Aarhus Universitets segl

Kranium til studiebrug i 1950'erne

Den 13. august 2008 modtog Universitetshistorisk Udvalg sit første studiekranium, idet den hidtidige ejer, fhv. speciallæge Svend Roland Jensen, besluttede at overdrage genstanden til udvalgets samling. Her studerer han kraniet en sidste gang, inden han overdrager det til udvalgets sekretær, Palle Lykke (th.). (Foto Søren Stenkjær Kjeldgaard/AU-Foto).

Svend Roland Jensen købte kraniet i første del af 1950'erne, da han studerede ved Det lægevidenskabelige Fakultet. Sammen med kraniet overdrog Svend Roland Jensen også en mængde skeletdele, som han fortæller, at han havde meget stort udbytte af i forbindelse med anatomistudiet. Kraniet og knogledelene købte han af en ældre stud.med., som ikke havde brug for tingene mere. Svend Roland Jensen husker ikke præcis, hvor meget han betalte for kraniet og skeletdelene, men mener, at det var et sted mellem 25 og 50 kr.

Se oversigt vedr. det overdragne materiale.