Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

 | English

Ledelsen på AU

Bestyrelsen

Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed og varetager dets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution. Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Se seneste dagsorden og referater fra bestyrelsesmøder.

Universitetsledelsen

Universitetsledelsen består af rektor, prorektor, universitetsdirektøren, erhvervsdirektøren samt dekanerne for de fem fakulteter. Rektor varetager universitetets daglige ledelse inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. De øvrige medlemmer af universitetsledelsen varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor. Universitetsledelsen betjenes af Universitetsledelsens Stab.
Se dagsordener og referater fra universitetsledelsesmøder.

Prodekaner og institutledere

Den øvrige ledelse udgøres af prodekaner samt institutledere, der alle varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor.

Enhedsadministrationen

Administrationen på Aarhus Universitetet betjener bestyrelsen, universitetsledelsen, fakulteterne, nedsatte udvalg og andre besluttende instanser. Enhedsadministrationen ledes af universitetsdirektøren sammen med de fem vicedirektører og de fire administrationschefer.
Se dagsordener og konklusionsnoter fra møder i ledelseskredsen for enhedsadministrationen.