Til højre ad Victor Albecks og til venstre ad Carl Holst-Knudsens…

Du kender dem godt. Drengenavnene på Universitetsparkens vejskilte. Men hvem er de? Hvem er disse næsten mytiske personligheder, der gennem tiden har gjort sig fortjent til det ultimative rygklap – en vej?

11.04.2011 | Gunver Lystbæk Vestergård

De fleste har først fået den efter deres død. Som en ekstra gravsten, der skal minde eftertiden om personens ihærdige kamp for at gøre verden bare et lille bitte bedre sted at være. Et vejskilt er med andre ord lidt det samme som at få et kollektivt ”godt gået” tilføjet sit eftermæle, og i Universitetsparken er den anerkendelse først og fremmest givet til dem, der kæmpede for et provinsuniversitet i Aarhus.    

For at forstå, hvem C. F. Møller, Fredrik Nielsen, Karl Verner og alle de andre er, vi slider på hver dag med vores biler, cykler og gåben, skal vi tilbage til dengang, fårene græssede omkring de kunstigt anlagte søer i parken og forstyrrede de spæde forelæsninger med deres mæh’er. Det var dengang, ”Bank-Niels” gik på jagt efter indsmuglede piger på kollegierne, og de gule mursten endnu var fri for vedbend og rådhusvinlianer. Vi skal tilbage til universitetets barndom og hilse på universitetets fædre.

Niels Jensens Vej

PARKKOLLEGIERNES ALMÆGTIGE PLAGEÅND

Vejen, der skærer sig ned gennem Parkkollegierne, skal minde eftertiden om den karismatiske bankdirektør Niels Jensen (1890-1952), eller ”Bank-Niels”, der stod for opbygningen af kollegieboligerne. Niels Jensen røg dog hurtigt i clinch med kollegianerne, da han som moralens vogter foretog kontrolbesøg på de unge virile mænds værelser – de eneste beboere i 1940’erne – for at sikre, at ingen havde overnattende kvindelige gæster. Ligeledes var radio bandlyst på værelserne, og varmt vand anså han som en ”utidig luksus”.

Karl Verners Vej

GRAMMATIKJONGLØREN

Har du nogensinde undret dig over, at gotisk fadar med d udtales [ð] frem for [þ], og oldhøjtysk swigar med g frem for h? Ikke? Det gjorde sprogforskeren Karl Verner (1846-1896) til gengæld, da han i 1875 i Aarhus ville tage sig en middagslur og for at falde i søvn gav sig til at læse i Bopps Vergleichende grammatik. Hans undren blev til Vernes lov og med tiden også til en vej i Universitetsparken.

 

Ole Worms Allé

RENÆSSANCENS ALTMULIGMAND

Den ældste af personerne bag vejnavnene er lægen og oldtidsforskeren Ole Worm (1588- 1654), født i Aarhus. Han var en af renæssancens tunge drenge og beskæftigede sig med tidens vigtigste spørgsmål: Findes der enhjørninge, falder lemminger ned fra skyerne, og var der trolddomskunst indblandet, da en norsk kone i 1639, under store pinsler, fødte et hønseæg? Han endte blandt andet med at desillusionere hele Europa, da han opdagede, at de magiske enhjørningehorn blot var narhvalens tand.

C. F. Møllers Allé

ARKITEKTEN

C. F. Møller havde måske ikke behøvet en vej. Hans fingeraftryk er i forvejen alle vegne i parken, for de store gule murstensbygninger, der klatvis afgrænser parken, er hans værk. I 1931 vandt han som arkitekt konkurrencen om at få lov at tegne Aarhus Universitet sammen med kollegaerne Kay Fisker og Povl Stegmann. Og det bliver i familien, for Søauditorierne fra 2001 er tegnet af hans søn Mads Møller.

Fredrik Nielsens Vej

BISKOPPEN MED ET AARHUSHJERTE

Det er givetvis ikke tilfældigt, at vejen går fra administrationsbygningerne til Teologi. Fredrik Nielsen (1846-1907) var biskop i Aarhus og samtidig hovedtalsmand for det synspunkt, at det var på tide, at Aarhus fik sit eget universitet eller "videnskabeligt akademi". Her kan det passende indskydes, at København fik sit i 1479.

