Aarhus Amtssygehus indledte sin virksomhed i bygningen herover i 1882; bygningen, der er tegnet af arkitekt Thomas Arboe, blev senere (1949) en del af Sankt Anna Gades Skole, og senere igen dannede den ramme om Fredriksbjerg Beboerhus, inden den blev revet ned i 2014.
Foruden kælder og kvist bestod Amtssygehusets første bygning af to etager. I kælderen var der køkken, vaskeri, tyendeværelser, desinfektionsovn og diverse varmeinstallationer. I resten af bygningen var der først og fremmest 15 sygestuer, hvor der i alt var plads til 30-40 patienter; desuden var der operationsstue og badeværelse.
I slutningen af 1880'erne suppleredes den oprindelige sygehusbygning med en epidemibygning - nuværende Kroghsgades Skole - og efter århundredskiftet blev Amtssygehuset udvidet med de bygninger (indviet 1907) langs med Ingerslevs Boulevard, der senere kom til også at udgøre en del af Sankt Anna Gades Skole. I modsætning til epidemibygningen i den nuværende Kroghsgade eksisterer disse ikke længere, idet skolen i 2014 blev revet ned for at give plads til nyt moderne skolebyggeri på stedet.
Fra midten af 1930'erne forlod Amtssygehuset skolebygningerne i Kroghsgade, ved Godthåbsgade og Sankt Anna Gade samt langs med Ingerslevs Boulevard og rykkede ind i arkitekt A. Høeg-Hansens helt nye funkisinspirerede bygninger ved den gade - Tage-Hansens Gade - hvis navn ærer Amtsygehusets første navnkundige overlæge og leder gennem 38 år, T. Algreen Tage-Hansen, der på dette tidspunkt havde været død i 15 år.
Fordi der ud fra en umiddelbar betragtning er stor lighed mellem den originale amtssygehusbygning fra 1882 (senere en del af Sankt Anna Gades Skole) og sygehusets epidemibygning fra 1889 (senere Kroghsgades Skole), er det af og til sket, at bygningerne er blevet forvekslet, således at man tror, at nuværende Kroghsgades Skole er identisk med den originale amtssygehusbygning. Når man sammenligner bredden af de to bygningers sidefløje og dybden af de respektive midterfløje, bliver forskellen dog tydelig på trods af, at arkitekt Thomas Arboe i 1889 naturligt nok har genanvendt en del træk fra sin 1882-bygning, og at en del ombygninger har fundet sted siden 1880'erne. I Trap Danmark, fjerde udgave fra 1926, er de kleinere fløje på bygningen i Kroghsgade end ikke markeret (se kort).
