Aarhus Universitets segl

Adgang til elevernes evaluering

Adgang til elevernes evaluering

Elevernes besvarelser kan findes ved at logge ind på www.survey-xact.dk/Login og taste vores brugernavn og kode.

Skemaerne er navngivet med dato for besøget efterfulgt af gymnasiets navn. Klik på 'Vis alle' og vælg det spørgeskema, som du ønsker at se.

OBS! Vær opmærksom på, at evalueringerne slettes efter hvert semester. Hvis du ønsker at bruge evalueringen senere, skal du selv sørge for, at lave et udtræk af den og gemme den.

Filtrer så du kan se netop dine klassers evaluering

Er du kun interesseret i at se bestemte dele af data, kan du sortere (filtrere) efter ønskede variable på følgende måde:

Den hurtigste måde at få et overblik over elevernes besvarelser, er at vælge 'Vis overblik' under overskriften 'Overblik over besvarelser'.



Øverst under overskriften 'Filter' kan du (under ’Tilføj filter’) vælge ’Anden variabel’. Den ses på figuren nedenfor.

Du kan nu - i den dropdown-menu, som dukker op (den ses på figuren her nedenfor) - klikke på feltet og vælge, hvad du vil filtrere efter. Du kan fx finde spørgsmålet ’Din klasse’ og således vælge, at du kun vil se data for én eller to klasser.

Se din evaluering fra første modul

Hvis du f.eks. har undervist 2a, i første modul vælger du ’=’ og værdien ’2a’ og klik på ’Ok’ (hvilket angiver, at du kun vil se dem der valgte '2a') 

Se evalueringen for Studieliv

For at se din evaluering for dit studie og studielivs oplæg vælger du igen f.eks. 2a, som du underviste i første modul, og klik på ’Ok’.  

Se evalueringen fra andet modul

Når du har undersøgt informationerne fra din første undervisning, gør du blot det samme igen, for f.eks. 3.b. som du kunne have undervist i andet modul. Dvs. vælg ’=’ og værdien ’3b’ og klik på ’Ok’. 

OBS: Husk at fjerne "gamle" filtre når du opretter nye filtre. Du kan se og fjerne de aktive filtre i højre side under overskriften 'Filter'.


Gem besvarelserne

Hvis du ønsker at gemme besvarelsen, er det muligt at eksportere udtrækket ved hjælp af 'eksporter'. Det er nu muligt at downloade besvarelserne ned til f.eks. en Excel- eller Wordfil. 

Se hele gymnasiets samlede evaluering

En overskuelig måde at få vist kvantitative data fra hele undervisningsdagen, er ved at klikke på ikonet under 'Frekvens'. Klik dernæst på 'Vælg alle' efterfulgt af 'Ok'

Hvis du både vil have vist kvantitative og kvalitative data for hele undervisningsdagen, så klik på 'Vis overblik' under overskriften 'Overblik over besvarelser'.