Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Udbytte af en undervisningsdag

Det rullende Universitets koncept 

Studerende fra Aarhus Universitet ruller ud til jeres gymnasium, hvor de underviser klasserne en hel dag. Undervisningsdagen består af tre moduler: To af dem er rent faglige moduler, mens det sidste modul indeholder to elementer; et oplæg om universitetsstudier og studieliv samt en uddannelsescafé.

På en undervisningsdag med Det rullende Universitet får jeres elever ikke blot indsigt i flere fagspecifikke emner, de får også mulighed for at møde studerende fra en lang række forskellige universitetsuddannelser. Alt imens de studerende overtager undervisningen, har gymnasiets ansatte mulighed for eksempelvis at afholde en pædagogisk dag eller tage på studietur.

Hvad får I ud af en undervisningsdag med Det rullende Universitet?

  • Jeres elever bliver typisk undervist i to forskellige emner og vil erhverve konkret viden inden for specifikke fagområder, der giver indblik i den pågældende uddannelses indhold og arbejdsmetoder
  • Jeres elever får en unik mulighed for at møde universitetsstuderende i øjenhøjde fra alle fire fakulteter på Aarhus Universitet
  • Det rullende Universitet sætter gang i en refleksionsproces hos eleverne, så de bedre kan træffe valg om studie og karriere
  • I får rum til faglig og pædagogisk fordybelse for jeres lærerkollegium, på gymnasiet eller andetsteds, mens jeres elever undervises af universitetsstuderende
  • I får mulighed for at vise jeres skole frem for engagerede og undervisningsinteresserede universitetsstuderende 

Eksempler på undervisningsemner

Global opvarmning: Hjælp! kloden smelter  

Global opvarmning er det hotte for tiden og det er et emne, der står himmelhøjt på biologernes, mediernes og ikke mindst politikkernes dagsorden. Efter den udsædvandelige varme og tørre sommer vi havde sidste år, kan man ikke at betvivle, at kloden bliver varmere. Men hvad betyder det egentlig, og hvilke årsager og konsekvenser har disse klimaforandringer på jorden?

Fake news eller fed fakta

Aldrig før er nyheder blevet spredt så hurtigt som i dag. Hver gang vi åbner vores computer, smartphone eller tablet, bliver vi bombarderet med nyheder, historier og rygter. Men hvad er sandt og hvad er forkert? Vi skal se på hvor stor betydning synsvinkler og personlige holdninger, har for en histories udformning.  

Hjernen - få mest muligt ud af din!

Bruger vi kun 10% af vores hjernekapacitet? Kan man spise sig klogere? Hjælper hjernetræning? Hvorfor er søvn vigtigt? Og hvordan kan viden fra hjerneforskningen bruges til at optimere sin læring?  

Se en bruttooversigt over Det rullende Universitets undervisningsemner