Aarhus Universitets segl

Maj 2010

Månedens billede (55)

(Udklip fra Nationaltidende 24. september 1950. Tilhører Universitetshistorisk Udvalg).

Som Månedens billede har vi denne gang valgt et 60 år gammelt udklip, der ud over en pænt iøjnefaldende overskrift rummer såvel smagen af østerlandsk eventyr som eksempler på professorale udtalelser, der vel nok gik an dengang, men som formentlig i dag ville medføre løftede øjenbryn.

Johannes Humlum (1911-1990) var i 1943 blevet ansat som Aarhus Universitets første professor i faget Geografi. Han forblev professor ved Aarhus Universitet frem til 1981. I 1948 deltog han i 3. danske centralasiatiske ekspedition til Afghanistan.