Du er her: AU » Om AU » UNIvers » Nyhed

Stigende usikkerhed om forskningsmidler

I de nye udviklingskontrakter lægger uddannelsesminister Morten Østergaard op til mere frihed – under ansvar – til universiteterne. Men den økonomiske sikkerhed lader vente på sig.

30.01.2012 | Kristian Serge Skov-Larsen

Det er ikke nogen nyhed, at universiteterne efterlyser økonomiske tidshorisonter, der er længere end næste finanslovsforlig.
Men efterhånden som udløbsdatoen for det store globaliseringsforlig nærmer sig, og usikkerheden om en stor del af de offentlige forskningsbevillinger dermed bliver større, er stemmerne fra universiteterne samtidig begyndt at blive højere.
Til en stor, AC-arrangeret konference om universiteterne den 16. januar, hvor både politikere og universitetsrepræsentanter var til stede, blev der gentagne gange stillet spørgsmål til fremtidens økonomiske situation, som blev besvaret af et ”Vi kan ikke love noget” af politikerne. 
Også Aarhus Universitets rektor Lauritz B. Holm-Nielsen gjorde det klart, senest i en kronik i Jyllands-Posten den 21. januar, at han også gerne ser en snarlig økonomisk afklaring.
”Det begynder at haste med et regeringsudspil om, hvad der skal ske, når den såkaldte globaliseringspulje udløber i 2012. Ellers står vi over for alvorlige nedskæringer på universiteterne,” skrev han.

Et ”spændende” efterår

Men selvom han udmærket forstår universiteternes udfordringer, kan uddannelsesminister Morten Østergaard ikke love en økonomisk afklaring i den nærmeste fremtid.
– Vi kender alle situationen. Globaliseringspuljen rinder ud i år, og der er godt nok afsat en vis reserve til at videreføre den, men den dækker ikke alle de aktiviteter, der hidtil har været. Som jeg forstod det til AC-konferencen, var der en bred politisk opbakning til, at den skal videreføres.  Spørgsmålet er, hvor pengene skal findes. Derfor håber jeg bare, at der vil være tilsvarende bred politisk opbakning til de reformer, der skal skaffe os det økonomiske råderum. Men vi er i trængte tider, og derfor vil jeg ikke stille nogen i udsigt, at dette spørgsmål er afklaret, før finansloven bliver forhandlet på plads, siger han. 
Det gør det jo lidt spændende at lægge 2013-budgetter på universiteterne?
– Ja, det gør det vel. Men jeg vil ikke give nogle falske forhåbninger. Og derfor melder jeg åbent ud, at jeg tror, det er mest realistisk, at der først kommer en afklaring i efteråret. Men hvis universiteterne er klar til at forpligte sig til ambitiøse mål i forbindelse med de udviklingskontrakter, som vi netop nu forhandler på plads, er det også et signal om, at man er sit ansvar bevidst, og det gør det selvfølgelig også lettere at skabe grundlag for prioritering af midler til forskning i Folketinget, siger han.

Medarbejdere, UNIvers nr. 1 - 2012

* - påkrævet felt

*
*
*
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.
*
*
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 16.05.2012

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk