Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Aarhus Universitets største bidrag i kampen mod klimaforandringer er at frembringe viden og skabe fundamentet for nye løsninger gennem universitetets uddannelser og forskning. Men universitetet har også et selvstændigt ansvar som en stor institution og daglig arbejdsplads for tusinder af studerende og medarbejdere til at reducere sit klimaaftryk og fremme en klimavenlig udvikling i driften af universitetet.

Derfor har Aarhus Universitet udarbejdet en ambitiøs klimstrategi, som indeholder et overordnet mål om markant at reducere CO2-udledningen for universitetets drift. 

Målet for 2025 er at reducere universitetets CO2-udledning med 35% sammenlignet med 2018, og målet for 2030 er at reducere universitetets CO2-udledning med 57% sammenlignet med 2018. Med denne ambitiøse målsætning lever universitetet op til Parisaftalen samt regeringens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70% i 2030 sammenlignet med 1990.


Forord og baggrund

Vi står over for en vigtig opgave, hvor verden påvirkes af betydelige klimarelaterede udfordringer, med samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Her spiller Aarhus Universitet en vigtig rolle og er sit ansvar bevidst som forsknings- og uddannelsesinstitution.

Universitetets kerneopgaver er at levere forskning, forskningsbaserede uddannelser og rådgivning af høj, international kvalitet. Universitetet bidrager allerede gennem sine kerneopgaver til at løse samfundsmæssige udfordringer så som klimaforandringerne. Derudover er bæredygtighed et af de gennemgående temaer i den vision, der præsenteres i Aarhus Universitets Strategi 2025. Klimastrategien supplerer den overordnede strategi og løber ligeledes over en femårig periode frem til 2025. 

Aarhus Universitet bidrager til at indfri FN’s verdensmål via sine kerneaktiviteter. I denne strategi er der særligt fokus på, hvordan universitetet ved at reducere sit klimaaftryk kan bidrage til at imødekomme verdensmål nr. 13.

Aarhus Universitet vil reducere sit klimaaftryk 

Udover at bidrage via universitetets kerneopgaver vil Aarhus Universitet reducere sit klimaaftryk og fremme en klimavenlig udvikling i driften af universitetet. Universitetet har sat et ambitiøst mål for at leve op til regeringens målsætning om 70% reduktion i perioden 1990-2030, samt målsætningen i Parisaftalen om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader, og arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

På nationalt plan er der sket en reduktion på 29% i 2017 ift. 1990 (*Energistyrelsen, 2019: 55). For at følge regeringens målsætning, har Aarhus Universitet sat et mål om at reducere sit klimaaftryk med 35% i 2025 ift. 2018 og med 57% i 2030 ift. 2018. Som et yderligere mål vil universitetet arbejde hen i mod at blive klimaneutralt i 2040. Klimaneutralitet er dog forudsat, at det er muligt for universitetet at benytte virkemidler som klimakompensation.

Scope 1,2 og 3

Målsætningerne om 35% reduktion i 2025, 57% i 2030 og klimaneutralitet i 2040 dækker over det, der kaldes scope 1 og 2, samt dele af scope 3. Scope 1 og 2 er universitetets direkte udledning ved eksempelvis forbrænding af olie, gas, benzin og diesel, og indirekte udledning ved forbrug af el, varme, damp og køling. Alle andre kilder til udledning udgør scope 3, eksempelvis udledning fra indkøb, byggeri, flytransport og landbrugsdrift. I universitetets målsætninger indgår også flytransport og landbrugsdrift. Disse kilder er medtaget i de overordnede målsætninger, da det er kilder, der medfører en relativ stor udledning på Aarhus Universitet.

Involvering af medarbejdere og studerende

For at kunne lykkes vil Aarhus Universitet involvere universitetets brugere, som gennem deres daglige adfærd skal udleve strategien. Aarhus Universitet har en stor gennemstrømning af studerende, medarbejdere og gæster i løbet af en dag og har herved også et stort ansvar for at understøtte en klimavenlig adfærd på universitetets campusområder.

