Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Færdige stipendiater

Maj Sofie Rasmussen

Maj Sofie Rasmussen har skrevet afhandlingen Passion og (dis)engagement blandt unge i udskolingen. Afhandlingen er baseret på et kvalitativt studie af, hvordan betingelser for læring, tilblivelse og engagement bliver (re)produceret, forhandlet og forandret blandt unge i en svensk udskolingspraksis i relation til strukturelle, organisatoriske og politiske forhold og til de unges hverdagsliv i og uden for skolen. Afhandlingens overordnede formål er at undersøge, hvordan udskoling kan gentænkes og arrangeres med henblik på at engagere unge, der deltager fra udsatte positioner. Sigtet med projektet er desuden at give et forskningsmæssigt bidrag til den aktuelle, danske uddannelsespolitiske debat om at skabe øget motivation og læring i den danske folkeskoles ældste klasser.


Marie Dahl Rasmussen

Marie Dahl Rasmussen har skrevet afhandlingen "At se med andres øjne - Et studie af kollektive fortolkningsprocesser i grundskolens litteraturundervisning".

Afhandlingen bidrager med viden om, hvordan samtale- og fortolkningsprocesser foregår i grundskoleelevers gruppearbejde, og hvordan elevernes engagement i samtalerne relaterer til didaktiske valg i undervisningen. Desuden udvikles en teoretisk ramme og en tilgang til analyse af elevers samtaler i en undervisningskontekst, hvor sammenhænge mellem danskfaglige og almendidaktiske spørgsmål til gruppesamtalens potentiale i undervisningen kan belyses. Denne viden er vigtig for udvikling af undervisning, som støtter alle elevers adgang til læring gennem samtale.

Undersøgelsen bygger på deltagende observation i to femteklasser på en skole i København og detaljerede analyser af et udvalg af elevernes samtaler. I analyserne kombineres et receptionsæstetisk perspektiv på elever som litteraturlæsere med et perspektiv på eleverne som samarbejdspartnere og samtaledeltagere en læringskontekst, som er inspireret af sociokulturel samtaleforskning.

Afhandlingens analyser kortlægger forskellige former for engagement i samtalerne og viser hvordan eleverne henholdsvis åbner og lukker samtalen som dialogisk rum. På den baggrund leverer afhandlingen en karakteristik af de særlige former for udforskende gruppesamtaler, som kan finde sted i danskfagets litteraturundervisning og udpeger potentialer og barrierer for, at de foregår. På den baggrund videreudvikles eksisterende teori om sammenhænge mellem elevers læreprocesser og samtaleformer i undervisningen. 

Ph.d.-graden blev tildelt i marts 2020. 


Hilde Ulvseth

Ph.d-graden blev tildelt i marts 2020. 


Neriman Tiftikci

Neriman Tiftikci har i sin ph.d.-afhandling ”Undervisningspraksis og elevlæring: Et mixed methods interventionsstudie af formativ vurdering” undersøgt data dreven undervisning i betydningen, at læreren foretager formative vurderinger og tilrettelægger sin efterfølgende undervisning i henhold til den indsamlede data. Formativ vurdering er en proces, der indebærer, at lærere indsamler, tolker og bruger evidens om, hvad og hvordan eleven lærer for at støtte elevens videre læreproces på kvalificeret måde. I afhandlingen oplæres fem dansklærere i data dreven undervisning baseret på en tilpasset form for data wall i en dansk skolekontekst, hvor data wall er blevet til dataoversigt. De fem klasser består samlet af 112 elever. Data er indsamlet og analyseret både kvalitativt og kvantitativt (mixed methods). Virkningerne fra interventionerne er kun positive. På elevsiden ses det, at eleverne lærer og trives mere, når deres lærer følger dem tæt gennem en ugentlig undervisningsevaluering.

Læreren får et hurtigt overblik over elevernes faglige udfordringer gennem ugens undervisning. Denne indsigt giver læreren en følelse af at være professionel som underviser, fordi læreren kan agere med en sikker følelse baseret på indsigt i hver elevs læreproces. Læreren kommer på baggrund af konkrete data tættere på sine elever. Dataoversigten bliver en måde at føre uformelle samtaler med alle sine elever, hvorfor elev-lærerrelationen styrkes. Når læreren underviser uden feedback fra sine elever, danner læreres sig inadækvate elevforventninger til elevernes faglige kunnen. Det viser sig, at elever, der kan synes fagligt robuste, faktisk oplever faglige udfordringer, men har tillært sig en uhensigtsmæssig adfærd at sløre deres faglige usikkerheder for deres lærere primært ved at afkode de rette adfærdskoder i timerne. Omvendt gør elever, der kan synes ikke-deltagende i undervisning gennem deres umiddelbart fjollende adfærd i timerne, en indsats for at følge med fagligt i timerne. Gennem dataoversigten kan eleverne ikke længere ”lade som om” eller ”gemme sig”. Læreren bliver opmærksom på, præcis hvilke elever der har brug for undervisningsdifferentiering og på hvilket fagligt aspekt. 

Ph.d.-graden blev tildelt i December 2019. 


Lone Bæk Brønsted   

Lone Bæk Brønsted har skrevet afhandlingen: ”Til statens forsvar. Om SSP-medarbejderes kriminalitetsforebyggende og socialt disponerende arbejde”.

Afhandlingen har fokus på det kriminalitetsforebyggende arbejde som f.eks. lærere, pædagoger, politi, gadeplansmedarbejdere og SSP-konsulenter sammen deltager i i regi af SSP. Afhandlingen bidrager med viden om, hvordan denne gruppe af SSP-medarbejdere analyserer og kategoriserer kriminalitetstruede børn og unge, deres familier og skole, når der samtales om dem på SSP-møder. Afhandlingen er yderligere et forskningsbidrag til en diskussion af et velfærdsarbejdes karakter, når dette arbejde retter sit fokus mod sikkerhedsskabelse og udsatte børn og unge.

Dette velfærdsarbejde studeres empirisk gennem observationer og interviews i to SSP-netværk i to forskellige kommuner, hvor jeg har fulgt SSP-lokaludvalgsmøder og mandagsmøder. Jeg har her særligt produceret empirisk materiale om det sproglige analysekategoriarbejde, som udfoldes, når SSP-medarbejdere sammen på møder beskriver og forstår børns og unges uønskede handlinger og adfærd, og sammen beslutter kriminalitetsforebyggende indsatser rettet mod disse børn og unge. Det empiriske materiale gøres til genstand for en teoretisk informeret analyse gennem Michel Foucaults dispositiv-begreb kombineret med inspirationer fra mikro-sociologiske samtaleorienterede perspektiver.

 Gennem afhandlingen etablerer jeg dette kriminalitetsforebyggende arbejde som et sikkerhedsskabende velfærdsarbejde. Mine analyser viser, hvordan dette arbejde foldes ud som former for bureaukratisk faglighed og re-installerende lindrende behjælpsomhed. Gennem disse begreber udfolder jeg et modsætningsfuldt velfærdsarbejde, der varsomt beskytter sig selv mod kritik. Det er et sikkerhedsskabende velfærdsarbejde, som på den ene side rummer en vis længsel efter at kunne placere tvivl og ansvar i juridiske dokumenter, evidensbaserede undersøgelser eller bureaukratiske arbejdsgange, mens det på selv samme tid rummer en hjertefølt drift til at gøre det ekstra, der skal til for at hjælpe den enkelte unge og yde den ekstra omsorg for den unge. Det er et velfærdsarbejde, hvor der differentieres og sorteres mellem unge, som beskrives som nogen med en social medgørlighed, og som dermed giver mulighed for forbedring, og andre unge, der forstås som uforbederlige, og som derfor må sluses videre til politiets håndteringer. 

Ph.d.-graden blev tildelt i december 2019.    


Raffaele Brahe-Orlandi

Raffaele Brahe-Orlandi har skrevet afhandlingen Entreprenørskabsundervisning i Dansk -en videoetnografisk undersøgelse af udskolingselevers læringspraksis og –udbytte i mål- og værdiskabelsesorienteret entreprenørskabsundervisning. 

Raffaeles forskning viser, at elever der arbejder med entreprenørskabsundervisning, under de rette omstændigheder, opnår et positivt læringsudbytte, både hvad angår danskfaglige kompetencer og entreprenørielle kompetencer som kreativitet, handlekompetence, dialog og samarbejde med omverden samt værdiskabelse. 

Ved at kombinere videoetnografi med narrativ interaktionsanalyse baseret på tegninger udarbejdet på baggrund af videooptagelser giver afhandlingen en mange-facetteret beskrivelse af de komplekse dynamikker, der opstår når elever og lærere engagerer sig i realiseringen af udfordrende entreprenørielle didaktiske designs. I tillæg til den kvalitative undersøgelse af elevernes læringspraksis har Raffaele Brahe-Orlandi udført en mere kvantitativ analyse af i alt 98 elevers (fordelt på 25 grupper) læringsudbytte med henblik på at styrke de fund, den kvalitative narrative analyse har frembragt. 

Fundende i studiet peger bl.a. på, at entreprenørskabsundervisning har potentiale til at motivere alle elever, og især dem, der normalt ikke klarer sig særlig godt i skolen. Ph.d.-afhandlingen viser, hvordan elever, der i udgangspunktet ikke har en positiv identitet som skoleelver, gives muligheden for at finde nye roller og identiteter, når de arbejder med det, Brahe-Orlandi kalder mål- og værdiskabelsesorienteret entreprenørskabsundervisning. Denne form for undervisning er kendetegnet ved at være designet, så der arbejdes med en vekselvirkning mellem målorienterede (kausale) og elevcentrerede (effektuelle) elementer, der åbner for, at eleverne kan forbinde deres personlige interesser med skolearbejdet i højere grad end i traditionel undervisning.

Ph.d.-graden blev tildelt i november 2019. 


Stine Fuglsang Engmose

Stine Fuglsang Engmose har skrevet afhandlingen (IT)-støttet børnestavning - Studier af børnestavnings rolle i den tidlige skriftsproglige udvikling 

Afhandlingen undersøger gennem to empiriske undersøgelser børnestavnings rolle i danske børns tidlige skriftsproglige udvikling. Det ene studie undersøger effekten på børnehaveklassebørns læse- og stavekompetencer af at børnestave med forskellige typer af støtte, herunder IT-støtte. Det andet studie undersøger, om børnestavning og læsning i børnehaveklassen er selvstændige prædiktorer for læse- og stavekompetence i 1. klasse.

I effektundersøgelsen blev 80 danske børnehaveklassebørn tilfældigt fordelt i fire grupper med 20 børn i hver: kontrolgruppe (KG), indirekte lærerstøtte (IL), IT-støtte (IT) og direkte lærerstøtte (DL). I de eksperimentelle grupper børnestavede børnene – med forskellige støtteformer og i små grupper – 54 ord over 18 undervisningsgange, fordelt på seks uger. KG fik børnehaveklasseundervisningen. Ved førtest var der ingen forskelle mellem børnene. Ved eftertest var børnene i de eksperimentelle grupper gået frem på næsten alle mål, mens børnene i KG kun var gået frem på enkelte. Analysen af forskelle mellem grupper viste, at DL og IT, men ikke IL, ved stavning af utrænede ord havde et statistisk signifikant bedre gennemsnit end KG. For læsning var kun forskellen mellem KG og IL statistisk signifikant. Vurderet ved effektstørrelser var forskellen mellem KG og DL henholdsvis IT sammenlignelige med denne, mens forskelle mellem de tre eksperimentelle grupper var minimale.

Effekten af børnestavning med DL på stavning er væsentlig, da den bekræfter fund fra andre sprog. Effekten på stavning med IT er opmuntrende, fordi den peger på et stort undervisningspotentiale ved videreudvikling af IT-støttet børnestavning. Den generelle fordel til grupper, der børnestavede over KG i effekten på læsning indikerer, at det væsentlige for denne er det, IL, IT og DL har til fælles.

I langtidsundersøgelse belyste sammenhængen mellem børnestavning og tidlig læsning i børnehaveklassen og stavning og læsning i 1. kl. for 92 danske børn. Formålet var at vurdere det unikke bidrag fra tidlige færdigheder til senere færdigheder vurderet ved multiple hierarkiske regressionsanalyser. Analysen viste, at kvaliteten i børnestavning forklarede 5 % unik variation i både stavning og læsning i 1. kl. Tidlig læsning forklarede 2 % unik variation i læsning i 1. kl., men ikke, når børnestavning også var i modellen som prædiktor af læsning i 1. kl.

Disse resultater er væsentlige, fordi de i en dansk sammenhæng viser, at børnestavning med en fonologisk afstandsscore kan bidrage væsentligt til forudsigelsen af læsning og stavning i 1. kl. For læsning, med en fonologisk afstandsscore udviklet til dette studie, er resultatet begyndende evidens for metodens gyldighed og indikerer, at forskelle i børnenes fonologiske læsning tidligt kan indfange forskelle, som er relevante for den senere læsning.

Fremtidig forskning om børnestavnings undervisningspotentiale vil kunne bygge på evidensen i dette studie og belyse effekten af IT-støtte børnestavning i andre grupper af børn og under andre betingelser. Fremtidige studier kan belyse potentialet i de fonologiske afstandsmål som prædiktorer af børn i risiko for skriftsprogsvanskeligheder. Dette vil fra et praksisperspektiv være en væsentlig anvendelsesmulighed for scoringsmetoden.

Ph.d.-graden blev tildelt i november 2019.   


Margit Eva Jensen

Margit Eva Jensen har skrevet afhandlingen ”Det kulturhistoriske museum som undervisningsressource. Et casestudie af historieundervisning og pædagogiske koblingsdannelser mellem klasserum og museum".

I studiet undersøges en historielærers mundtlige pædagogiske koblingsdannelser mellem historieundervisning i klassen og museumsundervisning på kulturhistoriske museer. Som forskningsdesign blev anvendt et etnografisk inspireret feltarbejde, hvor jeg fulgte en historielærers undervisning i den samme 6. klasse i et år. Med et sociokulturelt blik på mundtlighed som lærerens redskab til samskabelse af viden i klassesamtaler, bidrager studiet til at karakterisere undervisningsfaget historie i grundskolen som et mundtligt fag, og til at vise hvilken type viden om historie, der indgik i undervisningen.

Studier af museumsundervisning anvender ofte et før-, under- og efter-design i analysen, men med studiets longitudinale perspektiv har jeg kunnet påvise en lærers tilbagevendende anvendelse af et museumsbesøg hen over et skoleår. Med anvendelsen af begreberne heterokroni og pædagogiske koblingsdannelser som analysekategorier har jeg kunnet vise en akkumuleret betydning af et museumsbesøg for undervisning og læring i 6. klasse. Set fra elevernes perspektiv var et museumsbesøg noget eleverne i denne 6. klasse huskede, havde tillid til og kunne anvende i deres egen historiebrug, både som kilde til skabende narrativ historiebrug og som et referencepunkt til en kritisk analyserende historiebrug.

Ph.d.-graden blev tildelt i november 2019. 


Nina Berg Gøttsche     

 Nina Berg Gøttsche har skrevet afhandlingen: Det var nok mit største ønske at kunne blive bedre til at læse. Et kvalitativt Verbal Protocol-studie af hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig i overbygningens litteraturundervisning i grundskolen.

Afhandling belyser læseforståelsesvanskeligheder i litteraturundervisningen gennem et elevperspektiv. Med metoden Verbal Protocol udforsker studiet, hvordan 20 elever, der i skolen er kendt som elever, der har svært ved at forstå det, de læser, konstruerer mening, når de læser en litterær tekst. I studiet indgår også interview med eleverne og elevernes dansklærere.

Et væsentligt argument i afhandlingen er, at læseforståelsesvanskeligheder er et komplekst fænomen, som må begribes gennem flere forskellige teoretiske optikker. Med afsæt i et kognitionspsykologisk og et receptionsteoretisk blik på læseforståelsesprocessen under læsning af litterære tekster samt et sociokulturelt blik på den diskursive praksis, som forståelsesprocessen bliver til i, udvikles viden om, hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig i litteraturundervisningen. Elevernes italesættelser sammenholdt med lærernes udtalelser peger på, at eleverne har forskellige deltagelsesmuligheder alt efter hvordan de positioneres og positionerer sig i litteraturundervisningen.

Ph.d.-graden blev tildelt i november 2019. 


Anne Hovgaard Jørgensen

Anne Hovgaard Jørgensen har skrevet afhandlingen Becomings of school-fathers: An Ethnographic Exploration of Migrant Fathers' Experiences and Navigation of Home-School Cooperation.

Denne afhandling undersøger migrantfædres erfaringer med skole-hjem-samarbejde. Baseret på etnografisk feltarbejde i en folkeskole, et alment boligområde og forskellige fædregrupper, belyser afhandlingen, hvordan migrantfædrene på forskellig vis navigerede i skole-hjem-samarbejdet, og hvordan forskellige faktorer i nogle af fædrenes liv forhindrede dem i at agere som ’synlige’, ’engagerede’ og ’aktive’ skole-forældre – standarder, som blev værdsat af skolen. Konsekvensen af ikke at kunne agere på disse ’passende måder’ medførte, at fædrene ofte blev kategoriserede som ”ressourcesvage” eller ”modspillere,” hvilket skete på trods af lærernes manglende forståelse for disse fædres forskellige livsverdner og ressourcer. 

