Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Arkitektur og kunst

Aarhus Universitet har en lang tradition for at samarbejde med tidens mest markante kunstnere. Universitetet rummer en af byens største kunstsamlinger og på universitets gule vægge kan man blandt mange andre finde værker af Egill Jacobsen, Jens Birkemose, Per Kirkeby, Erik A. Frandsen og Preben Hornung.

Da Kulturministeriet offentliggjorde sin Kulturkanon i 2006, blev Aarhus Universitets bygninger og park i Aarhus udvalgt som et af Danmarks 12 arkitektoniske mesterværker. Universitetet fik blandt andet følgende ord med på vejen:

- Aarhus Universitet signalerer lysere tider for byen og landet ved opførelsen i trediverne. Arkitekturen er moderne, umiddelbart antimonumental, som en organisk fortolkning af den åbne campus midt i byen, og som et markant og robust vidnesbyrd om, hvor smukt og humant en større struktur i en bymæssig sammenhæng kan udvikles i mere end 70 år.



Arkitekturen på Aarhus Universitet


Lyd og billede: Se eksempler på arkitekturen på Aarhus Universitets forskellige lokaliteter.


Kunstudvalget


Kunstudvalget er et rådgivende og vejledende udvalg, som har til opgave inden medio november 2012 at udarbejde en egentlig kunstpolitik og retningslinjer for behandlingen af kunst på Aarhus Universitet.