Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Om Forskningens Døgn på AU - 2020

Forskningens Døgn onsdag den 22. april 2020

Aarhus Universitet inviterer onsdag den 22. april 2020 kl. 14-18 befolkningen indenfor til Forskningens Døgn på Campus Aarhus. Arrangementet finder sted i og omkring Stakladen på Aarhus Universitet, Fredrik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C.

Vi forvandler Stakladen og de omkringliggende foredragslokaler til en legeplads for nysgerrige sjæle, idet du kan komme og opleve kreative, sjove og spændende præsentationer af forskningen på AU. I foredragslokalerne omkring Stakladen kan du deltage i speedforedrag hele eftermiddagen, og i Stakladen kan du komme helt tæt på forskerne, se udstillinger og deltage i workshops og forsøg. Midt i alle sanseindtrykkene kan du vælge at tage et hvil i kantineområdet.

Vi lægger vi op til præsentation af en bred vifte af forskningsområder fra alle universitetets fem fakulteter: Arts, Aarhus BSS, Health, Natural Sciences og Technical Sciences.