Afhandlingen undersøger også hvordan en negativt kontrollerende forestilling (negative controlling image) af den muslimske flygtninge- eller indvandrermand figurerer i politiske diskurser og mediernes retorik, hvori denne ’type mand’ på forskellig vis portrætteres som en kontrollerende patriark og som en hæmsko for integration og ligestilling. Dette sociale fænomen betegnes i afhandlingen som ’mistænkeliggjort maskulinitet.’ I afhandlingen beretter fædre med migrantbaggrund om, hvordan de på forskellig vis må navigere for at undgå at blive tilskrevet de fordomme, der ligger indlejret i denne  mistænkeliggjorte maskulinitet. Afhandlingen undersøger endvidere hvordan det sociale fænomen om en særlig mistænkeliggjort maskulinitet på forskelligvis kan påvirke interaktionen mellem lærere og migrantfædre, og i forlængelse heraf hvordan forskellige afskygninger af mistillid påvirkede fædrene på en sådan måde, at de udviklede det, som afhandlingen benævner ”et bekymret faderskab” (concerned fathering), hvor risikoen for (igen) at blive mistænkeliggjort resulterede i fædres bekymringer for, hvordan de skulle opdrage og guide deres børn.  

Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2019.


Pernille Bødtker Sunde

Pernille Bødtker Sunde har skrevet afhandlingen "Strategier i addition: Mønstre og perspektiver.

Afhandlingen undersøger 147 elevers brug og udvikling af hovedregnestrategier til etcifret addition i 1. til 4. klasse og sammenhængene mellem strategibrug i 1. klasse (6 klasser, 83 elever) og lærernes undervisningspraksis, elevernes senere matematiske viden og færdigheder, samt lærernes perspektiver på undervisning og læring inden for tal og regning.

Med en interviewbaseret test blev elevernes strategibrug til etcifrede additionsstykker (fx 5 + 7) kategoriseret i: fejl (giver op eller regner fejl), tælling (tælle alt og tælle videre), automatisering og regruppering (deler regnestykket op fx 5 + 7 = 5 + 5 + 2).

Afhandlingen viste at 1) strategibrug udviklede sig fra 1. til 4. klasse med gradvist mindre brug af tællestrategier og øget brug af regrupperingsstrategier og automatisering. 2) Der var dog en betydelig individuel variation i strategibrug, som i høj grad var koblet op på køn, idet piger i 1. klasse brugte tælling tre gange så ofte i gennemsnit som drenge, svarende til en forskel på mindst to læringsår. 3) Elevernes tidlige strategibrug korrelerede med børnenes senere matematiske kompetencer, især for drenge. Dette gjaldt især frekvensen af brug af ’tælle alt’ i 1. klasse som for drenge var signifikant negativt korreleret med testscore for brøker og testopgaver i 4. klasse.

Resultaterne tyder på, at strategibrugsmønstre er dybt forankret i det enkelte barn, at dette er etableret før eller ved den tidlige skolestart, samt at strategibrugen kun ændres langsomt og gradvist over tid. Dette viser betydningen af elevernes tidlige forståelse af tal og regning (strategier), både som indikator for senere viden og færdigheder, men også som fokus for intervention og særligt tilrettelagt undervisning med det mål at støtte alle elevers udvikling.

Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2019. 


Rawand Jalal  

Rawand Jalal har skrevet afhandlingen "Flersprogede elevers engelsksprogs kompetencer - Et studie af danske folkeskole elevers L3-færdigheder"

Med et empirisk afsæt undersøger afhandlingen flersprogede elevers engelskkompetencer (deres L3) sammenlignet med deres jævnaldrende elevers engelsksprogskompetencer i konteksten Danmark. Via en kvantitativ analyse blev 232 niende klasses elever, fra ni forskellige skoler i Københavnsområdet, testet i deres generelle engelskkundskaber. Resultaterne viste – i modsætning til en stor del internationale studier – at de etsprogede klarede sig langt bedre i engelsk, sammenlignet med de flersprogede – dog med store forskelle indenfor den flersprogede gruppe.

Efterfølgende blev der udført en kvalitativ undersøgelse, for at forstå disse resultater. Den videre analyse af de flersprogede elever via tests, interviews og observationer i klassen peger alle i retningen af ​​en høj kompleksitet i forståelsen af deres engelskfærdigheder. Resultaterne indikerer, at de individuelle informanter skal overvejes separat, for bedre at forstå deres engelskniveau, men også at resultaterne ikke udelukkende kan forklares på baggrund af de flersprogede studerendes baggrund; lærere og deres pædagogiske praksis spiller ligeledes en central rolle. 

Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2019


Kia Wied

Ph.d.-graden blev tildelt i august 2019. 


Maria Pia Pettersson

Maria Pia Pettersson har skrevet afhandlingen ”Potentialer for interkulturel dannelse i elevers praksisser i folkeskolens tyskundervisning. Et studie af spændingsfeltet mellem tyskfagets teoretiske, retoriske og kulturelle praksis”. Afhandlingen placerer sig i det kulturpædagogiske og fremmedsprogsdidaktiske felt.

Titlen markerer, at den interkulturelle dannelse og elevers praksisser står i fokus i undersøgelsen. Imidlertid forstås elevers praksisser som mærkbart påvirket af de to andre praksisser; en teoretisk praksis, som handler om den basisvidenskabelige viden, som tilføres faget, og en retorisk praksis, som rummer forskellige aktørers diskurser om faget, heriblandt uddannelsespolitiske aktører, lærere, lærebogsforfattere, mm.  Forskningsinteressen lægger op til en etnografisk og diskursanalytisk tilgang, mens casemetoden er valgt som den overordnede forskningsstrategi.

I den teoretiske del af afhandlingen undersøges udviklingen af kulturformidlings didaktikker efter den kommunikative vending i 60erne -70erne. Der udvikles tre prototypiske kulturdidaktiker, som den konkrete retoriske og kulturelle praksis bliver analyseret i forhold til.

Den empiriske undersøgelse rummer kulturdidaktiske diskurser i styredokumenter, et sammensat læremiddel og flere lærers didaktiske designs. Derudover undersøges elevers interaktion med medierende læremidler i tre 9. klasser med inddragelse af teorier om multimodal medierede interaktion.

Afhandlingen leder frem mod to hovedkonklusioner: for det første er der behov for at udvikle komplekse kulturdidaktikker med udgangspunkt i kulturstudier, semiotisk-, praksis- og diskursteori, for det andet skal læremiddelforskningen og –udviklingen, samt lærer- og videreuddannelserne styrke kulturformidlingen i samme retning, for at kunne afværge tendenser til essentialisme og banal nationalisme.

Ph.d-graden blev tildelt i august 2019.


Andreas Lindenskov Tamborg

Andreas Lindenskov Tamborg har skrevet afhandlingen ”Organizational and Pedagogical Implications of Implementing Digital Learning Platforms in Danish Compulsory Schools”. Afhandlingen beskæftiger sig med at besvare to forskningsspørgsmål:

  1. Hvordan deltager interessenter i den organisatoriske implementering af platforme, og hvilke mulighedsrum og udfordringer opstår i forbindelse hermed?
  2. Hvad er implikationerne af den pædagogiske implementering af platforme for matematiklæreres arbejde?

Metodisk benytter afhandlingen sig af en kombination mellem brugerinvolverende workshops og etnografiske observationer af matematiklæreres planlægningsarbejde og klasserumsobservationer.

Afhandlingen viser, at implementering af platforme stiller krav til inddragelse af involverede aktører i beslutninger af, hvornår, hvordan og i hvilket omfang platformene skal bruges. Sker dette ikke, kan platformene forekomme fremmedgørende og i værste fald lede til ringere undervisning. 

Afhandlingen viser desuden, at de danske læringsplatformes integration af læringsmål spiller en afgørende rolle for matematiklæreres brug og oplevelse af platformene. Læringsmål i platformene kan udgøre en støtte læreres beslutninger, men i nogle tilfælde fører de til oplevelser af rigide og snævre rammer for pædagogisk arbejde, der ikke står mål med behovet i matematikundervisning. Disse fund skaber i sig selv nye empiriske indsigter i pædagogisk arbejde med platforme, men viser også, at den samme teknologi kan føre til meget forskelligartede udfald afhængig af, hvilke undervisninspraksisser de kombineres med. Implementering af digitale platforme er således langt fra et ”quick-fix” til at opnå mere effektive lærere, højere undervisningskvalitet og øge elevers læring.

Ph.d.-graden blev tildelt i juli 2019. 


Sanne Schnell Nielsen

Sanne Schnell Nielsen har skrevet den artikelbaserede afhandling Teaching for Modelling Competence. Expanding the scientific basis for bridging the gap between teachers’ practices and political intentions in the realization of a modelling-oriented science curriculum in Danish lower secondary school.

Formålet med denne Ph.D. afhandling er at analysere forholdet mellem på den ene side lærernes undervisningspraksis med modeller og modellering og deres rationale herfor - og på den anden side intentionerne i Fælles Mål og den forskningsbaserede teoretiske forståelse af en kompetenceorienteret tilgang til modeller og modellering.