I strategiperioden vil universitetet implementere indsatser, som gør det nemmere og mere attraktivt for universitetets brugere at træffe det klimavenlige valg. Strategien skal implementeres på en måde, så universitetet fortsat understøtter forskning, uddannelse og rådgivning af højeste kvalitet – også inden for områder, der kræver energitunge laboratorier, datacentre, landbrugsmaskiner, forskningsskib m.m., og på en måde der sikrer, at universitetets medarbejdere fortsat kan udveksle viden med internationale kollegaer.

Årligt klimaregnskab

Aarhus Universitets klimaaftryk opgøres og følges i et årligt klimaregnskab. Klimaregnskabet for 2018 fungerer som baseline for universitetets overordnede målsætning. Det indeholder universitetets klimaaftryk fra scope 1 og 2, samt et appendix med dele af scope 3. Klimaregnskabet skal udvikles, så det på sigt indeholder alle de væsentligste kilder til universitetets CO2-udledning. I takt med at universitetet får bedre indsigt i klimaaftrykket fra forskellige kilder i scope 3, kan der være behov for også at definere mål og indsatser for disse områder, fx for universitetets landbrugsdrift sætter et betydeligt klimaaftryk.

Handleplaner

Klimastrategien løber i perioden 2020-2025. I forlængelse af strategien udarbejdes handleplaner for, hvordan mål og delmål indfries. Der vil løbende blive fulgt op på mål og handleplaner. Ikke alle løsninger kendes endnu, dem skal universitetets forskning bidrage til at finde internt samt i samarbejde med eksterne aktører.

Aarhus Universitet vil være med til at vise vejen ved at eksperimentere med nye løsninger og igangsætte de nødvendige initiativer til at nå målet om at reducere universitetets CO2-udledning med 35% i 2025 sammenlignet med 2018.

Fire indsatsområder

Klimastrategien indeholder mål og indsatser på fire områder; campus, indkøb, transport og affald.

Campus, transport og indkøb er de områder, hvor universitetet forventer det største potentiale for at reducere universitetets klimaaftryk, mens affald primært er valgt af miljømæssige hensyn.

Campus

Aarhus Universitet har allerede iværksat mange tiltag for at reducere ressourceforbruget i driften af universitetet. Derfor er energiforbruget per årsværk reduceret med 20% siden 2006. Dette på trods af, at universitetet har udviklet sig i retning af at have mere energitunge forskningsområder.

Selv om Aarhus Universitet er nået langt, skal universitetet fortsat gøre en indsats. Det ønsker Aarhus Universitet at gøre ved dels at anvende smarte teknologier og understøtte en klimavenlig adfærd hos brugerne af universitetets bygninger, dels bruge universitetet som living lab og give studerende og forskere mulighed for at benytte Aarhus Universitet som case.

Transport

Transport foregår både i dagligdagen til og fra universitetet, og i forbindelse med møder og konferencer i ind- og udland. På transportområdet vil universitetet sætte ind på tre fronter:

  • Flytransport
  • Tjenesterejser i bil
  • Medarbejdernes og studerendes transport til og fra AU

Det at udveksle viden med internationale kollegaer – eksempelvis via møder, netværk og konferencer – er en væsentlig del af forskningsarbejdet. Flytransport udgør i dag en betydelig del af internationale universiteters klimaaftryk. Aarhus Universitet vil nedbringe sit klimaaftryk i forbindelse med transport, og vil derfor understøtte medarbejdere i at vælge alternativer til CO2-tunge rejser, herunder i højere grad at vælge tog og samkørsel samt virtuelle møder og konferencer frem for flytransport.

Biler forurener både gennem deres brug, men også via deres eksistens. Aarhus Universitet vil nedbringe CO2-udledningen i forbindelse med biltransport ved at understøtte, at medarbejdere og studerende oftere vælger alternativer til bilen – det gælder såvel for tjenesterejser som transport til og fra universitetet.

Universitetet vil iværksætte tiltag, som gør det lettere for medarbejdere og studerende at reducere deres CO2-udledning fra transport. Det gøres ved at reducere antallet af kørte kilometer, udfase universitetets diesel- og benzinbiler samt opstille ladestandere til opladning af elbiler på campus. En afledt effekt vil være, at universitetet ligeledes bidrager til at skabe renere byer.

Indkøb

Aarhus Universitet ønsker at skærpe sit fokus på klimavenlige indkøb. Universitetet indkøber varer og tjenesteydelser for ca. 1,2 mia. kr. pr. år. Ved at ændre indkøbsadfærd kan universitetet reducere sit CO2-aftryk. Ud over de direkte effekter af at fremme klimavenlige indkøb, ønsker Aarhus Universitet at præge markedet og leverandører ved at stille høje klimamæssige krav til produkter og services.

Universitetet vil understøtte en helhedsorienteret tilgang til indkøb, hvor påvirkning af klima og miljø skal indgå som et væsentligt parameter på lige fod med eksempelvis anskaffelsespris og social bæredygtighed. Bæredygtighed skal både indtænkes i forhold til produktets materiale, affaldsprodukter, holdbarhed, genbrug og levering af produktet.

Aarhus Universitet ønsker også at bidrage til den grønne omstilling i samfundet ved at foretage grønne investeringer og udarbejde en grønnere investeringspolitik. Det har ligeledes en afsmittende effekt på markedet. 

Affald

Aarhus Universitet ønsker i højere grad at anse affald som en ressource, der skal genanvendes. Med ca. 8.000 medarbejdere (årsværk), 38.000 studerende og en omsætning på ca. 6,6 mia. kr. årligt produceres der hver dag en betydelig mængde affald – årligt ca. 1.200 tons.

Aarhus Universitet vil mindske omfanget af affald og øge andelen af affald, der genanvendes. Det forudsætter, at der i højere grad sorteres affald på universitetet og gentænkes, hvordan universitetets affald kan genanvendes.

Aarhus Universitetet har i dag 16 affaldsfraktioner. I storkøkkener sorteres madaffald, IT-afdelinger indsamler og sorterer elektronik og kabler, laboratorier sorterer særlige typer affald, bygningsdriften sorterer forskellige byggematerialer for sig m.m. Denne finsortering kan dog ikke nødvendigvis mærkes blandt alle universitetets daglige brugere: medarbejdere, studerende og gæster, som ikke har mulighed for eksempelvis at sortere glas- og plastaffald.

Alt affald skal fremadrettet kildesorteres i minimum fem fraktioner, så eksempelvis dåser, plast, glas og papir kan genanvendes og ressourcerne udnyttes bedst muligt. For at imødekomme målene vil universitetet involvere de daglige brugere og anvende erfaringer fra husholdningerne i Aarhus, hvor der kildesorteres.


Implementering og opfølgning

I forbindelse med udarbejdelsen af klimastrategien er der fastlagt mål, delmål og konkrete indsatser for at fremme en klimavenlig udvikling i driften af universitetet. Universitetet vil følge implementeringen af klimastrategien tæt og lave handleplaner i samarbejde med fakulteterne og administrationen.

Der vil være en årlig opfølgning på aktiviteterne for det forgangne år, og aktiviteterne for det kommende år vil også blive fastlagt årligt. Det er med til at sikre fremdrift og transparens samt lokal forankring og ejerskab til klimastrategien og aktiviteterne.

Vores verden er dynamisk og forandrer sig hurtigt – ikke mindst i takt med at teknologien hastigt udvikler sig. Derfor giver implementeringen og opfølgningen plads til, at universitetet løbende kan iværksætte nye indsatser og derved imødekomme nye samfundsbehov i løbet af strategiperioden.