Jens Chr. Skous Vej

NOBELPRISMODTAGEREN

69 år efter grundlæggelsen af universitetet kunne en århusiansk forsker endelig trykke hånd med den svenske konge og hjemtage en nobelpris.
Givetvis stadig i eufori over tildelingen fik modtageren, professor og dr.med. Jens Chr. Skou (f. 1918), sin vej kun to år efter i 1999, da man meget passende indviede Nobelparken (vejen er således teknisk set ikke en del af Universitets-parken). På nær C. F. Møller havde alle indtil da først fået hæderen posthumt.

Victor Albecks Vej

UNIVERSITETETS FØDSELSLÆGE

”Aarhus-Universitetets Fader død” lød overskriften på en nekrolog over Christian Victor Heinrich Albeck (1869-1933) i avisen Dagens Nyheder i 1933. Han var manden, der sammen med    repræsentanter for Statsbiblioteket, byens museer, de lærde skoler og hospitalerne i 1920'ernes oprettede videnskabeligt orienterede foreninger, læsekredse, fagbiblioteker og naturvidenskabelige   samlinger med henblik på at gøde jorden for et jysk universitet. Og han fik sin vilje. I 1928 kunne han således sætte sig i formands-stolen for Universitetsundervisningen i Jyllands bestyrelse. Fødselsoverlæge Albeck havde hjulpet Aarhus Universitet til verden.

Carl Holst-Knudsens Vej

DEN FINANSSTÆRKE FORMAND

Da Victor Albeck døde i 1933, overtog landsretssagfører Carl Holst-Knudsen (1886-1956) formandsposten for bestyrelsen. Samme år skiftede universitetet navn til Aarhus Universitet. Carl Holst-Knudsen havde sine kontakter i orden til ministre og finansmænd, så gennem hans 23 år på posten skød nye bygninger op som paddehatte i parken.

Bartholins Allé

SLÆGTEN, DER DOMINEREDE DANSK VIDENSKAB

Egentlig er vejen opkaldt efter lægen Thomas Bartholin (1616-1680), men det er sikkert med vilje, at kun efter-navnet er brugt. Bartholinfamilien var nemlig i 1600-tallet for dansk videnskab, hvad familien Koppel er for musikken i dag. Prøv, om du kan følge med: Stamfaderen er bonden Jesper Pallesen (f. ca. 1550), hvis barnebarn er lægen og teologen Caspar Bartholin. Han fik seks sønner, der alle blev professorer – heriblandt førnævnte Thomas Bartholin og Albert Bartholin, der er kendt som digteren Thomas Kingos lærer. Thomas Bartholin var så igen far til lægen og juristen Caspar Thomassøn Bartholin, hvis datter, Else Magdalene, var Ole Rømers anden hustru, landsdommer og professor Christopher Bartholin, historikeren Thomas Bartholin den Yngre, professor Hans Bartholin og til borgmester i København Albert Bartholin. Thomas Bartholin den Yngres søn, nummer tre i rækken af ”Thomas Bartholinere”, sluttede i øvrigt cirklen ved at gifte sig med Ole Rømers enke Else Magdalene - sin kusine.

Wilhelm Meyers Allé

MANDEN MED POLYPPERNE

Polypper og fjernelsen af dem er, hvad der klæber til navnet Wilhelm Meyer (1824-1895). Han var dansk læge og den første i verden til at beskrive de små gevækster i næsen – også kaldet Adenoid vegetation. Han udviklede herefter en kirurgisk metode til fjernelse af dem. Wilhelm Meyer er også kendt for at have behandlet H. C. Andersen og for ufrivilligt at spolere sin danske karriere, efter han blev tvunget til at arbejde for den slesvig-holstenske oprørshær under treårskrigen 1848-1850.

 

VIDSTE DU

  • Kun to var i live, da de fik tildelt en vej: C. F. Møller i 1980 og Jens Chr. Skou i 1999. I hele Aarhus er Jens Chr. Skou og Dronning Margrethe ll de eneste, der har lagt navn til en vej og stadig lever.
  • Nogle af vejene kan bedst betegnes som asfaltstumper, man fandt til lejligheden. Fredrik Nielsens Vej er oprindeligt endestykket af Katrinebjergvej, og Carl Holst-Knudsens Vej hørte før til Bartholins Allé.
  • Ingen vejnavne - eller bygninger for den sags skyld - i Universitetsparken er opkaldt efter kvinder.

 

Medarbejdere, UNIvers nr. 4 - 2011, Navne