Første del af projektet omfatter en analyse af det tidligere og det nye Fælles Mål med henblik på at kortlægge forskellene mellem de to curricula og at klarlægge de udfordringer og muligheder, som revideringen har medført i.f.t. at kunne omsætte intentionerne til en undervisnings-praksis. I anden del af projektet foreslås en teoretisk ramme for, hvordan begrebet modelleringskompetence kan forstås og omsættes til undervisningspraksis i grundskolens naturfagsundervisning. Tredje del af projektet er et ’mixed-metode’ studium af naturfagslærernes praksis og rationale relateret til brug af modeller og modellering i undervisningen. Undersøgelsen er baseret på empirisk data fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og et mindre skolebaseret studie.

Analysen af Fælles Mål viser, at der er væsentlige udfordringer både i format og indhold i forhold til at kunne understøtte lærerne i deres fortolkning og forståelse af intentionerne i curriculum. Analysen af de empiriske data peger på en betydelig afstand mellem lærernes rationale/praksis - og intentionerne i Fælles Mål og den forskningsbaserede teoretiske forståelse af en kompetence-orienteret tilgang til modeller og modellering. Afslutningsvis foreslås en række konkrete forslag til forandringstiltag, som er baseret på de muligheder og udfordringer, som projektet har afdækket ift. at forbedre lærernes muligheder for at udvikle elevernes modelleringskompetence i den daglige undervisning.

Ph.d.-graden blev tildelt i juli 2019.


Bent Sortkær

Feedback i undervisningen er vigtig for elevernes læring. Men elever fra middelklassehjem med mange bøger i reolen oplever at få mere feedback og feedback af en bedre kvalitet, end de elever, der kommer fra hjem med få bøger i reolen. Og dermed tilbydes eleverne ulige muligheder for at lære. Det viser resultaterne af min ph.d.-afhandling ’Feedback, elevperspektiver og ulighed i skolen’, hvori jeg undersøger, hvordan elever i den danske folkeskole oplever den feedbackpraksis, der foregår rundt om på landets skoler.

 

Afhandlingen udgøres af fire selvstændige artikler:

I artiklen ‘Cultural capital and the perception of feedback’ finder jeg, at elever med megen kulturel kapital oplever at få mest feedback fra læreren [trykt i British Journal of Sociology of Education].

I artiklen ’Feedback for everybody?’ finder jeg, at elever fra hjem med høj socioøkonomisk status oplever at få mest faciliterende feedback [trykt i British Educational Research Journal. En lignende analyse er trykt i Paideia, november 2019].

I artiklen ’Gender differences in the perception of teacher and peer feedback’ finder jeg, at drengene oplever at få mest feedback fra læreren mens pigerne oplever at få mest feedback fra klassekammeraterne. Og endelig er det drengene, der giver mest feedback til klassekammerater [i review – udkommer i 2020].

I artiklen ’Disciplinering i skolen – fra et elevperspektiv’ finder jeg sammen med Benedikte Vilslev Petersen, at elever i det store hele accepterer lærerens disciplinerende opgave, at eleverne er selv-disciplinerende og at lærerens disciplinerende opgave et tæt forbundet med de øvrige didaktiske opgaver; undervisning og vejledning [accepteret til tryk – udkommer i 2020].

Ph.d.-graden blev tildelt i april 2019. 


Marie-Louise Molbæk

Marie-Louise Molbæk har skrevet afhandlingen Skrivning i skolen som autentisk praksis – potentialer og udfordringer. I afhandlingen udforskes autenticitet i skriveundervisningen i grundskolen ved hjælp af udviklingen og afprøvningen af et didaktisk design. Data vedrørende afprøvningen er indsamlet etnografisk i form af deltagerobservation, lydoptagelser og elevinterviews med særlig fokus på deltagelsesformer.

I afhandlingen diskuteres og ses realiseringen af autenticitet i undervisningen som en udfordring. Autenticitet adresseres som et komplekst og situeret fænomen med flere dimensioner (med reference til blandt andet virkeligheden og oplevelsen af personlig autenticitet), og der anlægges endvidere et nuancerende performativt perspektiv på autenticitet som en gøren.

Den situerede autenticitet knyttes desuden til retorisk agency. Tilsammen udgør dette afsættet for udviklingen af et didaktisk design, hvor elevers skrivning og forhandlinger om tekstproduktion forankres i konkrete retoriske situationer (både fiktive og virkelige situationer).

Afhandlingen præsenterer således et kvalitativt designinspireret etnografisk projekt, der med særlig henblik på potentialer og udfordringer ved deltagelsesformer og oplevelser af deltagelsesmuligheder beskriver afprøvningen af et situationsbaseret skrivedesign i tre 5. klasser. Beskrivelserne demonstrerer kort fortalt, hvordan konstruktioner af retoriske situationer og elevskriverpositioner interaktivt finder sted, og hvordan disse konstruktioner synes afgørende for realiseringen af autenticitet og de måder, hvorpå man som elev kan være skriver og gøre skrivning.

Ph.d.-graden blev tildelt i april 2019. 


Mathias Sune Berg

Mathias Sune Berg har skrevet afhandlingen "Kroppens betydning for lærerens lederskab".

Afhandlingen er et resultat af en fænomenologisk inspireret, kvalitativ undersøgelse, der belyser kroppens betydning for lærerens lederskab. Det empiriske materiale bygger på en kvalitativ undersøgelse, hvor fire lærere er fulgt over 18 måneder i både 1., 3., 4., 6., 7. og 9.klasse.

Afhandlingens metodiske grundlag trækker på hermeneutisk- fænomenologi, visuel etnografi og en orientering mod ’arts-based’ forskningspraksis. De kreative, eksperimenterende, kunstneriske og narrative tilgange er begrundet i en erkendelse af, at det klassiske akademiske sprog ikke rækker, når projektets primært oplevelsesbaserede viden forsøges undersøgt og formidlet. Den praksisnære forskning og de forskelligartede kollaborative metoder har blandt andet givet plads til flere stemmer og perspektiver på mulige tolkninger, herunder et stærkt børneperspektiv på livet med lærerne i skolen.

Afhandlingen åbner for et nyt perspektiv på læreres lederskab, et perspektiv der stiller sig kritisk an i forhold den dominerende diskurs på området om klasserumsledelse, en diskurs der synes domineret af management og ikke ledelse. Afhandlingens fund peger på, at kroppen har en stor betydning for lærerens lederskab, og at kroppen er i spil på mange niveauer, både i relation til lærernes forhold til dem selv, i relationen til det enkelte barn og i relation til små grupper eller klassen som helhed. Med udgangspunkt i afhandlingens helhedsorienterede kropssyn viser analysen eksempler på, hvordan sammenhængen mellem kroppen, personligheden og professionaliteten konstant er present i lærerens pædagogiske praksis. Under det empiriske arbejde, udviklede de deltagende lærere en markant større indsigt og medvidenhed om betydningen af kropslige dimensioner i læreres lederskabspraksis, og netop den erkendelse skaber håb for, at kroppen og kroppens sprog finder indpas både i uddannelse og efter- og videreuddannelse af lærere i den danske folkeskole.

 Afhandlingen er finansieret af Ph.d. Rådet for Uddannelsesforskning og gennemført i et samarbejde mellem Professionshøjskolen UCC (nuværende Professionshøjskolen København) og Københavns Universitet. Afhandlingen er en del af en større forskningssatsning om ”Krop, bevægelse og lederskab i uddannelse og professionel praksis” på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2018.


Jacob Bahn

Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2018.


Hanne Wacher Kjærgaard

Hanne Wacher Kjærgaard har skrevet afhandlingen Technology-mediated written corrective feedback in the Danish lower secondary classroom. Afhandlingen beskriver, hvordan læreres tænkning og praksis påvirkes af en flerstrenget intervention i tre 8.-klasser med både en fagdidaktisk og en teknologisk del. Baggrunden for afhandlingen er, at skriftlig feedback er et væsentligt bidrag til elevers udvikling af fremmedsprog, at lærere bruger megen tid på denne aktivitet, men trods dette, har de ikke megen tiltro til effekten af deres arbejde. Udviklingen i elevernes tænkning og praksis blev yderligere undersøgt, men hovedfokus er på lærerne.

Nærværende studie kombinerer forskningsfelterne om skriftlig feedback, lærerkognition, og teknologi mhp. at undersøge ændringer i læreres kognitioner og praksisser ifm. skriftlig feedback, når disse lærere er del af en intervention, som har til mål at introducere dem for opdateret forskningsviden om feedback og præsentere dem for teknologi som et redskab til mediering af deres feedback. Sammenkoblingen af teoretisk viden og indførelsen af en ny teknologi er væsentlig, især da teknologi i sig selv ikke fører til specifik forandring.

Lærerne fik større tiltro til effekten af deres feedback, fordi de så, at eleverne fik en højere grad af handlemulighed, agency. Derudover oplevede de en højere kvalitet i den feedback, de gav eleverne, bl.a. fordi denne var mere systematisk og gav eleverne bedre mulighed for at handle, hvormed eleverne påtog sig nye, mere aktive roller i stedet for at være passive modtagere.Det sås, at den anvendte teknologi understøttede forandringer i både lærernes kognitioner og praksisser, forandringer som bragte dem tættere på den tilgængelige forskningsviden om hensigtsmæssig feedback. Dertil viste det sig, at kognitionsændringerne hang sammen med oplevelsen af øget meningsfuldhed og succes med de nye praksisser.

