Du er her: AU » Om AU » UNIvers » Nyhed

Sådan ruster de studerende sig

05.06.2012

Julie Arrildt, statskundskab på 4. semester

Patrick Johansen, jura på 2. semester

Maria Breiner Nielsen, musikvidenskab på 2. semester

Michael Bjerg-Nielsen, biologi på 6. semester. Fotos: Jesper Rais

Julie Arrildt, statskundskab på 4. semester:

– Arbejdsløshed er noget, jeg går ogfrygter.
Jeg laver noget frivilligt arbejde ved siden af studiet for Ungdommens Røde Kors og som redaktør for studiebladet Kandestøberen. For mig handler det om at spore mig ind på, hvad jeg gerne vil, men også at gøre mig mere attraktiv, når jeg skal ud at søge job som færdiguddannet.

Patrick Johansen, jura på 2. semester:

– Mit studie åbner flere muligheder, så jeg kan få arbejde inden for rigtig mange områder. Jeg sørger bare for at holde mig fra ejendomsret.
Senere hen i uddannelsen vil jeg begynde at kigge på, hvor stillingerne ligger henne, og så specialisere mig i en retning, hvor der er jobs at få. Jeg studerer ikke i fem år for at komme ud og blive arbejdsløs.

Maria Breiner Nielsen, musikvidenskab på 2. semester:

– Jeg er bange for at blive arbejdsløs, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal, og fordi der ikke umiddelbart er så stor efterspørgsel fra samfundets side. 
Jeg prøver at strukturere min uddannelse, så jeg kan bruge den bagefter. Omvendt gør jeg ikke noget, som jeg ikke har lyst til, for at tækkes arbejdsmarkedets krav. Det handler for mig om at finde et kompromis mellem at følge min lyst og gøre min uddannelse erhvervsrettet.

Michael Bjerg-Nielsen, biologi  på 6. semester:

– Jeg er helt sikkert nervøs for, om jeg kan få et job efter min uddannelse. De optager flere og flere på studiet hvert år, selvom arbejdsløsheden blandt kandidater er rigtig høj. Det er svære vilkår at få arbejde i. Jeg drømmer om at blive ph.d.-studerende, men jeg tør ikke. I de tre år vil der blive uddannet en masse, som vil overhale mig.
For at styrke mine chancer for at få arbejde efterfølgende søger jeg studiejobs i konsulentvirksomheder, men efterspørgslen på arbejdskraft er meget lille.

UNIvers nr. 7 - 2012, Studietema
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 13.02.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk