Aarhus Universitets segl

Her blev stregerne til Aarhus Universitet slået i 1931

På øverste etage i 'Lagkagehuset' på Vodroffsvej i København kom det vindende projekt i konkurrencen om udformningen af Danmarks universitet nummer to til verden

Øverst oppe i 'Lagkagehuset', som det nyopførte modernistiske hus fra 1929 på Vodroffsvej 2, København, blev kaldt, og som var tegnet af arkitekterne Kay Fisker og C.F. Møller, sad de to nævnte kompagnoner i 1931 og havde ikke rigtig noget at lave, da konkurrencerne om hhv. udvidelsen af Aarhus Kommunehospital og om universitetet i Aarhus blev udskrevet.

De havde på forhånd ingen erfaring med hverken hospitals- eller universitetsbyggeri, og det kom derfor som noget af en overraskelse for dem, at de nu vandt begge konkurrencer (universitetskonkurrencen s.m. Povl Stegmann).

Kay Fisker havde på det tidspunkt, hvor konkurrencerne blev udskrevet, sin privatbolig på næstøverste etage – som det også fremgår af den lokale vejviser - og på etagen ovenover havde Fisker og C.F. Møller så tegnestue. Den var ikke stor, der var kun plads til 6-8 borde, men alligevel var den en af de største i København.

Det hedder sig, at Fisker ikke var typen, der selv skitserede og derpå bad tegneren følge intentionerne bag skitsen. Derimod lod han de ansatte starte processen selv og greb derefter løbende ind med kommentarer.

Det fortælles, at Kay Fisker havde et ”platonisk forhold til byggeteknik”, og at det var de store linjer, han var optaget af. Om Fisker fortæller arkitekt Poul Kjærgaard, at han

”prøvede at overvåge, at der var et vist hold på hvad der slap ud af tegnestuen, og når det nogenlunde lykkedes, var det vel en blanding af hans egen hurtige, intuitive vurdering og medarbejdernes indleven i Fiskers grundholdning og de rammer den gav for egne udfoldelser"

Det hedder et sted, at C.F. Møller og Kay Fisker supplerede hinanden, idet C.F. Møller var "provinsiel", mens Kay Fisker var en "fin" mand, men at de i øvrigt begge var både charmerende og ambitiøse.

Møller var den, der tænkte økonomisk og i øvrigt var praktisk anlagt, hvorimod Fisker var æstetiker med det helt store overblik - og venner blev de aldrig.

- Kilde til ovenstående er Nils-Ole Lund: Bygmesteren C.F. Møller (1998), side 42 og 57.

- Citatet fra Poul Kjærgaard er også hentet fra Lunds gengivelse (s. 42).

Afslutningsvis skal der for god ordens skyld lige gøres opmærksom på, at Aarhus Universitets bygninger blev noget anderledes i virkelighedens verden, end de fremtrådte på de skitser og tegninger, som det vindende projekt bestod af.

Det blev C.F. Møllers lod at være ansvarlig for den praktiske side af universitetsbyggeriet, og i den forbindelse måtte han nødvendigvis forholde sig til de foreliggende muligheder og indgå visse kompromiser. Vinderprojektets meget stærke Bauhaus-inspiration blev omvekslet til en original dansk variant af 'nordisk modernisme'. Den side af sagen vil blive uddybet ved en senere lejlighed.