Ændringer i elevernes kognitioner sås også: Eleverne fandt generelt mere mening med deres skriftlige arbejde og det at få feedback, og de oplevede et øget læringsudbytte. Derudover satte de pris på den øgede agency og selvregulering, som de fik tilbudt gennem teknologiens muligheder for selvdifferentiering.    

Ph.d.-graden blev tildelt i august 2018.


Thyge Tegtmejer

Ph.d.-graden blev tildelt i maj 2018.


Mette Munk Jensen

Mette Munk Jensen har skrevet den artikelbaserede afhandling ” Inclusion and Exclusion in the Landscape of Physical Education: A case study of students’ participation and non-participation along with the significance of the curriculum approach in secondary school physical education”.

Afhandlingen undersøger gennem et case-studie folkeskoleelevers mangfoldige deltagelse og ikke-deltagelse i idrætsundervisningen samt de inklusions- og eksklusionsprocesser, der ligger til grund for denne variation. På grundlag af Jean Etiennes and Lave Wengers sociale læringsteori, eller mere specifikt begreberne om læring i praksisfællesskaber og praksislandskaber, afdækker analysen, hvordan relationerne mellem eleverne i idrætsundervisningen, relationerne mellem eleverne og de traditioner og værdier for praksis som idrætslæreren er bærer af såvel som elevernes venskabsrelationer i og udenfor idrætsundervisningen og elevernes relationer til de praksisfællesskaber idrætsundervisningen er forbundet til, former inklusions- og eksklusionsprocesserne i idrætsundervisningen. Analysen viser derudover, at en mestrings-orienteret tilgang til idrætsundervisningen har et stort potentiale i forhold til at transformere eksklusionsprocesserne i idrætsundervisningen. Gennem empiriske undersøgelser af elevernes oplevelse af en didaktisk model, der har fokus på idrætsfagets faglighed, viser afhandlingen, at forskellige opfattelser af idrætsundervisningens formål, har indflydelse ikke blot på, hvem der føler sig inkluderet, men også for den mening, vi tilskriver begrebet inklusion. Ved at tage højde for den relationelle, flerdimensionale og dynamiske karakter af elevernes deltagelse og ikke-deltagelse i idrætsundervisningen, bidrager afhandlingen således til en nytænkning, af den rolle, som inklusions- og eksklusionsprocesser har i idrætsundervisningen, samt de muligheder og udfordringer der er ved didaktiske modeller, der søger at ændre på disse processer. Indsigterne fra denne afhandling bør finde anvendelse ikke blot i folkeskolens idrætsundervisning men også i beslægtede kontekster, hvor målet er at fremme inklusion i idræt.

Ph.d.-graden blev tildelt i april 2018


Anders Stig Christensen

Anders Stig Christensen har skrevet afhandlingen ”Kompetencer i samfundsfag - En undersøgelse af elevers verbalsproglige og multimodale samfundsfaglige kompetencer i 8. klasse i folkeskolen.” Afhandlingen er en teoretisk og empirisk undersøgelse af hvordan kompetencer kan forstås i samfundsfag, og den leder frem til to hovedkonklusioner: for det første at kompetencer i samfundsfag bør forstås multimodalt og ikke blot verbalsprogligt og for det andet at en forståelse af rationalitet og samfundsmæssig dømmekraft bør indeholde en forståelse af hvordan emotionalitet dvs. følelser, er en del af dømmekraften og dermed den politiske og samfundsmæssige stillingtagen.

I den teoretiske del af afhandlingen undersøges samfundsfagets udvikling fra Samtidsorientering blev indført in 1975 og til i dag. Dette danner baggrund for at kunne diskutere samfundsfagets kompetencebegreb. Der argumenteres for en bred forståelse af samfundsfaglige kompetencer der, med inspiration fra Klafkis begreb om kategorial dannelse ideholder både formale og materiale aspekter.  Dette kompetencebegreb diskuteres i forhold til den tyske tradition for politische Bildung (politisk dannelse) og forskellige begreber for politiske kompetencer.

Den empiriske del af afhandlingen rummer en undersøgelse af to 8. klassers arbejde i samfundsfag, og med inddragelse af kompetencebegreberne og teori om multimodalitet diskuteres det om elevernes anvendelse af semiotiske ressourcer kan beskrives som multimodale samfundsfaglige kompetencer.

Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2018.


 

Helene Falkenberg

Helene Falkenberg har skrevet afhandlingen "Skole- og ungdomsliv i overbygningsskolens rum og steder - diffraktive og rytmeanalytiske læsninger af skoleliv i nye organiseringer af udskolingen".

Afhandlingen har fokus på skoleliv blandt udskolingselever med fokus på, hvordan elever bliver til i nye skoleklasser og laver nyt skoleliv, der både trækker tråde tilbage til tidligere skoleliv og retter sig håbefuldt mod fremtidigt skoleliv. I forlængelse her undersøges elevernes tilblivelser og forskelssættelser i relation til skoleklasser og skoleliv i selvstændige udskolingsafdelinger (overbygningsskoler) med ”ungdommelige” læringslandsskaber og regler og rammer designet til ungdom.

Dette studeres empirisk i skoleklassedannelse i 7. årgang på to skoler i Danmark. Det empiriske materiale er produceret på to skoler gennem et 12 måneders feltarbejde, hvor klassedannelsesprocesser blandt 7. klasse 7 er fulgt. Det empiriske materiale gøres til genstand for teoretisk informeret analyser, hvor Karen Barad og Henri Lefebvre står som centrale teoretiske figurer.

Afhandlingens analyser viser, hvordan, at overbygningsskolen, som led i at skabe lyst til læring og skole, skaber et intensiveret og ”ungdommeligt” læringslandskab med high-school-agtige og urbane indretninger og faciliteter samt regler, der er designet til unge. Via disse indretninger, faciliteter og organiseringer ’hacker’ skolen sig på ungdomsliv- og kultur samt de energier og rytmer som forbinder sig til ungdom, og søger at dirigere disse rytmer og energier ind i skolens læringsdagsorden. Disse bestræbelser og håb om at kunne tappe sig på ungdomsliv og –kultur beskrives som overbygningsskolens ungdomsgørelse.     

Overbygningsskolens ungdomsgørelse bidrager til at producere en intensiveret skolekultur, som går på stemninger, atmosfære og affektive tilstande, der skaber produktive affekter blandt eleverne såsom parathed og forventninger til overbygningsskoleliv og samtidig mindre produktive affekter såsom ængstelse, uretfærdighed, fortrydelse, som vanskeliggør for nogle elever at fastholde en læringsdagsorden. Derved bidrager overbygningsskolens ungdomsgørelse til at skabe sårbarhed og udsathed blandt nogle elever.  

Afhandlingen udgør et bidrag i relation til overvejelser om organiseringer i selvstændige udskolingsafdelinger og nye skoleklassedannelsespraksisser, der tilstræber en intensiveret og ”ungdommelig” skolekultur og retter opmærksomheden på, hvordan nye selvstændige udskolingsafdelinger synes at skabe både lyst til læring og mulighed for nye elevtilblivelser og sårbarhed og udsathed blandt eleverne. Afhandlingen kan samtidig ses som et bidrag til studier af hvordan sociale kategorier kan indgå i analyser af skoleliv når spatialitet, materialitet og affektivitet tillægges betydningsskabende kræfter i studiet af elevers tilblivelses- og forskelssættelser i overbygningsskolens differentierede læringslandskaber.

Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2018.


Charlotte Riis Jensen

Charlotte Riis Jensen har skrevet afhandlingen: Vejledning af lærere - en samskabende proces. - Når lærere støttes i at udvikle inkluderende læringsmiljøer

Afhandlingen bidrager med viden om vejledning af lærere over tid, og særligt lærere der oplever sig desorienterede og utilstrækkelige i forhold til de aktuelle praksisudfordringer. Analyserne viser, at lærerne igennem en samskabende vejledningsproces over tid langsomt både får oplevelsen af at kunne håndtere sin praksis igen og oplevelsen af at kunne handle i forhold til de udfordrende situationer, de møder i deres inkluderende praksis.

Den empiriske undersøgelse som afhandlingen bygger på, er en indgående kvalitativ interviewundersøgelse, hvor der er fulgt fire vejledningsforløb i tre forskellige kommuner. Hvert forløb er fulgt via interview af lærere og inklusionsvejledere før, undervejs og efter forløbene. Derudover er der foretaget observationer under vejledningssamtalerne samt i klasserne både før vejledningsforløbet og efterfølgende. Forløbene er fulgt over en tidsperiode på op mod 9 måneder.

I afhandlingen fremgår det, at lærere der oplever meningsløshed og desorientering i deres aktuelle praksisudfordringer genfinder meningen og orienteringen gennem tre til fem vejledningssamtaler over tid. Afhandlingen viser dermed, at vejledning rummer mulighed for at lærere kan redefinere forståelsen af deres undervisningssituation.

