Prismodtagerne 2026 er:

Margrethe Birkler (Arts): Teologi kan være et levende sprog i samtale med verden
 

Lennart Kiel (BSS): Personlighedsfunktion er en nøgle til at forbedre funktionsevne
 

Solvej Videbæk Bueno (Health): Støtte til nye mødre er en nøgle til bedre folkesundhed
 

Aske Lohse Sørensen (NAT): Ny metode giver præcise dateringer af fortidens jordlag
 

Dionysios D. Neofyfos (TECH): Et nyt blik på fødevarers skjulte strukturdannelse

Læs mere om prismodtagernes forskning og se videoer

Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris

Aarhus Universitets Forskningsfond indstiftede sin årlige ph.d.-pris i forbindelse med universitetets 75-års jubilæum i 2003

Ph.d.-prisen er på 40.000 kr.

Ph.d.-priserne overrækkes onsdag d. 27. maj i Aulaen, hvor også Holst-Knudsen forsker-talentpriserne overrækkes til professor Dorthe Ravnsbæk og professor Lars Wiuff. Tilmeld dig prisoverrækkelserne

Det aner jeg simpelthen ikke. Der er mange. Men tiden som chefredaktør på unibladet Delfinen var da noget for sig: De der lange nætter, hvor vi sad og redigerede og layoutede bladet og drak øller til tilfældige fester i Stakladen eller i Unibaren undervejs åh, jeg følte mig så heldig.  Skal jeg være en rigtig gammelnok, så elsker jeg at være nostalgisk over, at vi læste filosoffen Martin Heidegger på tysk i videnskabsteori på første år på Nordisk. Det tror jeg sgu ikke, man gør længere. Men jeg er saftsuseme glad for, at jeg oplevede det. For Heidegger SKAL jo læses på tysk. Jeg husker, at jeg følte mig taget seriøst, og at faget blev taget seriøst. Og det forpligtede. Det var godt nok fedt. Og svært Sein und Zeit

Hvem var din yndlingsunderviser og hvorfor?

Jeg synes faktisk, jeg havde mange. Min specialevejleder på Nordisk, professor Henrik Skov Nielsen, var ret nørdet og kringlet og fed for sådan en som mig, og jeg fik rum og støtte til at udfolde noget originalt inde i mig selv. Jeg husker også Hans Jørgen Frederiksen på Kunsthistorie: Det er ikke hvem som helst, der kan gøre tre timers forelæsning om byzantisk stilart til et tilløbsstykke. Det var bare lækkert at sidde og suge til sig.

Hvilket råd ville du ønske, du havde fået som studerende?

Jeg er nok lidt heldig, at jeg var god (eller dum nok) til at følge min mavefornemmelse allerede dengang dvs. at det råd, jeg selv giver studerende i dag, det er faktisk det princip, jeg selv fulgte. Og jeg bliver måske en smule upopulær, når jeg siger det, men altså: Mit råd er at læse alt muligt andet end pensum. Jeg brugte pensum som en rød tråd, en slags rettesnor, men jeg læste langt fra alt langt fra. Men jeg scannede og skabte et overblik over det. Og så gik jeg til alle de forelæsninger, jeg kunne komme til også uden for mit fag og læste alt muligt andet. Det gjorde, at jeg lærte at tænke på en måde, der var min, og som var lystdrevet og kreativ. Jeg havde et enkelt flop med en halvdårlig eksamenskarakter, hvor jeg måske lige tænkte lidt for langt væk fra pensumboksen efter eksaminators smag, men jeg fortryder det nu ikke. De tankemønstre, der opstod i forbindelse med den eksamen, bruger jeg faktisk den dag i dag. Mine karakterer var dog gennemgående temmelig gode (ikke at man skal gå så meget op i karakterer det er lige et andet godt råd).

Hvad er det vigtigste, du har taget med dig fra AU?

At finde, bruge og tro på mine særlige tankemønstre.

Hvad er du optaget af lige nu?

Lige nu er jeg meget optaget af den geopolitiske situation, af den teknologiske udvikling og af medie- og informationskrisen. Demokratiet er for alvor truet, og jeg arbejder målrettet med, hvordan jeg som museumsdirektør kan udfylde min samfundsrolle bedst muligt. Jeg tror på, at vi museer med vores troværdige viden, samlinger og fællesskabende rum kan bidrage til at skabe et samfund, hvor alle har en reel og fair mulighed for at tænke kritisk og træffe informerede beslutninger. Netop derfor giver det dyb mening for mig at stå i spidsen for et museum som den Gamle By: et nationalmuseum og hjem for fælles identitet.

En lille dreng stod pludselig med en 14.000 år gammel flintekniv i hænderne.

På en udgravning med professor og arkæolog Felix Riede fik drengen en oplevelse for livet men det gjorde Felix Riede faktisk også.

For han elsker at dele sin begejstring for arkæologien med andre.

Jeg kunne forklare, hvad det var for et redskab, hvad det blev brugt til, og hvilke mennesker der levede dengang. Man bliver jo glad af det.

