Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Program foyerområdet

I Stakladen og mødelokale 2.3 kan du komme helt tæt på forskerne, se udstillinger og deltage i workshops og forsøg.


STAKLADEN


Exploring speech

We will show the participants some of the equipment we use to explore the variation found in speech. We'll bring ultrasound equipment (you can come and see how your tongue moves as you speak!), the oronasal mask (see how much air is coming out of your mouth or your nose as you say different things), and acoustic software (see what makes your speech unique) – come with friends to compare your voices. We recommend that you start with a mini-lecture on 'How we perceive speech sounds: Some phun phacts' in one of the lecture rooms.

Time: 14:00-16:00
Co-ordinators: Misa Hejná, Anna Jespersen and Jonas Villumsen 
Relevant links:
https://soundsoflanguageandspeech.wordpress.com/
http://www.lingoblog.dk/en/phon-phon-for-phun/


Fascinerende fysikforsøg

Fysikshow er en gruppe af fysik- og nanostuderende på Aarhus Universitet med en særlig trang til at formidle deres viden eksplosivt. Fysikshow har en stor samling af spektakulære eksperimenter spækket med eksplosioner, ild, røgskyer og meget mere! Det her bliver alt andet end kedeligt!

Tidspunkt: kl. 14-18
Tovholdere: Fysikshow Aarhus


Delphini-1 – Aarhus i rummet

Aarhus Universitet har sin egen satellit. Minisatellitten Delphini-1 er i kredsløb om Jorden og har det fint. Hils på Delphini-1. Kom og hør, hvordan vi arbejder med den, og hvad vi bruger satellitter til på AU. Du kan se en model i fuld størrelse af NASAs planetjægersatellit TESS, og du kan bygge din egen Delphini-1 i karton. Vi studerer stjernerne, leder efter nye exoplaneter, studerer Jordens atmosfære og klima og finder ud af, hvordan vi kan opdage liv på exoplaneterne, og hvor vi alle sammen stammer fra. Vi har også speedforedrag om de næste Delphini-satellitter, om jagten på nye planeter og om kosmisk støv, som er altafgørende for planeterne og for vores eksistens.

Tidspunkt: kl. 14-18
Tovholder: Stellar Astrophysics Centre


Hverdagens fænomener forklaret med naturvidenskab

Hvad vil det sige, at noget er en 'ikke-newtonisk' væske? Hvordan løser man en Rubik’s Cube? Hvorfor falder en magnet langsomt gennem et kobberrør? Kom og besøg Ungdommens Naturvidenskabelige Forenings stand, hvor du kan få svar på disse spørgsmål og flere til. Ved standen vil vores frivillige demonstrere og forklare om forskellige naturfænomener gennem simple forsøg, som du også selv kan få lov at prøve.

Tidspunkt: kl. 14-18
Tovholder: UNF Aarhus


Magneter til energiladning

Selv om vi sjældent ser dem, har vi magneter alle vegne omkring os i dagligdagen. De bruges i elmotorer til at omdanne strøm til bevægelse eller i vindmøller, hvor bevægelse bliver til strøm. I fremtiden er det også sandsynligt, at magneter bliver nøglen til at gemme strøm ved hjælp af magnetiske, svævende svinghjul.

Tidspunkt: kl. 14-18
Tovholder: Mogens Christensen


Fascinerende forskning i hjernen og nervesystemet

Kom og oplev hjerneforskning på helt tæt hold, når forskningscentret DANDRITE præsenterer et udpluk af deres fascinerende forskning i hjernen og nervesystemet, som ligger til grund for vores adfærd, sanser og bevidsthed. Deltag og lær med LEGO-klodser, hvordan proteiner bliver dannet, og se, hvordan ionpumper som natrium-kalium-pumpen hjælper nerveceller med at kommunikere. Du kan også få lov til at studere og lytte til bananfluer og erfare, hvordan bananfluer bruges som modelorganisme til at forstå hjernen og nervesystemet. Opdag også, hvordan vores hjerne kontrollerer vores krop, ved at deltage i et lille eksperiment, hvor du kan overføre dine muskelimpulser til en anden person.

Tidspunkt: 14-18
Tovholdere: Anne von Philipsborn, Sadegh Nabavi, Poul Nissen og Magnus Kjærgaard


Personlighed og præferencer for øl – kom og smag!

På denne stand er forskere ved Aarhus Universitet interesseret i den potentielle sammenhæng mellem menneskers personlighed og deres smagsopfattelser samt ølpræferencer. Hvis du er mindst 16 år og ønsker at deltage, får du mulighed for at smage to glas øl, hvor du kan vurdere smag og præference. Dernæst vil vi gerne, at du svarer på nogle enkle spørgsmål om din personlighed og dine foretrukne drikke- og spisesteder (i alt tager dette 4-8 minutter). Hvis vi er usikre på din alder, kan vi bede om at se ID for at sikre, at du er mindst 16 år gammel.
 
Tidspunkt: kl. 14-18
Tovholdere: Tobias Otterbring og Kristian Rolschau


Smag lyden af chokolade

Med denne forskning undersøger vi, hvordan lyd og musik påvirker vores smagsoplevelser, og sætter fokus på den multisensoriske dimension ved spisning. Prøv selv chokoladen, mens du lytter til forskellig musik, og mærk, hvordan de forskellige sanseindtryk påvirker smagen af chokoladen.

Tidspunkt: kl. 14-18
Tovholder: Signe Lund Mathiesen


MØDELOKALE 2.3


Vær med til at skabe den menneskelige algoritme   

Omkring dig buzzer computeren og mobilen. Dine enheder er SMARTE, de styres af algoritmer, der gør livet nemmere for dig. Men nogle gange bliver det også for meget; f.eks. når Facebook ved, hvad du sidst googlede. Hos ScienceAtHome forsker vi i hybrid intelligens: Vi kæder menneskelig intuition sammen med algoritmer, fordi vi har ambitionen om at finde den bedste løsning for os mennesker. På denne workshop får du muligheden for at være med til banebrydende og fascinerende forskning, hvor alle over 13 år kan deltage.

Tidspunkt: kl. 14-18
Tovholdere: ScienceAtHome Team Members