Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

DIMITTENDER TIL FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

Dimittenderne er Aarhus Universitetets vigtigste bidrag til samfundet, og de skal have viden og kompetencer på et internationalt niveau. 


Dimittenderne er Aarhus Universitets vigtigste bidrag til samfundet. og de skal have viden og kompetencer på et internationalt niveau. Det gør dem eftertragtede, forbereder dem på en for­anderlig verden og et foranderligt arbejdsmarked og klæder dem på til at bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer. Derfor har universitetet sat som mål at styrke: 

  • Udvikling af uddannelsesporteføljen
  • Samspil mellem studerende og arbejdsmarkedet

MÅL: UDVIKLING AF UDDANNELSESPORTEFØLJEN

Delmål: En fremtidssikret dimittendprofil

Universitetet vil balancere dimittendprofilen bedre efter behovet i den private og den offentlige sektor samt i samfundet generelt nu og i fremtiden. Dette gøres uden at gå på kompromis med kvaliteten og dimittendernes kompetencer og i løbende dialog med aftagere og alumner. 

Delmål: Udviklingen af fremtidens efter- og videreuddannelse

Universitetet ønsker at bidrage til at imødekomme samfundets stigende behov for kontinuer­lig kompetenceudvikling af arbejdsstyrken via forskningsbaseret efter- og videreuddannelse, blandt andet knyttet til den øgede digitalisering. De eksisterende efter- og videreuddannelses­modeller er imidlertid under pres. Universitetet ønsker derfor at arbejde med nye modeller, der kan imødekomme dimittendernes og arbejdsmarkedets behov for universitetets kompetencer nu og i fremtiden. 


MÅL: SAMSPIL MELLEM STUDERENDE OG ARBEJDSMARKET

Delmål: Flere erhvervsrettede elementer i uddannelserne

Hensigten er at give alle studerende mulighed for at samarbejde med relevante aftagere som en del af deres uddannelse. Det vil etablere en tilknytning til arbejdsmarkedet allerede i studie­tiden og bidrage til, at universitetets dimittender fortsat har høj beskæftigelse samlet set. 


INDSATSER

Universitetet vil fortsætte følgende igangværende indsatser: 

  • Højere andel ansat i den private sektor
  • Uddannelse af flere ingeniører
  • Uddannelse af flere it-specialister
  • Udvikling af dimittendprofilen på Arts
  • Udvikling af cand.merc.-porteføljen
  • Erhvervssatsningen: specialesamarbejde samt projektorienterede forløb og praktik i virksomheder

Universitetet vil igangsætte følgende nye indsatser:

  • Udvikle efteruddannelsesudbud specielt i digitale kompetencer 
  • Fastholde internationale studerende

Universitetet vil balancere dimittendprofilen bedre efter behovet i den private og offentlige sektor samt i samfundet generelt nu og i fremtiden.