Jeg er uddannet journalist og kommunikationspartner ved Institut for Klinisk Medicin med fokus på formidling, der fremhæver sundhedsforskningens betydning og værdi. Min opgave er at understøtte forskere i at kommunikere klart om deres arbejde, håndtere pressehenvendelser og yde strategisk rådgivning, så forskningen når ud og skaber værdi uden for universitetet.
Som kommunikationsrådgiver og journalist for Health står jeg for forskningsformidling, pressehåndtering og strategiske kommunikationsopgaver - både internt og eksternt. Jeg er partner for Institut for Klinisk Medicin og arbejder tæt sammen med prodekanen for forskning for at sikre synlighed omkring forskningsaktiviteter på tværs af diverse fagområder.