Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Læringsteknologier

AU har valgt Blackboard Inc. som leverandør af det learning management system (LMS), der udgør den robuste kerne, hvor udvalgte læringsteknologier kan indbygges og tilsammen skabe AU’s virtuelle læringsmiljø og digitale økosystem.

Indkøb af læringsteknologier

En central del af processen med at opbygge et sådant virtuelt læringsmiljø er behovsdrevet integration af forskellige eksterne læringsteknologier og læringsressourcer, der på baggrund af identificerede pædagogiske behov nøje bliver udvalgt, indkøbt og integreret i Blackboard. Udgangspunktet for indkøb eller udvikling af læringsteknologi vil i den forbindelse altid være det pædagogiske behov, som læringsteknologien kan afhjælpe eller understøtte.

Overblik over indkøbte læringsteknologier

For at opnå målsætningen om et brugercentrisk digitalt økosystem for læring har vi udvalgt, indkøbt og integreret en række læringsteknologier i vores LMS, som du kan få mere information om nedenfor.

Ønsker til nye læringsteknologier

EDU-IT Hub følger udviklingen inden for læringsteknologier tæt, men hvis du har gode erfaringer med en læringsteknologi, som endnu ikke er i AU's suite af læringsteknologier, så er du være meget velkommen til at kontakte os. Det er du også, hvis du er stødt på en læringsteknologi, som du gerne vil have, at EDU-IT Hub'en undersøger nærmere i forhold didaktiske anvendelsesmuligheder og teknisk integration til AU Blackboard.

Learning Tool Interoperability (LTI)

Når EDU-IT Hub udvikler eller indkøber læringsteknologier til det virtuelle læringsmiljø, vil integrationen af teknologien i Blackboard som oftest foregå på baggrund af en såkaldte LTI-standard. LTI står for "Learning Tool Interoperability" og indikerer, at det er formålet at få læringsværktøjet til at fungere tæt sammen med LMS'et. På den måde sikrer vi, at der er en smidig og sømløs integration af læringsteknologier i Blackboard, så brugerne har en oplevelse af at blive inden for samme univers.