I vejledningens første fase: ’fastlåsthed og sammenbrud i arbejdslivets meningshorisont’ undersøger vejlederne lærernes oplevelse af meningsløshed og arbejder med lærernes potentielle ressourcer og forskellige perspektiver på problemstillingen. I den anden fase ’betydningsfulde øjeblikke med perspektivåbninger’ arbejder vejlederne med at åbne adgang til andre perspektiver end det, lærerne er fastlåst i, ved at arbejde med lærernes motivations- og meningsskabelse i forandringsprocessen. I den tredje fase ’fælles transcenderende perspektiver’ arbejder vejlederne med lærernes oplevelser af ejerskab over forandringer gennem fælles transcenderende og samskabende samtaler.

Analyserne viser, at lærerne igennem en samskabende vejledningsproces over tid langsomt både får oplevelsen af at kunne håndtere sin praksis igen og oplevelsen af at kunne handle i forhold til de udfordrende situationer, de møder i deres inkluderende praksis.

Analyserne viser, at der i vejledningsforløbene opstår særlige betydningsfulde øjeblikke, som rummer mulighed for refleksioner og forandringer, der kan løsne op for lærernes oplevelser af meningsløshed og desorientering.

Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2018.    


Christina Holm Poulsen

Christina Holm Poulsen har skrevet afhandlingen ”Inklusion – muligheder og begrænsninger for deltagelse belyst gennem et børneperspektiv”. Afhandlingen beskæftiger sig med børns deltagelse i skolen med en interesse i at udforske de situationer, hvor børn kommer i vanskeligheder.

Empirien er produceret via et kvalitativt etnografisk inspireret feltarbejde bestående af deltagerobservationer, semistrukturerede kvalitative interviews og situerede samtaler.  Feltarbejdet fandt sted på to folkeskoler, der har forskellige måder at organisere børns læringsfællesskaber på. På den ene skole var børnene inddelt i årgangsopdelte klasser, og på den anden skole var de inddelt i aldersintegrerede fleksible hold. Projektet havde fokus på betydningen af de forskellige opdelinger i forhold til børns deltagelse.

Afhandlingen bidrager med viden om, hvad deltagelsesvanskeligheder ser ud til at handle om, når vanskelighederne udforskes fra børns perspektiver. Inklusion begrebssættes i den forbindelse som fællesskaber, der er tilgængelige for den enkeltes bidrag og indflydelse. Der peges endvidere på, at lærere og pædagogers rådighed til at samarbejde, organisere og inddele børnene på fleksible måder ser ud til at være væsentlige betingelser for at arbejde med børns deltagelse – særligt når børn oplever at være i vanskeligheder.

Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2018.


Rikke Dalgaard Hartmeyer

Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2018.


Lonni Hall

Lonni Hall har skrevet afhandlingen Ledelse på læringsudbytte, en analytisk begrebssættelse af ledelse på læringsudbytte tæt på levet ledelsesliv. Afhandlingen undersøger og begrebssætter ledelse på læringsudbytte tæt på levet ledelsesliv. Den er udgivet i redigeret form med praksisfeltet og skoleledelse som målgruppelæsere:

  • Hall, L. (2016): Ledelse og læringsudbytte i folkeskolen – tre ledelsesstrategier, Samfundslitteratur
  • Hall, L. (2019): Affektiv ledelse I hverdagens rod og uforudsigelighed – Ledelse inspireret af Deleuzes filosofi, Samfundslitteratur

Afhandlingens analytiske bidrag er, at ledelse på læringsudbytte bliver til som en overvejende adultocentrisk tilgang, hvor lederne synes mest optaget af positive relationer til lærerne og mindre optaget af elevernes faglige læring. Når elevernes læring adresseres, er det om social-emotionelle aspekter. Intensiteter og stemninger, som kan være vanskeligt håndterbare, smertefulde eller ”snavsede”, fx forlegenhed, ubehag eller angst, forsøges holdt i skak af skoleledelsen eller ude fra skolelivet.

Afsættet for afhandlingens analyser er dansk policy og international forskning omkring skoleledelse. Samtidig udgør de et selvstændigt bidrag om, hvordan dansk policy og international forskning omkring skoleledelse har konstitueret sig med et stærkt fokus på og tillid til effektmålinger.

I afhandlingens videre undersøgelser begrebssættes analytisk, hvordan der ledes i skolen, på en måde, som åbner for andre typer fortællinger end dem, der fremhæves i the effective school research. Med hjælp fra det posthumane affektive teorifelt og Deleuzes filosofi gås tæt på affektivitet og intensiteter i lokalt levet liv i skolen. Med hjælp fra afhandlingens oparbejdede begreber, produktbegær, nekroledelse og staccato-ledelse fintunes analyserne.

Afhandlingen skriver sig ind i forlængelse af studier af psy-ledelse, altså en analytisk diagnose af ledelse som en ledelse, der ofte er informeret af psykologi, og som igen skaber psykologiske forhold. Den lægger sig således i forlængelse af et allerede eksisterende forskningsfelt. Afhandlingen bidrager til feltet ved at udvikle og anvende ovennævnte begreber; produktbegær, nekroledelse samt staccato-ledelse

Ph.d.-graden blev tildelt i november 2017


Maj Sofie Rasmussen

Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2017.


Rikke Brown

Rikke Brown har skrevet afhandlingen ’Klasset lyst: Skolens organiseringsformer læst som værdikampe og affektiv økonomi’. I afhandlingen undersøges, hvordan social klasse, lyst til læring og skoleorganisering spiller sammen og former hinanden i dagens skole, hvor elevernes valgmuligheder er øget samtidig med at skoler måles og sammenlignes på faglige standarder. I centrum står en empirisk undersøgelse af en linjeorganiseret udskoling og særligt af en gruppe børns tilblivelser som elever på to af skolens linjer. Afhandlingen kombinerer Bourdieu-inspireret sociologisk klasseforståelse med affektteoretiske tilgange. Et centralt fund er, at linjevalget mønstrer sig som en delvis niveaudeling og social opdeling, men linjevalget væver sig sammen med klasse uden, at eleverne bruger direkte markører for social klasse. Elevernes fortællinger om linjerne rummer derimod tre principper for hierarkisering. Nemlig om hhv. niveau, lyst til læring og fremtider. En anden hovedpointe er, hvor kompliceret den affektive økonomi omkring valg og lyst er, og at den består af en række andre affekter end lyst som bl.a. frygt og afsky. Afhandlingens fund rejser spørgsmål i forhold til, om nye organiseringer af skolen bliver nye skjulte måder, som middelklasserne kan differentiere sig på – eller om dette bliver kontrolleret og begrænset. Sådanne differentieringer kan let gå ”under radaren”, hvis man undersøger segregation på skoleniveau, men opdelingen foregår inden i skolen.

Ph.d.-graden blev tildelt i september 2017.


Mikkel Stovgaard

Mikkel Stovgaard har skrevet afhandlingen ”Mening med målorienteret undervisning i udskolingen? – Et mixed methods-studie af målorienteringer i skolen”

Med ph.d.-afhandlingen undersøges og diskuteres den målorienterede didaktik, som med skolereformen i høj grad har været i fokus fra 2014. Afhandlingen undersøger, på hvilke måder udskolingselever motiveres i skolen, herunder hvordan de orienterer sig mod faglige mål. Herudover undersøger projektet, hvordan og hvor vidt elever profiterer eller hæmmes af forskellige måder at arbejde didaktisk med faglige mål. 

Ph.d.-projektet indeholder en systematisk forskningskortlægning over den eksisterende forskning i betydningen af elevers målorienteringer og en målorienteret didaktisk. Projektets hovedundersøgelse udgøres af en spørgeskemaundersøgelse, som løber over halvandet år. Hertil interviewes elever og lærere. 

Studiets undersøgelse af elevers målorienteringer finder, at de fleste elever enten er undvigelsesorienterede eller performanceorienterede. Herudover har mange elever videre uddannelsesmuligheder og karakterer som de primære bevæggrunde for at yde en indsats i skolen. 

De fleste elever foretrækker en struktureret undervisning, hvor de faglige mål fremstår tydelige for dem. Undersøgelsen peger på, at der er en positiv korrelation mellem tydelige mål i undervisningen og elevernes både faglige interesse og faglige præstationer. Især drenge og minoritetssproglige elever profiterer af en undervisning, hvor målene er tydelige. Studiet finder ikke kun positive virkninger af målorienteret undervisning, men fremlægger skyggesider ved nogle former for målpraksisser. Studiets kvalitativt forankrede analyser af elevers oplevelser og erfaringer med målorienteret undervisning bidrager med viden om, på hvilke måder elever oplever at profitere af en målorienteret didaktik og hvordan elever, også i samme klasse, oplever at profitere forskelligt af fx kollektive og individuelle mål.

Ph.d.-graden blev tildelt i august 2017.


