. Vi tvivler ikke på behovet i private virksomheder, siger Stina Vrang Elias.  Hun mener, at samfundsvidenskab og humaniora skal have en større andel af det årlige ph.d.-optag end de gældende politisk bestemte 10 procent.
– I dag ser vi resultatet af den skævvridning. Bare på det økonomiske område vil behovet i 2015 være tre gange større end udbuddet, siger DEA-direktøren.

Flere erhvervs-ph.d.er

Forskningschef Charlotte Rønhof fra Dansk Industri siger både ja og nej til  Videnskabsministeriets forventninger.
– Ph.d.-satsningen skulle primært opfylde et behov på universiteterne. Når det er sagt, forventer vi, at det private arbejdsmarked aftager flere ph.d.er, men især erhvervs-ph.d.er. Så det er nødvendigt at udvikle modeller, som får flere i den retning, siger Charlotte Rønhof.
Folketinget skal i 2012 beslutte, om og hvordan ph.d.-satsningen skal videreføres.

Medarbejdere, UNIvers nr. 8 - 2011, Uddannelsespolitik , Forskningspolitik