For den tyskfødte professor giver forskning først mening, når den bliver delt. Han føler sig forpligtet til at formidle sin forskning, og han bruger en stor del af sin tid på at gøre det.

Jeg formidler min forskning, fordi det er sjovt, og fordi det er vigtigt. Som arkæolog redder jeg ikke menneskeliv. Men min forskning har klare implikationer for, hvordan vi forholder os til klimaudvikling i nutiden og i fremtiden. Det synes jeg, alle skal høre.

Felix Riede sidder også på en guldgrube af gode historier faktisk historien om hele menneskehedens evolution og historie. Intet mindre. Men det er ikke nok.

Man skal også være god til at kende sit publikum. Og så skader det ikke at have lidt showmanship.

Forskningsformidling er udfordrende, men jeg kan godt lide at stå på scenen. Man skal optræde på en anden måde, end når man sidder på sit kontor og skriver artikler. Hvis det ikke er underholdende, husker publikum det ikke. Der er lidt showmanship over det.

Felix Riede giver ikke kun noget til publikum han får også meget igen. Det sker for eksempel tit, at nogen spørger: Hvordan ved du egentlig det?.

Et spørgsmål, som tvinger professoren til at reflektere dybere over sin forskning. Og til at styre sig ind på, hvor stor publikums forståelse er for emnet.

Vi arbejder med komplekst stof, men det skal formidles på en måde, så alle kan forstå det.
 

Tobias Wang, professor i biologi: Der er en særlig energi, når tusinder følger med

Kan en forsker lære noget af stand-up comedy?

Da professor i biologi Tobias Wang engang blev spurgt, om han ville lave et stand-up show om sin forskning i samarbejde med komikeren Sebastian Dorset, var han først i tvivl. Var det for langt ude? For grænseoverskridende?

Han endte med at sige ja og opdagede, at oplevelsen gav en ekstra dimension til hans forskningsformidling.

Jeg lærte endnu mere om, hvordan man bygger et oplæg op, hvordan man bruger pauser og hvordan humor kan være afgørende for at holde publikums opmærksomhed fanget. Jeg bruger det stadig, når jeg holder foredrag.

Forskningsformidling er en hjørnesten i Tobias Wangs arbejde. Op mod 20% af hans arbejdstid går med bl.a. foredrag og populærvidenskabelige artikler. Ikke fordi han skal men fordi han vil:

Jeg formidler, fordi det er sjovt, fordi det er vigtigt og fordi vi skylder samfundet at vise, hvad skattepengene går til.

Og publikum giver meget tilbage. Nogle gange i form af overraskende spørgsmål, der skubber forskerens tanker i nye retninger. Andre gange i form af den særlige energi, der opstår, når tusinder følger med:

De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab i Søauditoriet med 15.000 mennesker, der lytter med, er svære at overgå. Der kan jeg godt føle mig lidt som en rockstjerne men man er jo hurtigt anonym igen, når man bagefter går ned i byen og køber en shawarma.

I sidste ende handler det for Tobias Wang om noget større: at åbne naturvidenskabens fantastiske verden for flere og give folk lyst til at bakke op om forskningen.

Kasper Green Larsen, professor i datalogi: Rekvisitter forklarer algoritmen

Slå ordet zebra op i en ordbog. Hvad gør du? Du går selvfølgelig alle ord igennem. Ét. Ord. Ad. Gangen. Der går en time. Mange timer Og dér! Zebra! Du skulle kun igennem tæt på 100.000 ord.
 
Nej, vel?

Sådan ville du aldrig gøre.

For uden at vide det bruger du en slags algoritme: et sæt regler, der hjælper dig med at finde frem til zebra uden at skulle læse hele ordbogen igennem.

Det er det eksempel, professor Kasper Green Larsen fra Department of Computer Science, Aarhus University ofte bruger, når han skal forklare, hvordan en algoritme virker.

Det, der sker inde i en computer, er svært at formidle, så jeg bruger hverdagseksempler. De færreste har haft undervisning i algoritmer og programmering, fortæller han.

Så når Kasper Green Larsen holder foredrag om algoritmer, kunstig intelligens og kryptering, er det næsten altid med rekvisitter som spillekort, tommestokke, store kister og ja ordbøger på scenen.

Sidste gang, jeg holdt foredrag, skulle jeg stå og lave tryllekunst og demonstrere en algoritme med nogle store spillekort. De skulle blandes på den helt rigtige måde for at virke. Mine hænder rystede, for hvis jeg lavede en fejl, ville hele pointen gå af fløjten. Men det virkede heldigvis, som det skulle.

Og det er vigtigere end nogensinde, at vi forstår, hvad en algoritme faktisk er for de fylder mere og mere i vores hverdag, siger Kasper Green Larsen:

Lige da kunstig intelligens eksploderede i popularitet, var der meget frygt for, at det skulle udrydde os alle sammen. Men hvis jeg kan være med til at give en bedre forståelse for, hvordan kunstig intelligens faktisk virker, tror jeg, det bliver afmystificeret en smule.