Thomas Iskov

Thomas Iskov har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Didaktisk intentionalitet - mod en udvidelse af den analytiske didaktik mellem policy og praksis”. I afhandlingen undersøges, hvad lærere vil og har til hensigt med deres undervisning. I empiriske undersøgelser herom koncentreres blikket på det didaktiske planlægningsarbejde, og på denne baggrund udvikles et begreb om didaktisk intentionalitet, som indbefatter lærernes didaktiske hensigter, opmærksomhed og sammenhængene herimellem.

De empiriske undersøgelser blandt lærerne på to skoler frembringer viden om planlægningens karakter, hvad lærernes didaktiske opmærksomhed, deres forudgående hensigter og didaktiske hensigter i handling orienteres af og mod. Det viser sig bl.a., at lærerne er splittet mellem ’ansvarliggørelsen ovenfra’, eleverne som pædagogiske subjekter og deres egne pædagogiske tilskyndelser.

Begrebet om didaktisk intentionalitet informeres og udvikles med inspiration fra de empiriske undersøgelser og sammenfattes i en integrativ didaktisk tænkning, der inkorporerer aspekter af lærernes intentionalitet, som tilsyneladende er didaktisk irrationelle, samt opmærksomhed på didaktiske betingelses- og begrundelsesmomenter forud didaktiske beslutninger.

Begrebsdannelsen konkretiseres i en planlægnings- og en analysemodel, der kan bidrage til den analytiske didaktik og udgøre en principiel mulighed for systematisk tænkning og kritisk analyse i og om didaktisk praksis. På denne baggrund anbefales en anerkendelse og værdsættelse af didaktikkens modsætningsforhold og lærerens dilemmaarbejde, som, begrebet om didaktisk intentionalitet kan bidrage til, udøves på et oplyst grundlag.

Ph.d.-graden blev tildelt i juni 2017.


Laura Emtoft

Laura Emtoft har skrevet afhandlingen ”jeg har aldrig prøvet at være den første før” –En undersøgelse af lærere og elevers praksis med IT og dennes betydning for deltagelse og inklusion beskæftiger sig med inklusion og IT-læremidler i folkeskolen. Afhandling beskæftiger sig med hvordan læreres og elevers praksis tager sig ud i en folkeskole, med fokus på IT og inklusion. Samtidig handler afhandlingen også bredere om at bidrage med ny viden og indsigt i, hvordan læreres og elevers praksis med IT-læremidler og hinanden får betydning for de faglige og sociale deltagelsesmuligheder, der etableres for elever i komplicerede læringssituationer.

Afhandlingen er baseret på et kvalitativt etnografisk arbejde udført i tre sjette klasser i en størrer provinskommune. Analyserne basere sig teoretisk på praksisteori og institutionel etnografi og afhandlingen som helhed sandsynliggør, at IT-læremidler kan være med til at understøtte en inkluderende praksis i folkeskolen, hvor elever i komplicerede læringssituationer får mulighed for at deltage i skolens faglige og sociale fællesskab. Afhandlingen peger i samme åndedrag på, at det ikke er nok at uddele devices til lærere og elever, fordi en inkluderende praksis med IT-læremidler er afhængig af flere forskellige elementer, herunder særligt lærerens kategoriseringspraksis  og de øvrige elevers sensitive, strukturerende og stilladserende praksis over for elever i komplicerede læringssituationer og dette ser med IT-læremidler ud til at kunne foregå, samtidig med at eleverne samarbejder og lærer på forskellige niveauer og med forskellig kompleksitetsgrad, men på samme tid og sammen.

Ph.d.- graden blev tildelt juni 2017    


Helle Rasmussen

Helle Rasmussens har skrevet ph.d.-afhandlingen "Kompleks betydningsfremstilling i digitalt billedarbejde og billedæstetisk kompetenceudvikling i skolen". Afhandlingen bidrager til uddannelsesforskningen med ny anvendelsesorienteret viden om, hvordan it-didaktisk design kan fremme læringsudbyttet af digitalt billedarbejde på iPad i skolen. Størstedelen af det empiriske grundlag for undersøgelsen er skabt gennem klasserumsinterventioner i tre 5. klasser, hvor it-didaktiske designs af digitalt billedarbejde er blevet implementeret, testet og udviklet. På den baggrund er der genereret viden om:

  • Potentialet i implementering af iPad som medie for digitalt billedarbejde i skolen
  • Potentialet i integrering af målrettede eksperimenter i undervisningen omkring digitalt billedarbejde
  • Potentialet i brugen af læringsplatform og digital tavle som ramme om praksisfællesskaber i undervisningen omkring digitalt billedarbejde

Undersøgelsens resultater udmøntes i den første forskningsbaserede model af it-didaktisk design af digitalt billedarbejde i nordisk sammenhæng. Derved imødekommes undersøgelsens formål om at skabe grundlag for kvalificering og fornyelse af undervisningen i skolens billedkunstfag og i andre faglige og tværfaglige sammenhænge i skolen, hvor digitalt billedarbejde indgår.

Ph.d.-graden blev tildelt i maj 2017


Morten Korsgaard

Morten Korsgaard har skrevet ph.d. afhandlingen "Bearing with Strangers: Education and the Politics of Inclusion". Denne afhandling giver et pædagogisk og didaktisk perspektiv på inklusion. Dette perspektiv fremskrives i modsætning til den eksisterende inklusionsdagsorden, som primært har været drevet af politiske og etiske argumenter, og en instrumentel forståelse af skolen. Denne politiske og instrumentelle forståelse af inklusion, som noget skolen skal ’levere’, har undermineret de velmenende intentioner og lærernes og pædagogernes arbejde med inklusion. Med udgangspunkt i en kontinental forståelse af pædagogikken, som værende en disciplin med egne iboende begreber og validitetskriterier, beskrives det at holde skole som en særlig ’afskærmet’ menneskelig aktivitet. Afhandlingen trækker primært på Hannah Arendts pædagogiske tænkning suppleret med pædagogiske og didaktiske tænkere som Martin Wagenschein, Jan Masschelein og Maarten Simons, og forsøger med udgangspunkt i disse, en tentativ beskrivelse af skolens konstitutive elementer og hvordan vi kan forsøge at skabe ’skolen som aktivitet’ på ny. Afhandlingen stiller således frie grundlæggende spørgsmål: Hvad er uddannelse, hvad er undervisning, hvad er en lærer og hvad er en elev? Skolen som aktivitet beskrives via disse spørgsmål, som en relativt autonom menneskelig aktivitet som må tænkes, planlægges og gennemføres på et ikke-instrumentelt grundlag, og som en særlig menneskelig ’samværen’. Dette udgangspunkt tillader en beskrivelse af skolen som aktivitet, grundlagt på skabelsen af et særlig tidsligt rum, hvor aktivitetens værdi og tilstræbelsesværdighed er iboende aktiviteten selv, og hvor inklusion kan fungere som konstituerende princip, og ikke som et eksternt politisk determineret mål for skolen. 

Ph.d.-graden blev tildelt i marts 2017.


Helle Bundgaard Svendsen

Helle Bundgaard Svendsen har skrevet ph.d. afhandlingen ”Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen”. Afhandlingen adresserer anvendelsen af læse- og skriveteknologi (LST) i en skolekontekst. Afhandlingens udgangspunkt er den danske praksis med at udlevere læse- og skriveteknologi til elever med dysleksi. Målsætningen er at udvikle didaktikken i den almene danskundervisning med fokus på dyslektiske elevers teknologibaserede læsning og skrivning i et inkluderende perspektiv. I afhandlingen undersøges på teoretisk og empirisk grundlag, hvad der kendetegner læse- og skrivestrategier med anvendelse af LST, og derigennem undersøges og beskrives teknologibaserede læse- og skrivestrategier. Desuden undersøges hvilke didaktiske refleksioner, der har betydning for undervisningen af elever med og i skriftsprogsvanskeligheder, der anvender LST. Denne viden danner grundlag for tilrettelæggelsen af et didaktisk design i 4. kl. med fokus på at styrke disse elevers teknologibaserede skriftsprogskompetence i et inkluderende perspektiv.

Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2017.


Lone Krogsgaard Svarstad

Lone Krogsgaard Svarstad har skrevet ph.d.-afhandlingen “Teaching Interculturality: Developing and Engaging in Pluralistic Discourses in English Language Teaching”. Baggrunden for projektet er den stigende orientering, både i Danmark og internationalt, af læreplanerne i retning af interkulturelle kompetencer og i retning af interkulturalitet som et centralt aspekt af sprog- og kulturpædagogikken. Formålet med projektet var at undersøge og udvikle et teoretisk og pædagogisk grundlag for undervisning i interkulturalitet i engelskundervisningen i udskolingen. Projektet havde både et empirisk og et teoretisk sigte: Empirisk udfordredes tre læreres syn på og praksis indenfor interkulturalitet før, under og efter to eksplorative interventioner foretaget på to danske skoler. Teoretisk udvikledes videns- og færdighedsdimensionerne i undervisningen i interkulturalitet. Projektets teoretiske resultater peger på en vidensdimension baseret på en kombination af Cultural Studies og kritisk interkulturel kommunikation, og for en færdighedsdimension baseret på kritisk medie literacy. Tre nøglebegreber voksede frem gennem aktionsforskningen og den efterfølgende analyse: Intersektionalitet, forstået som et element af Cultural Studies, andetgørelse, som et element af kritisk interkulturel kommunikation og subtekstualitet, som et element af kritisk medie literacy. Projektets empiriske resultater peger på, at der er et behov for at udvikle et metasprog om kulturdidaktik og at en udvikling af og en engageren sig i pluralistiske diskurser er et middel for både lærere og elever til at modvirke essentialisme, kulturalisme og ’kultur’ som forklaring. Udvikling af og engageren sig i pluralistiske diskurser underbygger elevernes færdigheder i at forholde sig til at læse verden kritisk, og gøre dem i stand til at begå sig i en mere og mere globaliseret verden.

Ph.d.-graden blev tildelt i september 2016.


Anni Mortensen

Anni Mortensen har skrevet en ph.d.-afhandlingen "Inklusionsdifferentiering og læringsudbytte i et neuropædagogisk perspektiv". Målet med inklusionsloven er, at så mange elever som muligt skal inkluderes i den almene skole. Efterhånden som inklusionen griber om sig, og specialtilbuddene nedlægges, bliver specialpædagogiske opgaver til almenpædagogiske opgaver i folkeskolen. Nogle lærere betegner inklusionsarbejdet som stressfyldt og som ”en umulig opgave”. Afhandling bygger på en antagelse om, at man ved at udvikle og operationalisere det neuropædagogiske genstandsfelt kan give lærerne nogle nye optikker i forhold til at analysere og vurdere inklusions- og eksklusionsmekanismer. Undersøgelserne foregår i fire 3.-klasser (to fokusklasser og to kontrolklasser) med i alt 100 elever, 9 lærere og 1 pædagog. Arbejdet består af klasserumsobservationer, elevinterviews, lærerinterviews og faglige tests i dansk og matematik. Fem af lærerne samt pædagogen deltager i efteruddannelse med henblik på at tilegne sig nye neuropædagogiske indsigter. Projektet udvikler og operationaliserer det neuropædagogiske genstandsfelt med udgangspunkt i embodiment, en enaktiv tilgang til kognition og dens dynamiske systemforståelse. Denne udvikling rammesættes af hjerne, krop og omverden-komplekset. I forbindelse med, at lærerne tilegner sig nye neuropædagogisk indsigter, øges deres kritiske refleksion over egen praksis, og de udvikler et vokabularium for italesættelse af inklusionsmekanismer.

Ph.d.-graden blev tildelt i 2016.


Kristine Kabel

Kristine Kabel har skrevet ph.d.afhandlingen"Danskfagets litteraturundervisning. Et casestudie af elevers skriftsproglige måder at skabe stillingtagen på I udskolingen". I afhandlingen undersøges, hvordan elever gennem deres sprogbrug skaber stillingtagen, når de skriftligt og i forskellige typer tekster forholder sig til litteratur. Udover elevers skriftlige analyser og fortolkninger indgår elevinterviews og observationer af litteraturundervisning som en del af datamaterialet, indsamlet gennem feltarbejde henover et skoleår i tre 8. klasser på tre forskellige skoler i og omkring København. Studiets teorigrundlag udgøres af socialsemiotik, new literacy studies og sociologisk vidensteori. Et hovedfund er, at de deltagende elever på markant samme sproglige måde udviser en diskret involverethed, når de skriftligt forholder sig til noveller. Der vises også, hvordan der er måder at bruge sprog på, som er mere upåagtede i litteraturundervisningen, men stadig fagspecifikke og ikke tilgængelige for alle elever. Derudover tegnes i afhandlingen et billede af litteraturundervisning i udskolingens danskfag som en disciplin, hvor der er en spænding mellem knowledge og knowers.

Ph.d.-graden blev tildelt september 2016.


Stig Toke Gissel

Stig Toke Gissel har skrevet den artikelbaserede afhandling "Scaffolding second graders' reading of unfamiliar text with a digital leaning materal that supports and strengthens students' decoding while students are reaing for meaning". I projektet er anvendt design based research som metodologisk ramme for design af et digitalt, didaktisk læremiddel, der understøtter 2. klasses elevers læsning af ukendte tekster. Eleverne stilladseres i forhold til at læse tekster, som uden støtten ville være for svære for nogle af eleverne at læse. Støtten er lavet, så eleverne kan læse for at forstå teksten, men når de møder et ord, de ikke kan afkode selvstændigt, så får de en hjælp, som samtidig styrker deres afkodning fremadrettet. Den selvstændige læsning af ukendt tekst og det didaktiske design der rammesætter brugen af læremidlet og lærerens analoge stilladsering, havde til formål at styrke elevernes læseforståelse. I projektet gennemførtes et randomiseret, kontrolleret forsøg der målte effekten af læremidlet sammenlignet med et bredt anerkendt, forskningsbaseret, fonologisk orienteret lærebogssystem. Forsøget viste, at eleverne der havde brugt det nyudviklede læremiddel opnåede næsten samme fremgang i afkodningsfærdighed (der var ikke signifikant forskel på grupperne), og at eleverne opnåede en signifikant og substantiel fordel i forhold til læseforståelse ved at bruge det digitale læremiddel. Projektet involverede et samarbejde med forlaget Clio Online om udviklingen af det digitale læremiddel, Læsemotor, som nu udbydes til elever i 1. og 2. klasse.

Ph.d.-graden blev tildelt august 2016. 


Tom Steffensen

Tom Steffensen har skrevet ph.d.-afhandlingen "Nabosprog i danskundervisningen en undersøgelse af kommunikation og pædagogisk praksis i et netbaseret skoleprojekt", der beskæftiger sig med nabosprogsundervisningens muligheder og udfordringer i den danske folkeskole ved at følge et udviklingsprojekt med netbaseret samarbejde mellem danske, svenske og norske folkeskoleelever. Afhandlingen kobler en fagdidaktisk interesse for nabosprogsundervisning med en diskursanalytisk og sociologisk analyseramme, og den bygger på klasserumsetnografiske studier. I afhandlingen følger vi primært elever fra to danske overbygningsklasser, når de arbejder med læseforståelse, chatkommunikation, lytteøvelser og skrivning som mere eller mindre integrerede elementer i andre danskfaglige temaer og i forskellige organiseringer af undervisningen. Afhandlingens analyser bygger på feltnoter og lydog skærmoptagelser og viser, hvordan forskellige elever kæmper med at forstå svensk, men også hvordan faglige og sociale dynamikker spiller sammen i såvel klasseværelset som den netbaserede kommunikation med de svenske elever og får betydning for elevernes læring.

Ph.d.-graden blev tildelt maj 2016. 


Mette Molbæk

Mette Molbæk har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Inkluderende klasseog læringsledelse”, som undersøger, hvordan lærere arbejder med inklusion, og hvordan dette arbejdet kan forstås og udvikles gennem en samtænkning af forskning om inklusion og forskning om klasseledelse. Afhandlingen indkredser fire dimensioner i inkluderende klasseog læringsledelse; en rammesættende, en relationel, en didaktisk og en organisatorisk. Yderligere belyser afhandlingen den kompleksitet, som lærere skal kunne håndtere samt centrale (lærer) positioner i arbejdet med at udvikle inkluderende klasse- og læringsledelse.

Ph.d.-graden blev tildelt marts 2016.



Maria Christina Secher Schmidt

Maria Christina Secher Schmidt har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Inklusionsbestræbelser i matematikundervisningen. En empirisk undersøgelse af matematiklæreres klasseledelse og elevers deltagelsesstrategier i folkeskolen”. Afhandlingen sætter matematikvanskeligheder i relation til sociale og didaktiske forhold og viser, at inkluderende matematikundervisning i folkeskolen er et yderst komplekst fænomen at iscenesætte og orkestrere.

Ph.d.-graden blev tildelt august 2015.


Vibeke Christensen

Vibeke Christensen har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Nettekster fanger og fænger: Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen”. Afhandlingen formidler resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af elevers produktive arbejde med såvel skriftlige som multimodale tekster. I afhandlingen diskuteres det, hvad der karakteriserer den multimodale tekstkompetence, ligesom det undersøges, hvordan feedbackprocesser støtter elevernes udvikling af multimodal tekstkompetence. Projektet bidrager blandt andet med en tilpasning af Hattie og Timperleys feedbackmodel til danskundervisningen; en belysning af sammenhængen mellem den feedback, eleverne tilbydes, og den, de optager; en konstatering af, at kun en del af elevernes multimodale tekstkompetence afsløres i deres eget multimodale produkt og deres præsentation af denne; og endelig foreslås det at undersøge nærmere, om skriveforskningens resultater imødekommes af eller genfindes i den multimodale tekstproduktion.

Ph.d.-graden blev tildelt maj 2015.